Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Modet paa Eidsvoll, 16de Februar 1814. 349
uudftrlig ester Nationens oplyfte Mcends davcerende Stemning ’). En saadan Usur
pation kunde ikke stemme gunstig eller vcrkke Sympathier udenrigs, og iscer ikke i
England, som man dengang meest stolede paa, — endstjont, som Udfaldet viiste,
aldeles uden Grund. Vist nok var Professor Sverdrups Stemme af megen Vcrgt,
da Prindsen agtede ham hoit fra deres Bekjendtstab i Kjobenhavn, og deres Sam
forhandlinger under Universitetssagens Afgjorelse, men de samme Raad gaves, som
meldt, fra flere Sider og harmonerede med Prindsens egen Overbeviisning." Collett
erindrer Carsten Ankers Paastand, at Prindsen som Odelsbaaren uden videre kunde
bestige Norges Trone, og at Haffner talede om Vigtigheden af Armeens Stemning
formedelst dens Stilling i Landets, uden at Prindsen selv, ligesaalidt som For
samlingen, vilde tilstaae den en saadan Fortrinsret til at afgjore Fedrelandets Skjebne.
Prindsen, siger Collett, lyttede til hvad der blev fremfort i Forsamlingen med Op
mcrrksomhed, tog det fornuftigste Parti, og endte med at crklcere sig som Regent,
hvorefter han håndlede og valgte sit Raad." Collett erindrer sig ogsaa Rygtet om
Hensigten af Prindsens Reise til Trondhjem, der at lade sig krone, men troer ikke,
at dette var Prindsens Mening, hvordan han end havde sundet Stemningen nordenfjelds.
Saaledes udtrykker sig ogsaa Statsraad Holst. Hans Beretning om hvad der
foregik paa det omhandlede Mode paa Eidsvold er fuldkommen overensstemmende med
Collctts, og i sin Fremstilling har Forfatteren fulgt disse tvcnde Hcedersmcends No
titser. Begivenheder af den Art indprcege sig dybt i Erindringen, og om endog deres
Detail i Tidens Lob kan vcrre vanskelig at gjemme, saa maa dog Hovedtrcekkene vcere
uudslettelige i deres Hukommelse, der med saa megen Varme deeltoge i Sagen —
og det er fornemmeligen disse Historieskriveren maa onske at overgive Efterslcrgten.
Det er tillige Holsts Mening, at om end Prindsen for sin Afreise til Trondhjem
havde Tanke om at bestige Norges Trone som souverain Konge, maatte denne Idee
efter Tilbagekomsten vcrre bleven meget modificeret, og at der ei behovedes stor Mod
stand for at undertrykke den^).
Det er ikke Forfatterens Hensigt ved denne Fremstilling at fordunkle den Glands,
hvormed hengangne og levende Landsmcend have omgivet Hcedersmandens Professor
Sverdrups Navn som en fortrinlig Forsvarer af Norges constitutioncllc Frihed, da
det ved Kielertractaten var losrcvet fra den gamle Ttatsforbindelse. Det er ikke den
eneste Anledning, hvori han i Underholdning med Landets Store har talt Sandhedens
Sag i frimodige Ord. Der ligger en vis skarp og cerefrygtbydende Alvor i hans
Ord, Miner og Stemme, som ikke forfeiler sin Virkning, og i klart, skarpsindigt
Foredrag, hvad enten paa Cathedret, i Etorthingssalen eller Vennesamfund, have Faa
blandt vore Landsmcend naaet ham. Forfatteren bar blot, som Historieskriver, villet
give Enhver Sit, og forebygge, at en eensidig Fremstilling til enkelt Mands Roes
bersver andre Landsmcend deres Fortjeneste formedelst deres Medvirkning til samme
Maal, eller kaster Skygge paa den ophoiede Fyrste, der i et skjebnesvangert Oieblik,
til Norges Frelse under en farlig Stilling, satte sig i Spidsen for Regjeringen.
Af ovenstaaende Fremstilling, som bekreftes af de faa Deeltagere i det omtalte Modes
Forhandlinger, som endnu leve, er det klart, at Flere af hine Medlemmer underftottedc
Sverdrups Mening, at Ideen om et uindssrcenket Monarki paa det gamle omstyitedc
’) Det er ovenfor viist, hvor alvorlig Piindsen syntes at have fcestet sin Tante ved at
bestige Norges Trone som Enevoldskonge, og den Virkning, som Sverdrups Samtale
havde gjort paa ham, hvoraf der maatte vise sig Spor i Modets Underhandlinger.
Sverdrup selv lader det dog vcere uafgjort, hvorvidt Prindsens Paastand var alvorlig
meent, eller tun fremsat for at fremlalrc 3vcrdrups Modgrunde.
-) Efter dette maatte altsaa Stemningen i Ha>ren vare deelt, og ikke alle Krigsmcend
erklcriede Modstandere af Enevoldsmagten.
-°) Ventuimi har i sin Chronik des neuzelmten lahrhunderts XI. 694 f. en Fremstilling
af dette Mede, som han synes at havc ost af en god Kilde Mlerj, og som Collett
anseer i Hovedsagen rigtig. Navnene ere paa scrdvanlia tydfl Viis meget forvansiede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
