Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rigsforsamlingen. Constitutions-Comiteens Stilling. 407
Forsamling af den Art, medens det ikke er at undres over, om denne Mangel hist
og her maatte give sig tilkjende i enkelte Grundlovsbcstemmelstr.
Men disse Elementer til et passende Constitutionsverk vare ikke de eneste, som
beredte dets hensigtssvarcnde Udftrelse. Den scrrdeles simple Organisation af Norges
indre Forhold bidrog usigelige» til at lette Arbeidet. Norge havde vistnok i flere
Aarhundreder vcrret undergivet en Regjering, -som Lovens despotiske Bogstav giver en
tung Haand over Folkets Skjebne, men som i Hovedsagen havde fort Scepteret med
milde Hcrndcr. Det havde mange Klager at nedlcegge for den danske Trone, og
hevede stundom sin Rost hoit i denne Henseende, men Klagerne angik mere Handels
virksomhedens Bevegelser, som ester dennes almindelige Stilling, og formedelst usunde
Vegreber om Reglerne for den indvortes Vindskibelighed , paa mange Maader ind
strenkedes, end de vcrsentlige og uvesentlige Fortrin, som lette Enkeltes Skridt paa
deres jordiske Vane paa deres Medborgeres Bekostning. I denne Henseende havde
Norges Stilling under Foreningen stedse vcrret heist forskjellig fra Danmarks, og det
kunde betragtes som en Foederativstat, der styredes ester ganske andre Principcr end
Forbundsstaten. Norges Natur er simpel i sine Gaver; den lader ikke dets Ind
byggere mangle Ernerelsesmidlcr, og giver et blandet Felt for den borgerlige Vind
stibelighed; men der gives ikke den Anledning i Norge til at sammenhobe store Eien
domme, og der at indftre Feudalismens systematiske Tvang, som i de af Naturen
mere velsignede Lande. Denne Simpelhed i Landets indvortes Forhold er desuden
fremledct af historiske Grunde, som det ligger udenfor dette Verks Grcrndser at efter
grandskc. Vi berore kun denne Omstendighet» som en forklarende Grund til at lette
Constituenternes Arbeide. Endog mindre kyndige Bygmestere kunde af saa simple
Elementer opfore et Constitutionsvcerk, som havde en vis Grad af Fuldkommenhed,
og tilfredsstillede Folkets Krav paa Lighed i borgerlig Stilling.
Men i Serdeleshed maatte Constituenternes frie Stilling, uden nogen mcrrkelig
udvortes Paavirkning, meget lette deres Bestrebelser for at sammensette en paa Frihed,
Lighed ag en passende Magtfordeling grundet Statsforfatning. I den Henseende
skylder Norge Regenten stor Erkjendtlighed ; thi om han end ikke ganske afholdt sig
fra Indblanding i Forsamlingens Virksomhet), gjorde han dog stedse dette med Deli
katesse og Maadehold ’). Uden denne Frihed i Undersogelsernes Gang vilde neppe
Grundloven have faaet et saadant Udseende. Under Selvstcendighedens Wgide og i
Kredsen af Landets egne Representanter, fik Verket uden Tvivl en langt anden og
liberalere Form, eud om det var blevet til under Sveriges imponerende Indfiydelse,
der understottedes af Europas megtigste Stater, og grundede Foreningsal.ten paa
Betingelser, der i hoieste Grad krenkede Folkets Rettigheder. Nu afgjordes Grund
lovens Paragrapher med stadigt og udeelt Hensyn til Norges eget Tarv, og der var
ikke mindste Tanke om at indpode nogen Green af fremmede Landes Indretninger i
den nye Stat, eller at modificere Grundformen efter nogen Art af Sammensmeltning
med et andet Rige. Constitucnterne vare endog betenkte paa at bortfjerne Mulig
heden as at indblande fremmede Safter i Statslegemet, og dertil henpegede aabenbart
nogle af Grundlovens Bestemmelser. Fra denne Eide betragtet maa Selvstendigheds
verket gives sin Priis; thi det skyldes dets Tilhengeres Üboielighed, deres kjekke
og dristige Beslutninger, at Grundloven fik sin til Landets indvortes Beskaffenhet»
svarende Form. Dertil kom, at Regentens seregne Stilling meget befordrede Con
stituenternes Frihed i deres Undersogelser, og bevegede ham til kun med Varsomhed
og Maadehold at blande sig i deres Diskussioner og Bestemmelser. Det tilkommer
os ikke her at bedomme Regentens Anskuelser om Folkets og Regjeringens gjensidige
’) Det er vist, at Prindsen nogle Gange kaldte Presidenten og Viceprcesidenten til sig
og diskuterede med dem en og anden af de Gjenstande, der forelagdes Forsamlingen,
endstjsnt vistnot mestendeels uden Virkning, og stedse paa den venligste og huma-
neste Maade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
