Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det svenske Parti taber daglig Tilhcengere. 355
Farer imode, for hvilke Fedrelandet udsattes ved at modfcette sig en Foreningsplan,
der var besluttet af det store europcrisse Forbund, og som meente, at en Forening med
Sverige kunde danne en lykkelig Fremtid for Norge, naar den grundfcrstedes paa
hederlige og for Nationens indvortes Frihed og Sclvstcrndigbed betryggende Betin
gelser. Disse Mend fandt sig visseligen ikke tilfreds Mede ved Prindsens Kundgjorclst,
der i deres Dine var mere skikket til at blende end til at overbevise. Den indeboldt
saa bittre Udladelser mod Nabomagten og Sveriges Kronprinds, at den maatte gjore
enhver fredelig Tilnærmelse umulig, og vaa eengang afbryde al Underhandling, der
ikke gjorde Norges fuldc og frie Selvstendighet» som cn egen Stat til Hovedbetingelse.
Man sandt heri et Sidestykke til den cerlige, men for en svag og paa Krig uforberedt
Nation ukloge Diplomatik, der i denne Krig af Danmarks Konge var bleven brugt,
og som i starve og stjcerendc Talemaader lagde det alvorligste Ficndskab aabenbart
for Dagen, medens en forsigtig og klog Fremgangsmaade og Diplomatikens gaade
fulde Orakelsprog kunde, idetmindste i Vinter- og Vaarmaanederne, have bcvaret en
fredelig Tilstand, der nu nermcde sig overalt, og var Norge saa uundgaaelig nod
vendig. — En faa bestemt Mening som den, der yttredcs i Kundgjorelsen, ansaaes
desuden som en aabenbar Foregriben af de Beslutninger, som i det store Folkeraad
gjennem Nationens Representanter skulde tages for at ordne Rigets Skjebne i Frem
tiden. Af disse Mend ansaaes Kundgjorelsen visseligen ikke som et Viisdommens
Mesterstykke, der vidnede om Sindighed, Klogssab og diplomatisk Ekarpsindighed, for
retteligen at forberede Gjennemforelsen af dristige Planer. Den betragtedes derimod
som et Stridseble, der udkastedes i Nationen selv, splittede dens Krafter, og opleste
den samdregtige Villie til at lede Fedrelandet under cn kritisk Stilling til en ind
vortes og udvortes lykkelig Tilstand. Dette Parti kaldtes det svenske, og med dette
Navn haanedes det baadc i Danmark og Norge, endfkjont man ved at oversee dets
Medlemmer vil finde Mcrnd, som ved en anden Leilighet» havde talt mod Foreningen,
og som ved denne nye Forbindelse meest rystedes i deres borgerlige Stilling. Disse
Mends politiske Virksomhed sogte de meest Exalterede af Selvstendighedspartiet at
neutraliscre ved at omtale hemmelige Fiender af Fedrelandets gode Sag, som i
Stilhed mgede over forræderske og for Fedrelandet fordervelige Planer. Prindsen
sparede ikke heller dette Oppositionsparti i sine Proclamationer; men benpegede ikke
sjeldent til dets Trellcsind, dets svage, ufedrclandske, og fra Forfedrenes hoie Aand
udartede Mistillit» til Nationalkraften. Disse Mend bortfjernede han fra sig, og
svekkede vel endog sin Stridskraft under Sommcrkrigen, ved at give dem Beviser
paa fyrstelig Unaade og Mangel paa Tillit».
Men dette Parti var derhos det svageste og det mindst virksomme. De vigtigste
af dets Tilhengere, som paa den Tid vare i Landet, vare ikke i betydningsfulde
Embedsstillinger i Staten, de manglede enten Evne eller Villie til, ved en bestemt
og offentligen erkleret Modstand at forsvare deres Mening, og dem fattedes i Alminde
lighed — thi ogsaa heri gaves Undtagelser — Mod til nt gaae den store Skare af
hoittalende Patrioter i Mode. En stor Dcel af disse Mend begyndte ogsaa at vakle
i deres Meninger, og lode sig henrive af den almindelige Jubel og de glimrende
Forhaabninger, hvormed Selvstendighedsverket dreves og forsvaredes. Partiets Til
hengere formindffedes dagligen. Men iser bidrog Grev Wedels Fraverelse — han
var, som ovenfor fortalt, i det meeft kritiske Oieblik i Danmark — til at svekke
dette Parti i sin forste Dannelse. Han bctragtedes med Foie som dets Formand,
og til ham lencde sig dets ovrige Tilhengere, som til en provet Fedrelandets Mant»,
der ikke fattedes Talent og Kraft til at stille en Modvegt mod Hines exalterede
Begeistring. Mod denne Hedersmand — hvis politiske Anskuelser med Hensyn til
Skandinavien ville i Norges Historie staae som et stort Talents skarpsindige Qverblik
— udftrsedes fra de hoiere Kredse en Mistillid, som voxede formedelst hans Fra
verelse, og i den lNrad svekkede hans Indflydelsc, at han ved Tilbagekomften
Intet kunde udrette, men maatte, med Hensyn til Rigets udvortes politiske Skjebne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
