Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forhaabninger. Prindsens Brev til Frederit VI. 351
Man stolcde nemlig paa Frankriges Held mod sine Fiender og paa Englands Under
stottelse, og fandt Grund til dette Haab i Begivenhedernes Gang. Lykken havde vel
i det svundne Aar omsider ganske erkloeret sig mod Napoleon, men endnu var Krigens
Mfald ikke bestemt. De Allieredes store Hoere rykkede vistnok frem mod Paris, men
deres Fremfiridt vare hverken sikkre eller stadige, og endog afbrudte ved flere Nederlag.
Saaledes anedes endnu Muligheden af, at Europas Skjebne kunde vaany lcegges i
Napoleons Haand. Men lscrr stolede Prindsen og hans Raad paa Englands Bistand.
Norges Selvstcendigheds-Sag fandt i den engelske Nation store Sympathier, og fra
Oppositionen og dens Organer blandt de offentlige Tidender lod mangen en Vifalds
ftttring over til Norge, der opnmntrede den raske Modstand. Haab og Onske ligge
saa ofte ved hinandens Side. Man lyttede til Oppositionens viftnok paa Sandhed
og Folkeret grundede Kraftsprog, men man glemte, at den i Stemmegivningen i Par
lamentet stedse var det svagere Parti, og at Ministeriets Villie altid med stor Plu
ralitet gik igjennem. Derhos var der, som ovenfor bemcerket, for Tiden lidet at
beftygte fra Sverige og dets Krigsmagt, hvis Hovedstyrke laa i et fjernt Land, uden
at kunne kaldes tilbage til Hjemmet, for Sommerens Ncrrmelse gjorde Overfarten
mulig, om den endog havde endt sit Arbeide paa Fastlandet. Uden oieblikkelig Fare
kunde saaledes Norges Regentskab tale hoie Toner, og tåge for Oieblikket store Be
slutninger i Norge. Det var dengang en temmelig udbredt Mening, at der vilde
stee et Indfald fra norsk Grcendse ind i Sverige, for at aftvinge den svenske Regje
rings Samtykke til Norges Selvstcendighedsplan. Norge kunde stille 30,000 Krigere
i Felten, og omendstjont Armeen var slet forsynet, iscer med Proviant, haabedes, at
den i Fiendens Land vilde finde fornodne Provisioner. Dette Rygte grundede sig
imidlertid neppe paa nogen alvorligen lagt Plan, ligesom ovenfor er viist, at Prind
sens Planer indffrcenkedc sig til det Defensive. Norge havde nu ingen Overgeneral,
som kunde lede de krigerske Operationer, endskjsnt det ikke fattedes dygtige og i forrige
Krig prsvede Underfeltherrer, og Prindsen manglede tilvisse Midler til at udfsre en
saa dristig Plan. Desuden havde Sveriges Kronprinds, da han drog til Tydskland
med Kjcernen as den svenske Armee, organiseret en Forsvarshcrr i Sverige, der havde
kunnet stille sig paa Grcrndsen, for at forsvare den mod et Indfald fra Norge, om
hvis Betydning for Sverige Historien ikke giver noget Vidnesbyrd. Denne Ind
faldsplan blev faaledes kun ved Tanken eller maaffee kun ved Rygtet, og Prindsen
overgav sin Sag til en hoiere Beskyttelse, i Haab om at Noget skulde ssee til dens
Fremme gjennem den Magt, som styrer alle Rigers Skjebne.
Femogtredivte Capitel.
Christian Fredcrik Norges Regent. Partiernes Stilling.
Beslutningen saaledes var tågen i Prindsens Raad, «ar han betcenkt paa at
gjsre den bekjendt for Nationen og foranledige den bragt i Udfsrelse. En Rcekke af
Proclamationer udsendtes til geistlige og verdslige Autoriteter, for at gjore Folket
bekjendt med Norges Stilling og forberede et Folkemode, hvorpaa Folkets Villie
gjennem dets Representanter skulde afgjore Rigets Skjebne med Hensyn til de udvortes
Forhold saavelsom dets Negjeringsform. Men fornemmeligen maatte det vcrre Prindsen
om at gjore, at forklare og retfcerdiggjore sin paa biin Beslutning grundede Frem
gangsmaade for Kongen af Danmark, hvis Villie han ikke adlod, idet han overtog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
