- Project Runeberg -  Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 / Aanden udgave i eet Bind /
404

(1844) [MARC] Author: Jacob Aall With: Hans Jørgen Kristian Aall, Christian C.A. Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tredie TidSrum. Fsrste Capitel.
404
Diriks var som Comitcens Lexikon med Hensyn til andre Landes Constitu
tionsformer. Saasnart en Paragraph kom nnder Behandling, vidste han, hvorledes
Scrtningen var formet i andre Constitutioner, og hans lykkelige Hukommelse og store
Lovkundfkab kom Forsamlingen herligen tilpas. Da han med Hensyn til politisse
Partier iagttog en bestemt Neutralitet, og som dansk Mand stor Tilbageholdenbed i
sine Mringcr, deeltog han i Forretningerne paa Eidsvold i det Hele med stor
Rolighed, og uden at blande sig i Afgjorelftn af det store politiske Sporgsmaal.
Imidlertid sulgte han opmcerksomt Forretningcrnes Gang, og holdt en Dagbog over
Forhandlingane, som han meddeelte sine Comitenter, og som vidnede baade om hans
Upartiskhet» i hans Domme, og hans Virksomhet» under den vigtige Forretning’).
Mohfeldt horte ogfaa til Comiteens virksomste Medlemmer. Han var noie
bekjendt med den engelste Forfatning, var en ivrig Forsvarer af Folkets Nettigheder, og
provede med Skarpsindighed og Sagkundffab de Scetninger, som i Komiteen behandledes.
W erge land var en opmcrrksom lagttagcr af Forhandlingernes Gang, og flit
tigen tilrede med Bemcrrkninger, tagne af hans medbragte Udkast til en Forfatning,
der dog ikke fuldstcrndigen blev forelagt Forsamlingen til Bedommclse. Det feilede
heller ikke, at hans Anmerkninger ofte faldt paa det rette Sted, og tildeels ogsaa
toges til Folge; men stundom hcrndte det og, at han forsinkede Forhandlingens Gang
ved at holde fast paa Meninger og Ideer, som han bragte med sig fra Nt Studcer
kammer, og som ikke altid vilde passe i Anvendelsen. Der var, som ovenfor bcmcrrket,
Ingen tilstede paa Gidsvold, der omhyggcligere end Wergeland havde sat sig md i
Statsforfatmngens Former, og flittigere derom meddeelte sine Ideer; han stilles der
for med Nette blandt de virksomste ssonstituenter, ligesom nogle ikke uvigtige Bestem
melser i Grundloven skyldes barn.
Hegermann var iscrr virksom ved Vaernepligtens Bestemmelser, om hvilke han
havde de strengeste Begreber, der gik ut» paa deres lige Fordeling paa alle Statens
Borgere. Iscrr ansaa han den almindclige Udovelse af Vcrrnepligten som gavnlig og
nodvendig under Statens ncrrvcerende Stilling. Men han fremsatte sine Meninger
stedse med stor Humanitet, han horte venligen paa de Indvendinger, som gjordes
mod hans Scrtninger, og ftemkaldte just Modstand for at foranledige en omhygge
ligere Droftelsc. Han gav derpaa et stort Bcviis, da Medlemmerne af Vcrrnepligts
comiteen stulde vcelges; thi da bidrog han Sit til, at der valgtes Mcrnd, der havde
vcrret hans ivrigste Opponenter.
Foruden Falsen og Diriks havde Comiteen tvende juridiste Medlemmer, Rogert
og Omsen’). Om Rogerts Kundffaber kunde ingen Tvivl vcrre, men hans Syge
Fard og Charakteer, at kaste Skygge paa Prindsens hoie Modstand er i Naborigct,
dervaa anvendte han al sin Skarpsindighed og sit hele Talent som Forfatter og
Representant, og der var Ingen paa Thinge, der meer eensidigen arbeidede til dette
Maal end Falsen; thi det var Mandens Charakteer, at hefte sig med glodendc
Varme ved den Idee, han havde fattet, men derhos satte han ingen Wre i at hcrnge
fast ved et vildfarende System, naar Fornuft og Erfaring hadde aabnet hans Dine.
Men Falsen var ikke den Mand paa Eidsvold, som kunde vinde Oppositiomn for
den Sag, han forfagtede. Der laa noget Frastodende i hans Vasen der, nogct
Stolt i hans Mine, noget Barsit i hans Udtryt, som bortstrcrmte dem, der naimcdc
sig ham, og som ei vare bundne til ham ved Venstabsbaand ellcr ved Menings-
harmoni. — Der var Ingen paa Gidsvold, som Forfatteren flyede meer end Falsen,
Ingen, hvis Fcerd han i sit stille Sind mere dadlede end hans. Men han har
senere havt Lcilighed til at rette denne sin vildfarende Mening om denne hoistagt-
vcerdige Mand, som formedelst sine Talenter, sine Skrifter, sin Dygtighed som
Storthingspraesidcnt og Revroefentant, og formedelst sin adle Varme for sit Foedre-
land har udmarket sig fremfor de Fleste. Da Forfatteren paa senere Storthings-
moder arbeidede ved Falsens Side, modtog han Beviser paa hans Agtclse og Ven»
nesind, som han stedse bevarer i taknemlig Erindring.
’) Diiiks correfponderede under Nigsforsanilingen ftittigen med Forfatterens Svoger,
Piasten Stephanson paa Tjollmg, og Brudstykker deraf bleve Forfatteren meddeelte.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:31:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge-1815/1859/0416.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free