Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andet Tidsrum 11. Femogtredivtc kapitel.
356
stille sig iblandt de rolige og «virksomme Tilffuere, indstrcrnket til Haabct om en
bedre Fremtid.
Imidlertid ville vi ingenlunde paastaae, at Selvstcrndighcdens Mcend byggede
deres Tro paa hule Scrtninger. Der var tilvisse Stof nok i den udvortes Vold
somhed, hvormed Norges Skjebne egenmcrgtigeu bestemtes i et fremmed Raad, til at
hade den besluttede Forening, om hvis Beskaffenhet» der herstede en dyb Uvidenhed,
og til den Frygt, som maatte raade i Nordmandens Barm for dens Indftydelse paa
Norges Fremtid. Europas politiske Forhold vare cndnu saa indviklede, Udfaldet as
den store Kamp, der netop i denne Vinter med vexlcnde Held udfegtedes paa Frank
riges Sletter, saa übestemt, Mringerne om Norges Selvstcendighedsstridt omtaltes
med saa mcgen Smiger i udenlandskc Blade, saa at det vel maatte vcere tilladt at
vente en heldig Vending for Norges Sag af Fremtiden. Der var noget Hcederligt,
nogct med Tidens Aand og Ideernes Udvikling Beslcrgtct, i et Folks Kjcrkhed, der
fremstod i Masse, vcegrendc sig ved at underkaste sig Voldsmcends Bud, og kravende
selv en Stemme i at ordne sine Statsanliggender. — Hvo der hendte Prindsen
maatte desuden vcrre overbeviist om hans rene Hensigter med Hensyn til Norges
Skjebne. Der er ikke Gen blandt de Mcrnd, som han senere hen valgte til sit
Naad, og hvoraf Flere vel fortjente Nationens Tillid formedelst deres Indsigter og
rene patriotiske Sind, som jo gjorc Prindsens varme Folclser for Norge og oprigtige
Attraa ester at fremme dets Vel den tilborlige Ret, tworimod de Fleste af disse
Mcrnd ikke ansaae ham for at besidde den Fasthed og Energi i Charakteren, som var
nodvendig for at gjennemfore saa store og saa dristige Beslutninger, ligesom det ikke
kan negtes, at Prindscns Attraa ester at bestige Norges Trone bevcrgede ham til en
Fremgangsmaade, som beredte ham selv store Qvaler og Norge mange Ulemper.
Norges Skjebne udsattes imidlertid ved denne bestemte Modstand til et fjernere
Tidspunkt, da Europas Skjebne var afgjort, den store politiske Gaade sammesteds
var lost, da Norge i Overgangens Bieblik erholdt kraftsulde Talsmcend for den hel
digste og hensigtsmcrssigste Forening, og da Sverige, svcekket som Norge, ikke havde
den sikkre Stolte i sine mcegtige Allierede, men fandt det klogere at gaae Norges
Fordringer imode end at fortscette Forbittrclseskrigen. Hiin heftige Strid er saaledes
glemt, Historien har givet ethvert Parties cedlere Medlemmer deres Ret; men Stridens
Felger staae med uforglemmelige Trcek indgravcde i Fcedrelandets Annaler. Norges
indre Historie, siden Foreningen med Sverige, fremstiller lignende Virkninger af
lignende Aarsager.
Sexogtredivte Capitcl.
Uorgw UafhHNgighlds-Erklaring. :n:n Rigysorsamling sammcnkaldeii. Ucgentcn
ukrlgll- lit Uaad. (5. Anker lendrs til England.
at styrke Eelvstcendighedens Sag benyttede Prindsen sig af Midler, som neppe
kunde kaldes hjemlede i Tingenes sande Beskaffenhet», medens de ledede ham til det
foronstede Maal. Han forudsatte som givet, at der herskeoe en almindelig Modvillie
mod hvilkensomhelft Forening med Sverige, og at den eenstemmige Mening, som
derom i den prceliminaire Forsamling paa Eidsvold var yttret, var en Gjenklang af
den Stemme, som var almindelig i Norge, paa Fjeld og i Dal. Nu opfordredes
derhos Nationen i Masse til, hoitideligen at aficegge Eed paa at ville hcevde Norges
Selvstendighet», hvorved der spcerredes ethvert Parti Adgang til at modscette sig eller
hindre Prindsens modige Bestemmelse. Denne gav han den religiose Farve, som
bedft styrker Menneskeverkets Svaghed. Til den Ende udstedte ban under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
