Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tredie Tidsrum. Foiste Capitel.
400
folte han, at hans Nerverelse der, og hans private Samtale med Prindsen, om
bvilken vi ovenfor have talt, havde bidraget til at give de der stedfundnc Discussioner
en lykkelig Vending, og kunde ikke taale, at der kastedes en Skygge over denne for
beredende Akt til Statsomveltningen i Norge, med hvor megen Forsigtighed end For
slaget var fremsat af Wergeland, som i Form af en Takadresse vilde paatrykke hun
forelobige Beslutning Rigsforsamlingens Sanction. Sverdrup var derhos en farlig
Modstander, saavel formedelst sin Skarpsindighed, sine Kundskaber og philosofiste Aand,
og sin Ferdigbed til at udtrykke sig, som formedelst sit udvortes verdige Vesen, dybe
Alvorsstemme, og den skarpe Satire, hvormed han ofte ledsagede sine vel stillede Ord.
Kun ved enkelte Leiligheder tog han paa Eidsvold alvorlig Dccl i Debatterne, men
da var det deels for at blotte Oppositionens Nogenhed, deels for at begeistre Eelv
stendighedens Tilhengere til trofast Udholdenbed, og der var fast Ingen uden Wedel,
og stundom Wergeland, som alvorligen traadte i Skranke mod den philosofiste Kjcrmpe.
Striden i Dag var imidlertid let udfcegtet, da han havde paa sin Side begge Par
tiers Corypheer. Hans Forslag, som vel neppe var alvorligen meent, at krceve
Wergeland til Regnskab for hans Udladelser, blev knapt bemerket, langt mindre
understottet af Forsamlingen. Med al fin udvortes strenge Alvor og skarpe Dialektik
var Sverdrup imidlertid en af Eidsvolds humane Selvstendighedshelte, der tilstod
hvert Parti sin Mre, og oploste ikke gamle Venskabsforbindelser formedelst Divergents
i politiste Anskuelser.
Sorenskriver Blom talede og ved denne Leilighed nogle Ord, men han var
endnu ikke kommen i Aande som Storthingsmand, og han tabte efterhaanden Lysten
til at blande sig i andre Discussioner end dem, der angit Grundlovens Bestemmelser,
og da vare hans Bemerkninger treffende. Munterhed og Vid, blandet med en vis
Satire, spillede ofte i hans Foredrag. Han var iovrigt et trofast Medlem af det
lille Parti, som tvivlede om Eelvstendighedsverkets Hensigtsmcessigyed for Fedrelandet.
Saaledes trak dette lille Uveir over ved Partihovdingernes felles Bestrebelser,
der ikke vilde begynde Forsamlingens vigtige Forhandlinger med forvillede Underso
gelser, som let kunde have sat de herskende Partier i Harnisk mod hinanden, og
ikke bancde Vei til den vigtige Sags Afgjorelse, som var den egentlige Gjenstand
for Modet.
Derefter strebes til Udnevnelsen af tyende Comiteer, nemlig Redactionscomiteen
og Constitutionscomiteen. Til Medlem af den ftrste valgtes Sverdrup, Grogaard og
Jacob Aall^). Ligesom dette Arbeide ikke kunde behandles med Omhu, fordi Med
lemmernes Tid var optagen af Thingforretninger, saa kunde det ester sin Natur heller
ikke blive interessant. Det maatte vere en kort og tsr Journal over hvad der dag
ligen blev forhandlet, uden politisk Farve, og uden at optage den interessanteste Dccl
af Forhandlingerne, nemlig Debatterne over de behandlede Ojenftande. Dertil kom,
at der manglede Anstalter til en Trykning, der med tilborlig Hurtighet» forplaniede
Begivenhederne, medens de havde Nyhedens Interesse. Der befandtes vel paa Eids
vold et Felttrykkeri^), men det arbeidede langsomt og maadeligt. Man maatte saa
ledes kun vente at finde Forhandlingenes torre Ribbeen, og disse kom tildeels saa
seent i Publicums Hender, at de offentlige Tidender havde antepiceret Beretningens
Nyhed. Hvad der leveredes til denne, kom mestendeels fra Grogaards Haand, som
dertil havde meest Tid, da han ei var Medlem af Constitutionscomiteen — Derefter
’) Dette Valg gik temmelig uordentlig til, idet enkelte Medlemmer blandede sig i Proe»
sidentens Function, og styrede Valget.
iDet kan maasiee i Fremtiden interessere at vide, at dette lille og usle Bogtiykkeri
senere kjsbtes af nuvcerende Generalmajor Birch, som lod det bringe til Tromss,
hvor det en Tid benyttedes til Trykning af Finmarkens Amtstidende, og at det nu
bevares i Bergens Museum. Efterkommeine ville ved her at see det forbauses over
de ringe Midler, hvormed man i hine Dage maatte hjcelpe sig.^l
’) Hverken denne eller de folgende Storthingstidender tunne, som interessant Lectiire,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
