Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
394 Tiedie Tiosrum. Fyrste Capitel.
En glad Mumlen hortes i Forsamlingen ved dette Budskab. Forsamlingen — heder
det i Forfatterens Dagbog — gik nu til Bords, spiiste og dråk, sang Drikkeviser
til Norges 3Gre, og en til Prindftns, der var forfattet af Pastor Rein, og i mine
Tanker Horte til hans mindre gode Digter-Arbeider, ssrceg Hnrra, klavvede i Hen
derne, hsrte lanitscharmusik — kort der var en Glcrde og Larm uden Onde, morsom
nok for Mange, men en drebende Qval for den, som savnede det rolige Huusliv,
og hvis Sjal var opfyldt med bange Anelser om Fremtiden." Senere hen Paa
Dagen fortaltes, at Prindsen havde over Sverige faaet officielle Dokumenter i Hande,
ndstedte af Castlereagh og en russisk Minister, som erklcrrcde, at Norge skulde erobres,
om det ei ftivilligen forenede sig med Sverige. Derved dcrmpedes vel den muntre
Stemning, men Selvstcrndigheds-Mcendenes Mod nedsloges ikke, ligesaalidet som deres
Haab om at en Forandring i den udvortes Politik skulde give Norges Sag en bedre
Vending.
Forsamlingen begyndte allerede i Dag at gruppere sig i de snevrere Krcdse,
hvori Medlemmerne valgte deres Omgang udenfor de store Moder og deres Bopel.
Forfatteren og hans Stuefelle sogte deres hos Kammerherre Anker, der havde faaet
sit beavcmme Logis, bestaaende af flere Verelser, i en af Hovedgaardens Sidebyg
ninger. Der samledes de tilligemed Wedel, Lovenskiold, Sorenskriver Blom, og ofte
Wergeland, tilligcmed Nogle af de Medlemmer, der deelte Tvivlens Meninger med
hverandre. —- Man kan ikke let tenke sig en elskverdigere, mod sine Omgangsvenner
og Gjester meer opmcerksom, og i daglig Omgang interessanterc og behageligere Mand
end Kammerherre Anker. Iser var han et Monster af en fortreffelig Vert, og
Forfatteren tilstaaer gjerne, at han i den Henseende aldrig har sundet hans Mage.
Han kjendte i Udovelsen af sin Gjcrstfrihed ingen Grad i det borgerlige Livs Stil
linger, ingen Klassification mellem sine Medborgere, men skjenkede ethvert Besog sin
Ovmerksomhed, og uddeelte til enhver Gjest paa den meest utvungne og humane
Maade Hosvitalitetcns milde Gaver. Videnstabeligen dannet var Anker ikke; men
han var en praktisk erfaren Mand, vel bekjendt med Borgerlivets Forhold, og beklcrdte
hederligen de hoie Poster, paa hvilke han sattes. Han forstod i en sjelden Grad at
benytte kyndige Mcends Raad og Veiledning, og at give Enhver sin tilborligc Deel
af den Roes og Hceder, som ledsagcdc det udforte Vcrrk. Han var en fim Hofmand
uden Falsshed, lagde ikke Skjul paa sin Hjertes-Rening, og bevarede i alle sine
Forhold den rette Takt og Vcrrdighed, forenet med det simpleste Vcesen og den god
modigste Hsflighed. Vanskeligt er det at finde en Mand saa agtet ide hoiere Kredse,
saa udmcrrket af Rigets Hsiefte, og saa elsket i sin snevrere Omgangskreds og af
sine Undergivne, hvis Ven han i flere Henseender var. Aldrig vil hans Minde
udslettes i den Kreds, hvori han virkede. Straz ester Norges Forening med Sverige
udnevnedes han til Statsminister, og intet Valg kunde vere heldigere. Hvor meget
hans rigtige Takt og hans elskverdige Personlighed bidrog til i Begyndelsen at ordne
Forholdene i Stockholm paa en god Maade, det bevares i hederlig Erindring af alls
dem, som dertil vare Vidne, og af Ingen meer end de norste Statsraader, som stode
ved hans Side. — Paa Eidsvold levedc Anker ikke behagelige Dage> og han befandt
sig der tildeels i en ham fremmed Stilling. Hans Mening om Fedrelandets offent
lige Stilling og Forhold, og om Prindftns Ferd, vat fuldkommen den samme
som Grev Wedels, hvem han elskede som en Son og agtede som Landets gjeveste
Mand’). Uagtet han tog liden Deel i Debatterne, leed han stundom store Krenkelser^
Te Fleste bleve dog, saavidt vides, i Norge, meftendeels af Hengivenhed for Prindsen
og ben Sag han forsvarede, Nogle og ’ fordi dem fattedes’ Midler til at fortsatte
Reisen. Ovenfor S. 37? er fortalt, hvad der i den Anledning stede.
’) Det er neppe rigtigt, hvad H. Wergeland fortceller i sit Skrift 2 Hefte S. 32 I^Saml.
Skr. IX. 136^, at han strar. efter Norges Skilsmisse fra Danmarl var m af
Prindsens ivrigste Beundrere" og at han siden stiftede Farve efter Wedels Paavirk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
