Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rigsfolsamlingen. Constitutiontz-Comiteen. 401
sammenfattes Constitutionscomiteen, og til dens Medlemmer, hvis Antal bcstemtes
til 15, uduevnedes i selgende Orden ester Stemmerncs Antal: Hcgermann, Falsen,
Sverdrup, lac. Aall, Ncin, P
. Motzfeldt, Rogcrt, Grev Wedcl-larlsberg, Diriks, Wcr
geland, Stabell, Omsen, Fr. Echmidt, Petersen og Midclfart — de sidste tyende ester
Lodkastning med Christie.
Samme Dag overgaves Prindsen Forsamlingens Takadresse gjennem den Comitce,
som havde udarbeidet den, og Prindsen gav dcrpaa selgende Svar: ,’Gthvert Beviis
paa det norffe Folks Tilfredshet» med mine Bestrebelser er mig dyrebart, hvor meget
mere Vcerd maa det bave for mig, fremfort ved Nationens udvalgte Mend. Min
Bevidsthed siger mig, at jeg har «drettet Noget til Fedrelandets Frelse; det er til
Dem at udrette Mere. Ved det Fedrclandssind og den Dristighet», der vil besjele
Deres Forhandlinger, vil De snart tilcndebringe det vigtige Foretagende, at skjenke
Norge en Constitution, som eendregtigen sta! forsvares og haandthevcs, og hvortil
jeg onsker Dem Held. Jeg beder Dem at bevidne Rigsforsamlingen min Tak." —
Om Aftenen skal Prindsen have yttrct sin Tilfredshed med det Udfald, som Wedels
Dttringer havde givet Wergelands Forslag, og derhos det Haab, at man i Forsam
lingen vilde afholdc sig fra personlige Fornermelser, og at der maatte gives Med
lemmerne Anledning til paa det Frieste at yttre deres Tanker.
Den 13de April begyndtc Constitutionscomiteen sit vigtige Arbeide, og det vil
maafkee ikke vere upassende at indlede vore Lesere i en Forsamling, som i et Par
Uger fuldbyrdede Udkastet til en Grundlov, der vistnok har sine Ufuldkommenheder,
men som senere saa ofte er bleven rost as de meest competente Dommere. Det maatte
opvekke Forundring, at et Arbeide as den Vigtighed og vanskelige Beskaffenhet» kunde
fremmes og fuldbyrdes i et saa kort Tidsrum as Mend, som mestendeels ingen Deel
havde taget i Statsstyrelsen, som havde veret Medlemmer af en Stat, i hvilken der
ikke gaves Folket Anledning til at give sin Stemme i Statens Anliggender, og som
derfor havde bortfjernet Tanken fra Alt, hvad der angaaer Statsform og Stats
styrelse. Sagen syntes saaledes nedlagt baade i ukyndige og uovede Hender. Men
deels lcttedes Arbeidet ved en forberedende Understottelse af kyndige Mend udenfor
Forsamlingen, deels ved Medlemmernes seregne Talent og Kundssaber, deels ved den
store Simplicitet i det norffe Statslegemes indvortes Orgranisation, og ved Consti
tuenternes rolige, mestendeels fra udvortes Paavirkning befriede Stilling.
Et serdeles vigtigt Middel til Arbeidets Fremme var de forskjellige Udkast til
en Constitution, som indleveredes til Comitcen. Af disse Forslag indsendtes ftere,
samt et Exemvlar af de forenede Staters Constitution, ligesom enkelte Medlemmer
havde udarbeidet andre, som ei fremlagdes, men som Comiteen benyttede under Para
gravhernes Udarbeidelse. Men iser var det Udkast, som var forfattet af Sorenskriver
Falsen og Lector Adler, til stor Nytte og Veiledning ved Comiteens Arbeider, og
det var som en bestandig Ledetraad, der forte den Skridt for Skridt igjennem dens
sammenlignes med Provindsialstendernes Tidender i Danmark; thi begge ere redi-
gerede paa forskjellig Maade og i forskjellig Hensigt. Storthingsforhandlingerne indeholde
mgen Debatter, men kun Indstillinger og Beslutninger, der udtages oidret af Pro-
totolleme i deres terre chionististe Form. Stendertidenden redigeres med meer Omhu,
og giver Revresentanternes Foredrag, Repliker og Dupliker i en sammenhengende
Orden, tildeels vel og i Stiil og Periodens Runding forbedret af Redactionens
Ful. Storthingsannalerne ere saaledes de troverdigste men vel og mindst interes»
fante Annaler, som kunne overgives Eftervcrdenen, og Historieskriveren maa hente
af Snarskrivernes ikke stedse paalidelige Kilder denne Beenbygnings Bekledning.
Dertil tommer, at Stendeiforsamlingen har sin egen, udenfor Forsamlingens Midte
valgte, Sekrctair, som ene beskjeftiger sig med sine Gxtracter af Forhandlingerne og
deraf. Han kan saaledes, da han ingen Deel tåger i Forretningerne,
roligen og uden den Sindsuro, som umiddelbar Deeltagelse i Fedrelandets vigtigste
Anliggender medforer, opoffre sig for en Forretning, der visseligen i Danmark er
udfort af dygtige Hender.
NallS Eri»rn»ge>’. 26
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
