Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andet Tidsrum N. Syvogtredivte Capitel.
370
term med Flere overdragen, at udarbeide Statuter for en Bankindretning, der under
ncervcrrende Omstcendighcder ei kunde blive til, og hvorom der siden aldrig blev Tale,
var tilendebragt, og for Forfatteren var Intet meer at udrette i Christiania. Han
var imidlertid indkaldt af Regenten og maatte af ham forloves, Prindscn
paa den anden Side intet Skridt gjorde i den Anledning. For at ende denne übe
hagelige Stilling og forkorte et piinligt Ovhold, sogte Forfatteren Audience bos
Prindsen. I denne yttrede han, at det skulde gjorc barn ondt, om han havde paa
draget fig Prindscns Unaade ved sine frimodige Ittringer, og bad ikke at maatte
regnes blandt dem, som i en aabenbar Modstand vilde hindre Udforelsen af Prindsens
Beslutninger. Han havde sagt sin frimodige Mening, uden at vove derpaa at lcegge
nogen Vcrgt, og onssede at vende tilbage til sit Hjem. for at regte une besværlige
Privatsysler, da han Intet meer i Statens Anliggender kunde udrette. Prindsen
svarede ham i forbindtlige Udtryk, at han var overbevint om hans Fcedrelandssind,
og til Beviis paa, at han endnu bevarede sin Tillid til ham, overdrog l,an liam det
LErende at befordre Providcringens Sag ved Opmuntring til Privatsubscription til
Korntilforsel i Byerne mellem Cbristiania og Christiansand.’ Forfatteren crklcerede sig
beredvillig til at opfylde Prindsens Villie, men betragtede hos sig selv denne Com
mission mere som et Aztelsestegn, end rt Wrende af nogen Betydenhed, og han kunde
paa den Vei meget lidet udrette.
Overalt var man paa den Tid beskjeftiget med at velge de Mcend, som skulde
sendes til den berammede Rigsforsamling paa Eidsvold, og Alles Tanker vare ben
vendte paa at trceffe det rette Valg til disse viatige Forretninger. Ester Prindsens
Bestemmelse skulde et forholdsmessigt stort Antal Krigsmaend mode, og det maatte
vcere vigtigt at stille selvstendige Mcend ved Siden af hines proesumerede Afhcengighed
af Prindfens Villie. Erfaring lerte imidlertid, at Mange blandt de valgte Krigs
mcrnd viifte Competence til at deeltage i disse Forretninger, formedelst deres Indsigter
og rene Fcrdrelandssind, uden Hensyn til Stilling. Vist er det, at stor Omhygge
lighed og reent Hensyn til Fedrelandets Tarv raadedei disse Valg i By og paa Land’).
I det Mellemrum af Tid, som forlob indtil Nigsforsamlingens Sammentrcedelse
paa Eidsvold, sogte Prindsen at berolige Nationen med Hensyn til de udenlandike
Magters, iser Englands, Stemning for Norges Uafdengighed, og ved indvortes
Foranstaltninger forelobigen at organisere den nye Stat og ordne dens Anliggender.
Flere Bekjendtgjorelser udgik saaledes igjennem Etatssecretair v. Holten, og paa samme
Vei gjordes Nationen bekjendt med de Partier Kornvarer, som det ugcntligen lyktedes
at liste over fra Danmark til Norge gjennem de fiendtlige Krydstre, hvormed Nord
soen var opfyldt. De gamle Frenderiger vare adskilte, men Hjerterne hengte endnu
ved hverandre. Danmark vedblev endnu fremdeles at underftotte det trengende Norge
med Koru, og aldrig var dets Foranstaltninger, endsljont de vare udelukkende i Pri
vates Hender, kraftfuldere, dets Handlendes Adferd mod norske Kornkjobere liberalere
end i dette Foraar. Overhovcdet havde Eelvstendigheden store Tilhengere i Dan
mark, og Nogle af dets endog hoiere Embcdsmend udsatte sig for Übehageligbeder
formedelst deres Deeltagelse i Norges Skjebne. Dets Konge derimod gjorde intet
Skridt til at understotte Eelvstendigheden, og, sin Charakteer tro, opfyldte han rede
ligen den indgangne Fredspagt; men saa lenge ban levede, gav han Nordmendene
Beviser paa, at han bar sine gamle Undersaatter iet kjerligt Sind. lovrigt for
lengede Selvstendighedsverket Danmarks Lidelser og Byrder.
’) Da Forfatteren kom tilbage til sit Hjem, var Valgforretningen endt, og han var
ikke bleven valgt i Valforsamlingen, fordi Valaet skulde skee af dens egen Midte.
Forsamlingen blev imidlertid enig om at indgive til Regenten Anssgning om, at
han maatte vcelges, endstjont han ei havde vcrret tilstede ved Valget, da Saadant
var.Forsamlingens eenstemmige Vnste. I smigrende Udtiyk gav Regenten dertil sit
Samtykke, og Forfatteren udlaaredes saaledes til Representant.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
