Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidender fra Üblandet. Begeistring i Landet. 371
Efterhaanden som Regenten troede sig meer og meer sikker paa Nationens Bifald
til de Skridt, han havde gjort, og som Antallet af Selvstcendighedens Tilhcrngere
vorede, bleve de Bekjendtgjsrelser, som forelagdes Nationen, mere fuldstcrndige, og
omsider endog aabenhjertige. I Begyndelsen meddeeltes kun saadanne Efterretninger,
som indeholdt Trost og Opmuntring for det selvstendige Norge og Haab om et lyk
keli<’t Udfald af den besluttede Modstand mod Sveriges Planer til at forene den
skan^naviffe Ha.vs. Men eftcrhaanden behovedes ikke denne Forsigtighed; Selvftcrn
digl^sideen rodrestede sig saa dybt i Gemytterne, at ogsaa de Efterretninger, som
maalte bidrage til at nedtrykte det stolte Haab om Englands Bistand, eller i det
mtndste dets Ncutralitet under Selvftendighedskampen, kunde forelegges Nationen.
Det var imidlertid ikke for Rigets Representanter vare blevne forsamlede paa Eids
vold, og Regenten havde overbeviist sig om, at Stemmerne for hans kongelige Plan
vare de overveiende, at alle Gfterretninger, onde og gode, lagdes for Folkets Dine.
Saaledes bekjendtgjordes under 19de Marts gjennem Statsstcretariatet: at
der vare indlobne Vreve fra London af 22de Februar, som indeholdt de meest bero
ligende Efterretninger med Hensyn til Englands Forhold. Som Organer for den
norske Regjerings Hensigt valgtes 2de Oppositionsblade, tk6 NorninF ?0 8t og tke
Courier, hvis Betragtningcr over Norges Stilling gaves Publicum til Priis. I
Folge disse Åttringer gledede det engelske Folk sig i Almindelighed over de Skridt,
som dct norske Folk havde gjort, og Nordmendenes djerve Tcrnkemaade og Afsky for
fremmed Aag udhevedes. Det hedte derncest: I England yttredes en almindelig
Fryd derover, og man troede endog, at Regjeringen under andre Omstcrndigheder vilde
bare understotttt Norges Bestrebelser for Uafhengighed, og antog som afgjort, at
England havde opfyldt alle sine Forpligtelser til Sverige hvad Norge angaaer, ved
at bevirke dette Riges Afstaaelse ved Freden, og at Sverige forovrigt maatte afgjore
det med Nordmendene selv, saafremt disse ei frivilligen underkastede sig." Dertil
foiedes den sikkre Formodning, som ffulde vere almindelig herskende i England, at
Farten mellem Danmark og Norge vilde blive uforstyrret. Der yttredes fremdeles i
>lOnnnA I>0«t det Haab, at ingen Magt vilde blive anvendt for at gjore Norge
til en svenst Provinds, fordi den kjekke svenske Armee derved vilde blive nodt til at
vende tilbage til Norden, medens den endnu kunde behoves for at sikkre de Allierede
et hcldigt Udfald af Krigen mod Napoleon. Der hentydedes paa, at Talen ei kunde
vere om at berove Kronprindsen af Sverige den Velonning, som han saa vel for
tjente, fordi han kraftigen havde bidraget til det heldige Udfald af den store Krig,
men at Sverige kunde faae sin Erstatning paa en anden Vei, deels ved Afstaaelsen
af nok en Coloni udenfor Europa, deels derved, at Keiseren af Rusland gav Sverige
sit Finland tilbage, som han under ganske andre Forhold havde bemegtiget sig. —
Under 22de Marts bekjendtajordes vel, at der var lagt Embargo paa alle i England
verende norske Fartoicr, men at der ikke destomindre udklareredes Ekibe fra engelske
Havne under forskjellige Flag til Norge med Fodemidler, og at allerede en Deel saa
danne med forskjellige Slags Provisioner ladede Farleier vare ankomne til vore Havne.
Dertil foicdcs, at de ovenfor anforte Åttringer havde vakt en almindelig Sensation
i England, og at man der havde ladet dem oversette paa Dansk og sende dem over
til Norge.
Disse Efterretninger udbredte sig som en Lobeild over det hele Rige. De
styrkede i hoi Grad Selvstendighcdens Tilhengere i deres Anskuelser om Landets
Stilling og opvakte deres Opmcrrksomhed, der ansaae en hederlig Forening med
Sverige som onskelig. Dct ene Parties Tilhengere voxede, det andet Parties aftog.
Det kan derhos ikke negtes, at der paa den Tid, som ovenfor bemerket, virkelige»
gaves nogle lyse Punkter for Selvstendighedens Sag. Kampen med Napoleon var
l) See Bladet’ Tiden Ni. 77.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
