Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Riksforsamlingen. Debatter om Falsens Forslag. 413
med et Diekast til Falsen, at det ikke var rigtigt at fremkomme i Forsamlingen med
udftudcrede Taler og Projektcr, hvorover skulde debatteres samme Dag, og paa hvis
Behandling Medlemmerne ei vare forberedte. Han forcslog derfor, overensstemmende
med Reglementet, at udsette Motionens Behandling til neste Dag, og dette blev af
Forsamlingen vedtaget.
Oberstlieutenant Stabell fremlagde den 18de det Tilleg til sit Votum, som han
den 16de havde anmeldt, og det dermed forbundne Forslag. I sin Indledning yttrede
han sin Utilfredshet» med, at der i Forsamlingen fremfattes Sporgsmaal, som Med
lemmerne ei vare beredte paa at besvare, hvorved han som en leg Mand, og Flere
med ham, kunde overraskes til at afgive en Stemme, som de ved noicre Overleg
maatte enste tilbagekaldt. Han foreslog derfor, hvilket Forslag ogsaa var undertegnet
af Sergeant Mellebye, at folgende Tillceg, saavidt det ei allerede laa i Tingenes
Natur, maatte blive Reglementet tilfoiet: At Presidenten ei maa tillade Nogeu at
gjore Tilsetninger til de Qvestioner, som den Dag ere fremsatte til Dcbattering og
Votering, men at stige alene maatte kunne tilfoies det, som i Henseende til Tyde
lighet» maatte kunne synes at mangle, og at, naar en Tilsetning eragtes fornoden,
Qvestionen da udscrttes indtil den, efter forandret Tilstand, kan leveres til fastsat
Betenkningstid’)." — Falsens Foredrag og Forslag optoges forstjelligen. Nogle
meente, at det var fremsat for at berede Prindsens Ophoielse til Konge, og ved
denne Overraskelse at forebygge den Opposition, som kunde ventes af dem, der intet
saadant Kongevalg onskede. Andre derimot» yttredc den hoieste Tilfredshet» med Fal
sens Forslag og gave hans Tale lydcligt Bifald.
Da der kun var levnet den korte Tid fra 7 om Aftenen til 10 om Morgenen
til at berede sig paa neste Dags Afgjorclst af Falsens Forslag, saa blev der en
travl Aftenstund for Mange, som den folgendc Dag agtede at tale for og imod det
omhandlede Forslag. Man indsluttede sig i sit Kammer, og deres Penne, som til
troedc sig Evne til at kunne yttre sig om Sagen, var stittigen i Bevegelse. Den
lille Krcds, som dagligcn samledes hos Anker, var ved denne Leilighed bcller ikke
uvirksom. Enhver af dem opsatte skriftlige» sine Tanker; de meddelte hverandre deres
Indleg, og besluttede djerveligen at modsette sig Falsens Hensigt, allerede nu at
fremskynde Prindsens Valg. De indsaae, at Norges Skjebne afhengte af Forsam
lingens Beslutning i denne Henseende, og holdt det for deres Pligt at forebygge
enhver overilet og übetimelig Afgjsrelse. Men det viiste sig, at de forgjeves arbeidet»?
mod Strsmmen, og at den i Forsamlingen herskende Mening undeistottedc Planen
til at fremskynde Kongevalget.
Den 19de April modte Forsamlingen henved Kl. 11. Alles Forventning var
spendt paa denne Dags Forhandling, da Mange af Medlemmerne ved skrevne og
memoreredc Taler havde beredt sig paa deels at forsvare, deels at angribe det af
Falsen fremsatte Forslag, som den nye President, Heg erm an n, strax satte undcr
Dcbat. Den forst fremsatte Qvestion, hvorvidt en Lovcommission strax stulde ned
settes, foranledigcde ikke mange Debatter. Lovenstiold tog fsrst Ordet, og viiste i
et kort men ve! udarbeidct Foredrag, at Lovgivningen^ Ordning for Frcmtidcn vel
var en onstelig Sag, men at Falsens Forslag antipiceredc Forhandlingens Gang, og
at man forst burde i sin Tid undersoge, hvorvidt Forslaget lod sig forene med de
Constitutionsbestcmmelser, som Forsamlingen var i Ferd med at grundlegge. Da
dcsuden Nedsettelsen af denne Comitee var forbunden med Udgifter, fordi Medlem
merne maatte lonnes for Opoffrelsen af deres Tid og Krefter, saa burde det forst
’) Dei vare de i Forsamlingen, som troede, at Stabell ploiede her med fremmed Kalv,
men til denne Mening var ingen Grund. Stabcll var den Mand, der baade selv»
stcendig kunde tåge sin Beslutning og forstod skriftlegen at fremscrtte den. Forslaget
blev itke ncermere behandlet, fordi Bestemmelsen i sin Hovedsag fandtcs i Regle-
mentet; men det var en ikke overflødig Erindring om at holde sig dette efterrctteligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
