Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tredie Tidsrum. Fsrste Capitel.
402
Undersogelser’). Man vil vistnok, ved at sammenligne dette Udkaft med Norges
Grundlov, finde en stor Ulighed imellem hiint og denne: i Grundloven en stoire
Orden med Hensyn til Materiens Hovedinddeling, en meer sammentrcengt Korthed, et
mere passende Lovsprog, udtrykt i korte befalende Scetninger, uden langt og uhen
sigtsmcessige Raisonnements , og et sterre Fremskridt af Tidsideerne paa Frihedens
Vane. Der er saaledes Grund nok til at give Constituenterne deres Priis for Vcerket,
hentet fra de Kilder, som de fandt i deres egen Kreds, uden at Mren fordunkles
ved de Hjelpemidler, som tilhcendekom dem udenfta. Man kan overbevise sig herom
ved at sammenligne dette Forslag med det fuldbyrdede Vcerk. Men derhos kan det
ikke ncrgtes, at dette Ndkast iscer var af storste Nytte for Conuteen, og tjente til
Forkortelse af dens Arbeide, ligesom det vil findes, at Grundlovens og Udkastets
Forfattere ofte stedte sammen i Grnndforfatningens Hovedbestemmelser, ja endog i
nogle mindre hensigtsmcessige Paragrapher^).
Men fornemmeligen maa vi i Comiteens egen Sammenfatning soge Forklaringen
til Arbeidets Beskaffenhet», og, for at overbevise os derom, behove vi kun at kaste et
Vie paa de Mcrnd, som omringcde Comiteens Arbeidsbord. Neppe gaves der et
eneste Medlem af denne lille Forsamling, som jo var gjennemtrcrngt af den varmeste
Fcedrelandskjcerlighed og oprigtig Attraa ester at udftre det vigtige Arbeide paa en
hensigtsmaessig Maade. I dette Punkt stodte Alle sammen, om der endog vare de
forskjelligste Anskuelser om Landets politiske Stilling og om Valget af Rigets Styrer.
Den sidfte Bestemmelse kom under Comiteens Undersogelser ikke paa Bane. Alt Stof
til Splid og Tvedragt var saaledes bortfjernet, og Alles Oiemed gik ud paa at skabe
en Forfatning, som kunde fremme Fedrelandets Held, til hvilken Kongestamme end
Tronen skulde overgives^). Et dobbelt omhyggeligt Valg havde besat dette mcerkclige
’) At Lector Adler blot havde strevet Fortalen, og ingen videre Deel forovrigt havde
taget i Forslaget (som H. Wergeland paastaaer), var i det mindste ikke den alminde»
lige Mening vaa den Tid. Begge ansaacs for at have foelles med hinanden udar»
beidet Udkastet. Da det imidlertid ikke har lykkes Forfatteren at vplyse dette fra
den rette Kilde, vover han ingen bestemt Paastand i den Henseende.
Christian VUIs Historie S. 75 beretter, at Adler var Forfatter af den forste, stats-
retlige Deel, og Falsen af den sidste, hovedsagelig juridiske.^
’) Da vi ikke kunne forudsatte, at dette Udkast er i mange Hcender, vil der i Bilag
No. 73 ftndes en Sammenligning imellem de Paragrapher, som have den storste
Lighed med hverandre, samt en Oversigt over Udkastets Indhold, hvorved kun er
taget Hensyn til enkelte Hovedpunkter af Lighed og Ulighed.
’) Forfatteren har af en af Comiteens endnu levende Medlemmer erfaret, at nogle af
Riksforsamlingens Medlemmer, efter Fleres Formening, skulde attraa en Constitu-
tionsform, som under andre politiske Omstcendigheder uden Vanskelighed kunde igjen
tilveiebringe en Forming imellem Danmark og Norge, og at Prindsen selv stod i
Spidsen for dette lille Parti. Forfatteren har af Andre hort, at han selv, som
aldrig dulgte de vemodige Folelser, som Skilsmissen mellem begge Rigcrne opvakte
hos ham, regnedes blandt dette Slags politiske Bygmestere. Men han kan med
Sandhed forsikkre, at han ikke kjendte det allermindste til et saadant Parti. Har
nogen saadan Plan varet lagt, maa den tilhore Prindsens nærmeste Omgivelse
udenfor Forsamlingen, hvoraf Nogle i flere Retninger vare i Bevagelse for at frem-
lede forsnstede Resultater. Hvad Prindsens Mening i den Henseende har varet,
er Forfatteren übetjendt, men han har ikke mindste Anledning til at troe, at han i
denne Henseende har varet utilbsrlig virksom. Ikke den mindste Hentydning hertil
undslap Prindsen i de flere Samtaler, Forfatteren paa den Tid havde med ham. —
Iblandt det Parties Medlemmer, hvortil Forfatteren Horte, fandtes de ivrigste og
stsrste Fiender af Foreningen med Danmark, og blandt dem var ingen Tante om
en fornyet Forbindelse. Forfatteren selv, skjent Faa eller Ingen i Forsamlingen i
oekononusi Henseende leed meer ved Foreningen med Sverige end han, og visseligen
Ingen mindre end han onskede Oplosningen af den gamle Forbindelse, ansaa For-
enmgen med Sverige, under Europas davarende Stilling, som et Skjebnens Bud,
hvilket Norge maattc underkaste sig, og at Tanken ene maatte hcnvendes paa at
lempe Foremngsbetingelserne efter Norges Frihed og Selvstandighed. Han indsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
