Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nigsforsamlmgen. Modet 12te April. 395
fordi han var i det Tilfelde at maatte ved sin Stemmegivning bckjende sig til Me
ninger, som ei vare Pluralitetens, ligesom han heller ikke kunde sigcs at vere stikket
til som President at lede Forhandlingernc. Ester den bestemte Tidsfrist steeg han
derfor gjerne ned af Presidentstolen.
I denne Omgangskrcds tilbragte Forfatteren mange behagelige Timer under sit
Ophold paa Eidsvoll», og iser knyttedes hans Venskab med Wedel der end fastere.
Nu var der ingen Divergents meer i deres politiske Anskuelser. Foreningen med
Danmark, som de forhen betragtcde fra forskjellige Synspunkter, var, som det syntes,
ugjenkaldelig hevet, og Begge ansaae Norges Forbindelse med Sverige under en fri
Forfatnings Ly som onskelig og nodvendig. Paa deres Vandringer om Aftenen ester
endt Dagarbeide var Fedrelandets Stilling og Anliggender stedse Gjenstanden for
deres Samtaler. Tkulde — sagde Wedel — disse Skrigere (man erindre sig
Wedels skarpe Udtryk, naar han bedomte Andres Ferd) have Ret, og vi Uret, skulde
det virkeligen lykkes Prindsen at sette Kronen paa sit Hoved trods Europas Beslut
ning?" Intet er et sterkere Beviis paa Styrken af Eelvstendighedspartiet end Grev
Wedels egen Tvivl, som nodvendigen maatte opstaae, naar han oversaa den Rekke
af Hedersmend, der forsvarede en Mening, som var hans egen modsat. Denne
Tvivl dempede ogsaa Heftigheden af Wedels Modstand, og bestemte ham til at vere
et roligt, skjont visseligcn ikke ligegyldigt Vidne til Begivenhcdernes Gang. Wedel
og hans Venner betragtede tildeels, efterat have sat sig ind i den herskende Stemning,
Selvstendighedssporgsmaalet som liggende ndenfor Debatternes Omraade i Rigsfor
samlingcn. Enhver af dem havde beredt sig paa en djerv Modstand, Flere havde
udarbeidet lange Taler til Vidncsbyrd om deres politiske Tro, og for at forhindre
daarlige Beslutninger. De meddeeltc hverandre disse Udarbeidelser, og holdt saaledes
et Slags Stuething, hvori de ordnede Statens Anliggender paa deres Viis. Men
da de havde overbeviift sig om Umuligheden af at boie den raadende Mening, ståk
de deres Taler i Lommen, og bleve enige om, ikke ved en nnyttig Modstand at for
anledige end sterkere Udbrud af en i deres Dine fvrvildct Patriotisme. See vi
imidlertid hcn til Resultatet, saa var det ene Parties Taushet» ligesaa onstelig, som
det andet Parties hoie Toner ; thi det ftrstc forhindrede Norges Forening med Sverige
i en mindre onskelig Form, det sidste foranledigede mere passende Foreningsbetingelser
mellem de tvende nordiske Riger. Historien maa i Idmyghed give en hoiere Haand
Prisen og Mren. Kun en enkelt Modstander af Selvstendighedsverket sN. Werge
land) — vi ville snart faae Leilighed til at indlede ham i vore Leseres Bekjendtskab
— kunde ikke dolge sin Overbeviisning om Verkets Skrsbelighed og de Farer, som
Nationen udsattes for ved at vedblive i den begyndtc Etiil, men han betalte sin Fri
modighed tildeels med mange Krenkelser.
Den 12te April forsamledes igjen Representantene i Vestibulen, og stege op i
Forsamlingen i den Orden, som de igaar havde fulgt. Presidenten foredrog den
nedsatte Comitees Indstilling om Reglementet. Den bestod ils Paragrapher, som
derefter blevc debatterede og med faa Modifikationer antagne’). De fleste have fulgt
alle Stortingsforhandlinger igjennem den lange Rekke af paafolgende Storthing.
Det viiste sig imidlertid allerede i denne Forsamling, at der var udeladt adskillige
Bestemmelser, som vare nodvendigc for at tilveiebringe den Orden og Verdighet» i
ning. Forfatteren havde Anledning til fortrolig Underholdning med Anker om Fe-
drelandets Stilling fer Grev Wedels Tilbagekomst, der fsrst stede i Februar, og han
var en af de Mamd, der meest styrkede ham i hans politiske Anskuelser. Et Udtryl
som det afWergeland anfsrte : Bare nu ikke Herman kommer!" kunde vel undfalde
Anker; thi han glcededes ved lunefuld Svsg, og flog selv gjerne den Tone an; men
man feiler uden Tvivl naar man troer, at disse Ord vare et Skilt for hans Selv-
stamdigheds-Tro ; thi paa Prindsens (ivne til at gjcnnemfsre denne stolede han aldrig,
ligesaalidt som han ansaa den passende for Landets Stilling.
’) Trykt i Rigsforsaml. Forhandl. I. S. 21—24 og derefter i Bilag No. 72.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
