Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396 Tredie Tidsrum. Forste Capitel.
Forhandlingane, og den Sikkerhed og Roligbed i det indvortes Politi, som udmcrrlcr
vore Ttorthing. Tiden til det daglige Mode berammedes nogct senere end ved fol
gcndc Storthing. Forhandlingerne stulde nemlig ikke begynde for Kl. 10, fordi
nogle af Representanternes Bopelc laae saa langt fra Forsamlingsstedet, at de ei
for beqvemt kunde mode; men da ingen Hviletid gaves, forkortedes ikke derved For
samlingstiden. Forovrigt gav allerede Rigsforsamlingcn paa Eidsvold Exempel paa
den fast magelose, skjont uligc fordeelte, Arbeidsndholdenhed, den strenge Tidsinddeling,
og den Slags skarpe Tkoledisciplin, hvorved vore Ttorthing udmerke sig fra de fleste
andre Folkemoder af den Art.
Derefter blev Udkastet til en Takadresse til Prindsen oplcest, og i den Anled
ning opstod noglc Debatter. Wergeland sogte i en Tale at vise Nodvendighcden af,
at Nigsforsamlingen sanctionercde bvad der paa Gidsvold var forhandlet, og at en
Takadresse udstedtes til de Mend, som ved dette Mode vare tilstede, hvilket han tilstod,
hvor uretmessigt det isvrigt monne have veret, havdc havt sine gavnlige Folger for
det almindelige Bedste. Derhos paastod han, at Prindsen burde anmodes om at
vedblive Rigets Bestyrelse, i.ldtil Eonstitutionen var gnmdlagt eg en ny Tingenes
Orden indfoit Hans Hensigt var ved dette hoitidelige Skridt at bevise, at Sou
verainiteten var gaaet over i Folkets Hender igjcnnem dets Reprcesentanter , og at
hevde den Myndighed, som laa hos det. I denne Henseende fandt Wergeland sin
forste Opponent i Grev Wedel, som yttrede, at den fremsatte Motion ei var passende.
Takadressen betragtede Wedel som en simpel Comvliment, hvis Udtryk ei saa noic
burde droftes. Forsamlingen paa Eidsvold var i Grevens Tanker en passeret Sag,
for hvilken intet Regnskab burde krcrves, og den hele Undersogelse kunde let lede til
bittre Bemerkninger, som strax i Begyndelsen kunde gioe Nigsdagens Forhandlinger
en uvenlig Tendents. Han paastod derhos, at Takadressen burde frembringes i den
Fonn den havde. Wedels Bemerkninger gjorde sin gode Virkning, og denne hans
Moderation strax i Forhandlingernes Vcgyndelse glcedcdc saameget mcre hans Venner,
som de vidste, at Adressens Udtryk ingenlunde tilfredsstlllede Greven. Presidenten
Kammerherre Anker erklerede, at Modet paa Eidsvold, hvorved han selv havde vcrrct
tilstede, ikke egentlig var at betragte som en Bemyndigelse til Prindsen at vedblivc
Rigets Bestyrelse, men som et Naad, og at Atten var sanctioneret af Nationen selv
ved den hoitidelige Eeds Aflcrggelse i Kirken, som senere paafulgte. I alvorligere
Ndtryk gav Sverdrup sit Misnoie tilkjende med Wergelands Indvcndingcr og Be
merkninger ved Modet paa Eidsvold, og henstjod sig under Wedels Mening. Gro
gaard yttrcdc, at naar en General nedlegger Commandoen, optager den Nestcom
manderende den igjen, og at man fra den Side maatte vere Prindsen taknemmelig;
men heraf fulgte ingenlunde, at jo Souverainiteten var i Folkets Haand, og at det
ei stulde staae i Folkets Magt gjennem sine Representanter at bestemme Norges
Statsforfatning. Efterat Flere havde yttret sig i den Anledning, blev Wergelands
Forslag, der vel var i Hovedsagen grundet i Sagens Natur, men under den nerve
rende Stemning mindre betimeligt og klogt, med stor Pluralitet forkastet, og Tak
adressen blev antagen i den af Comiteen udkastede Form. Den ansaaes forfattet af
Sverdrup og Falseu, og lod saaledes:
Da Norge, losrevet fra sin eldgamle Forbindelse, var blevet bestemt til et
Rov for erobresyg lErgjerrighcd , var dette vort elstte Fedreland dog ikke forladt;
thi det havde sin faste Tillid til Gud, sit nedarvede Mod og sin Kraft; det havde
Dem, edle Fyrste, som efter det norske Folks almene Onsker greb og forte Roret
med Viisdom, Verdighed og Kraft, som med stor og beundringsverdig Opoffrelse
forebyggede Anarkiets Redsler, og lovede med Liv og Blod i Forening med Folket
’) Hans Tale i den Anledning sindes indfsrt i Wergelands Konstitutionshistone 2det
Hefte, 4de Bilag, S. 18. Ven er Me optaget i’ hans Samlede Skrifter.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
