- Project Runeberg -  Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 / Aanden udgave i eet Bind /
354

(1844) [MARC] Author: Jacob Aall With: Hans Jørgen Kristian Aall, Christian C.A. Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Glidet Tidsrum 11. Femogtredivte Capitel.
354
naar det gjelder dets Selvstendighet», og saalcrnge min Stilling kan bidrage til at
vcdligeholde Rolighed og Orden blandt Nordmcrnd.
Af Forsynet bestemt til i denne Stund at styre Rigel, stal jeg med kraftig
Haand, uden at crndse Moie og Farer, vcrrne om Norges Eikkerhed og holde Lovene
i Hevd.
Gn Samling af Nationens selvvalgte, oplyste Mend stal derncest, ved med
Viisdonl og Samdregtighed at bestemme en Regjeringsform for Norge, give denne
Stat fornyet Kraft mod aabenbare og hemmelige Fiender’), og af dens Bestemmelser
vil det afhenge, om jeg fremdeles stal rogte det Hverv, hvortil Nationens Bnste i
denne Stund kalder mig.
Elssede norske Folk! Mange Prover bar jeg allerede modtaget paa Mers
Kjerlighed og Tillid. Vlandt Eder vil jeg stedfe finde mig glad og tryg. Fred
og derved oplioede Neringsveie og Velstandskilder vil jeg strebe ester at crhverve, og
ingen Idrcet vcrre mig vigtigere, end at afvende Krigens Plager for Norge. Kun
naar Voldsmend krcenke Rigets Frihed og Selvstendighed, da stulle de fole, at der
boer Kraft i Nordmandens Arm til at hevne Forurettelser , og Mod i hans boie
Sjal til at foretrekke Dod for Underkuelse.
Kummer og Trcengsler ville vi tilsammen freidigen gaae imode, hvis uforsonlige
Fiender ei ville unde Riget Ro; men inden vore Grcendser stal herske Eendrcegtigbed
og Fedrelandssind til villigen at ovoffre Alt for at hcevde det gamle Norges Mre,
og atter at hceve det til fordums Glands. Da stulle engang vore fcrlles Bestre
belser, velsignede af Gud den Almcegtige, krones med et heldigt Udfald, og Nord
manden stal give et Beviis pau den Sandhed, at et Folk er uovervindeligt, som
frygter Gud og foler varmt for Fedrelandet.
Regentstabet i Norge, Christiania den 19de Februar 1814.
Christian Frederik.
v. Holten."
Kundgjorelsen forfeilede ikke den af Regjeringen tilsigtede Hensigt, endskjont dens
Indhold visseligen ikke tilfredsstillede Alle. Hos den storre Deel af Nationen herstcde
Modbydelighed for bvilkensomhelst Forening med Sverige, der under ncervcerende For
hold paa den meest krenkende Maade blev Nationen paatvungen, og Prindsen og hans
Omgivelse benyttede sig af Talemaader, som maatte ovvcekke Formodning om, at han
havde et bemmeligt Stottevunkt for sine dristige Planer. Alt hvad der var Prindsen
ner, alle de Mend, som han valgte til sine Raadgivere, vare af hans Mening; og
om de end havde dannet sig andre Begreber om hvad der tjente til Landets Tarv,
henreves de til et taust Samtykke til de Skridt han foretog af den Mrbodighed, som
en kongelig Person saa let indgiver, og visseligen paa den Tid i en hoiere Grad end
senere hen. Der dannedes saaledes om Prindsen et stort Parti, som tillagde sig selv
det stolte Navn : Selvstendighcdens, der forte i sit Skjold den store Plan at forsvare
Norges Uafhengighed i sin fuldestc Udstrekning, trods Kielertractatens Indhold, mod
alle fiendtlige .Foranstaltninger til at hevde den, og under Foragt for enhver Tilnær
melse fra Sveriges Side. Dette Parties Meninger, der visseligen hos Mange vare
hentede fra et reent Fedrclandssind og egen Overbeviisning , udgik i alt storre og
storre Kredse fra Regentens Hovedsede til den ovrige Deel af Nationen, og nerede
det fedrelandste Sind ved hoie Talemaader, hentcde fra Norges Stilling i den eldre
Fortid, og fra den Voldsomhcd, hvormed en fremmed Villie vilde vaatvinge det et
forhadt Aag.
Ved Siden af dette herskende Parti dannede sig, vistnok meer i Stilhed, et
andet, som mere roligen overveiede Landets Stilling, med storre Mnastelse saae de
’) Herved stater Regenten rimeligviis til de Mamd her i Landet, som ban ansaa for
at vcrie Modstandere af Selvstcrndighedsvceiket.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:31:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge-1815/1859/0366.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free