Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tredle Tidtzium. Forste Capitel.
412
i andre Undersogelser, og allermindst den foreslaaede, der var af en saa indviklet og
vanskelig Natur. Omsen bifaldt, uventet for Oppositioncn, rafft Sverdnips Mening,
og flere Stemmer sloge sig paa samme Side. Wcdel dcrimod erklercde med Varme:
Prindsm skal fremlcrgge for Forsamlingen de Oplysniugcr, som han er i Besiddelse
af om Landets Forhold til udenlandste Magter ; det er overensstemmende med Forsam
lingens Verdighet» at krcrve dem, og under Prindsens Vcrrdighed at ncrgte dem."
Presidenten afbrod Debatterne, som begyndte at udarte til en betenkelig Heftighed,
med den Erklæring, at det var udsat til nceste Mode at undcrsoge, hvor mange
Comiteer der skulde nedsettes, og dermed oplostes Forsamlingen. Den afbrudte Strid
fortsattes imidlertid privat efter Modets Oplosuing, og der var en larmende Mumlen
i Forsamlingen, der lod ane, hvor urolig den Session vilde blive, hvori de i Dag
omhandlede Qvcestioner endeligen siulde afgjores.
Der laa imidlertid endnu en rolig Dag imellem disse Debatter. Den 17de
April tilbragtes mcd gjensidig Besog af de Medlemmer, som vare enige i deres An
skuelser om Fedrelandets Stilling, og man aftalte med hverandre det Forhold, som
burde iagttages under Afgjorclsen af den udsatte Qvestion. Grev Wedel, som denne
Dag med Blom gjorde Grogaard og Forfatteren et langt Besog, fortalte, al Kam
merherre Anker havde faact et Brev fra Oothenborg, hvori der bcrettcdes, at Norge
skulde trues med et Indfald fra alle Kanter, og at der nyligen havde veret en
Landshøvding i Christiania med Meddelelser til Rigsforsamlingen, men at han ei
var kommen afsted, fordi Ingen vilde befordre ham. Der udbndtcs ogsaa det Rygte
i Dag, at Prindsen ei vilde modtage Kongetitlen, men der vare Faa, som troede det.
Den 18de April Horte til Forsamlingens «roligste Dage. Om Formiddagen
var Constitutionscomiteen samlet, og om Eftermiddagen var der Mode i Thinget,
for at velge Prcesideut. Til President valgtes Hegcrmann, til Viceprcesident Falsen.
Forsamlingen vedtog cfter Falsens Forslag, at en Comitee til at underssge Statens
Finantsvesen skulde udvelges af Representantenes Midte, og at denne Comitee skulde
bestaac af 9 Medlemmer. Dertil valgtes Kjobmendene Meltzer, Schmidt, Nolfsen,
Morch, Lund og Stoltenberg, Foged Collett, Amtmand Krohg og Kjobmand Rosen
kilde, cfter Lodkastning med Amtmand Bcndeke.
Nu reiste Falsen sig og holdt et Foredrag, hvori han vidtloftigen sogte at vise,
hvorlunde de her forsamledc Representanter ikke kunde indlade sig i Lovgivningens
Detail, langt mindre i diplomatiske Uudcrsogelser, og at den exckutive Magt, som
ikke kunde komme i Folkets Hender, ene havdc Midler og Anledning til at kjende
Landets udvortes Forhold og afgjore det Fornodne i saa Henseende’). Til den
Ende forcslog han^): 2) At en Comitee, bestaacnde af li kyndige og erfarne Mend,
hvad enten i eller udcnfor dcune Forsamling, udnevnes af Nigsforsamlingen, saasnart
denne har endt sine Forhandlinger, for at gjennemgaae og ordne vort Lovgivnings
vcrsen, hvoreftcr den har at forelegge den forstc, eller om dette ikke er muligt, den
anden lovgivende Forsamling Resultatet af sit Arbeide. 3) At denne Forsamling,
saasnart Constitutioncn er antagen og Kongen valgt, ansees som hevet.
Da Falsen havde sat sig, reiste Grev Wedel sig i stor Sindsbevegelse, og med
en Heftighed, som berovede hans Foredrag noget af dets sedvanlige Klarhet» og
Orden, sogte han at vise, hvor urigtigt det var at gjore saadanne Motioner, der
laae udenfor Dagens Orden, og ei forud vare anmeldte i Forsamlingen til Debat.
Han paastod, at en Lovcomitee ikke kunde nedsettes, forinden det var bestemt, i hvis
Hender den lovgivende Magt var og hvorledes den skulde virke, og at han endeligen
ansaa det sidste Forslag som et Indgreb i Nationens Rettighedcr, efter hvilke den
kunde kreve alle fornodne Oplysninger af Regenten. Presidenten Anker erklerede,
’) Falsens Tale findes i Wergelands Constitutionshistoiie 2 Hefte S. 53 ff. sSaml.
Skrifter IX. 167—170.^1
’) Falsens fsrste Forslag angik det allerede antagne Valg af en Finantscomitee.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
