Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nigsforsamllngen. Constitutions-Comitcms Medlemmer. 405
lighcd hemmede hans Virksomhet». Denne alvorlige og stille Mand, der var mecr
Olding formedelst Svaghcd end af Alder, tog lidcn Decl i Comiteens Forhandlinger,
som i Rigsforsamlingens i det Hele. Fcrdrelandets politiske Farer forogede hans
melankolske Stemning, hvilken han dog sjeldent og kun i Vennckreds lagde for Dagen
i enkelte Ulykkcs-Spaadomme. Kun da Talen var om Kongens Kroning kom han
nogct i Aande, og ivredc for at den skulde skee i Trondhjem, hvilken Bestemmelse i
Grundloven ogsaa skyldes ham.
Omsen, som havde et mere praktiss Blik end dybt Studium, var iscrr virk
som ved Udarbeidelsen af Capitlet om dcn dommcnde Magt. Forovrigt var han
En af Forsamlingens frimodigste Medlemmer, der udtaltc sin Mening og Overbeviis
ning uden Frygt og Bihensyn. Der var Ingen i Nigsforsamlingen, der udtrykte
sig friere om Landets politiske Stilling og om Selvstcrndighcdsvcrrket, og gik dettes
ivrige Forfattere ncermcre paa Klingen end Omsen
Af de 3de geistlige Representanter, som foruden Wlrgcland vare Medlemmer
af Constitutionscomiteen, Rein, Echmidt og Midelfart, toge de tyende forstc liden
Dccl i det egentlige Constitutionsvcrrk. Deres Tanker vare mestendeels henvendte paa
Fcrdrelandets politiske Stilling, Eelvstcrndighcdens Forsvar og Kongevalget. Der
var intet Medlem paa Thinget, hvis Taler i denne Henseende gjorde sterre Indtryk
paa Forsamlingen end Reins; de henrcve den til det meest larmende Bifald, og under
stottede incest Prindsens store Planer. Forovrigt var han, baade i Comiteen og i
Forsamlingssalcn, mestendeels taus, og kun da Paragraphen om Adelens Nctligheder
skulde indfores i Grundloven, udtalte han sin Ningeagt for disse uvesentlige Net
tigheder, som han i sine Digte og sin daglige Omgang stedse lagde for Dagens.
Provsten Schmidt Horte med Liv og Sjcrl til Selvstcrndighcdspartiet, hvis
Sag han paa alle Maader sogte at fremme; men ogsaa han tog mindre Dccl i det
egentlige Constitutionsvcrrk, og de faa Forslag, som han gjorde i Comitcen og For
samlingen, faldt igjennem
Provsten Midelfart var i Comiteen som i Nigsforsamlingen en human For
’) Wedel var Statsmanb, og gjorde ingen Fordring paa at regnes iblandt lcrrde
Jurister.
2) I Begyndelsen af Forhandlingerne paa Eidsvold var man uvis om, til hvilket Parti
Omsen Horte. Nogle af han Mtringer og Voteringer syntes at hentyde paa, at
han var en Tilhamger af Selvstcrndighedsvcerkct, men det viiste sig senere tydeligen
nok, at han ansaa Prindsen for at have taget en vovelig Beslutning, og iscrr troede
han, at Kongevalget var übetimeligt.
’) Rein var betjendt som geistlig Taler, og Forfatteren, som i Eidanger Kirke, hvor
han var Prcest, ofte havde blandet sig bland: den store Skare af Tilhsicre, der fyldte
Kirken for at hore den veltalende Pradilant, medbragte til Gidsvold en stor Agtelse
for Nem. Forskjellige politiske Anskuelser, og den Bitterhet», hvormed Rein angreb
Oppositionspartiet, bortfjernede Forfatteren fra Rein paa Vidsvold; men for Skils-
missen vendte det forrige venskabelige Forhold tilbage, der ei kunde forstyrres ved en
forstjellig Anskuelse om Fedrelandets politiske Stilling.
<) Han var fornemmelig virksom paa Eidsvold som Leilighedsdiater , og hans Sange
bleve afsungne ved Bordet ved flere festlige Anledninger. I Grogaard, som kaldte
ham Selvstcrndighedspoeten, havde han sin storste Opponent, der ofte skarpt recen-
serede hans Digtninger. Schmidt var iovrigt en anseet Prastemand, hoit elsket af
sin Menighed, tundsiabsrig og behagelig i Omgang. Han forlod Norge 1817, mis»
fornsiet af forssjellige Grunde, foretog 1818—1819 en Reise til Italien, tog derpaa
Afsted af norsi Tjeneste og fik 1820 Himmelov Prcestekald ved Roestilde, men man
ymtede om, at han angrede at have forladt Gger. I 1826 tog han den theologiske
Doctorgrad i København, hvortil han indbsdes af det theologisie Fakultet i Anled»
ning af Prinds Frederiks Formceling med Prindsesse Wilhelmine. Forfatteren traf
ham der, og han talede med Deeltagelse om det Land, han havde forladt. I^Han
dsde 16de Februar 1840. Berg bemcrrker, at man troede han forlod Norge fortro»
den over, at han ikke kom i Betragtning til Bergens Bifpestol 1817, fom Pavels
fil. Han var stolt.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
