Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rigsforsamlingen. Falsens Forslag antages. 415
det fat meb os? #>an opfajrebe det Sporgsmaal, hvad Trost vi tyaPbe at gipe det
lengselfulde Folk, naar bet efter Hjemkomsten spurgte os, hvad vi havde udrettet?
Maatte pi ikke rodmende flaae Vinene neb, naar vi intet anbet Svar havde end
dette: vi have bygget (Sber en £rone — Andet maatte vi iffe. — Tor vi saaledes
spotte den gule Hunger?" Han gjorbe opmcerffom $aa, at det var meeft Almuen
som leed, naar Sverdet droges, at det var dens Blod, der skulde flyde. Den
ventede Fred, og nu bodes den Krig, Krig, Skat, Skat, uden at Noget desangaaende
var taget imber Overveielse. Han tilfoiede endeligen, at Prindstn havde givet For
samlingen frie Hender, og at den ei selv burde binde dem, og Itgefaa lidt have
Mistillit» til fine egne Medlemmer. Vi have Ret — faa sluttede han — til Alt,
som sigter til Folkets og Fedrelandets Held. Dertil have vi Fuldmagt as Gud, as
Fornuften, af Naturen — amious OlirWtiauus, amious I^ecieriou», sed magis
amica patria ! " J)
Da SSergelanb havde sat sig, reiste Sverdrup sig, og gjorde nogle sarkastisse
Bemerkninger i Anledning af nogle af Wergeland brugte Udtryk. Ikke min Haand,
sagde han, men mit Haab fcejicr jeg i Himlen", og yttrede derhos ben Mening, at
man kunde vcere fedrelandsksindet uden at dele Wergelands Anskuelser. Imidlertid
inblob han fig ikke alvorligen i nogen Gjendrivelse. — (Sancetliraab Dahl lod nogle
Ord falbe om at Wergeland ncrrmere burde forklare sine Udtryk; men be blcve ikke
bemerkede, og Angrebet gjorde dengang ingen Virkning. Det kom, som forhen be
mcerfet, siden paa en upassende Tid i meer indflydelsesrige Hcrnder. —W e be l talcde
i samme Tone som Lovenskiold og Wergeland, og advarede mod de Farer, som en
overilet Beslutning kunde bringe over Fedrelandet, ved at bygge Tronen paa Sand^).
Ogsaa Grogaard understottede sine Meningsfrenders Taler ved sit sedvanlige livlige
og vittige Foredrag.
I Modsetning mod disse Taler fra Opvositionens Side holdt Rein en Tale,
som ikke forfeilede fin sedvanlige Virkning paa Forsamlingen. Han fontbfatte, at
Regenten maatte have forudscet be Vanstelighedcr, som vare forbundne med at for
svare Rigets Selvstendighet», at han kjendte dem og vidste at overvinde bem tlji
ellers havde han for tidligen opforbret Folket til at besverge Selvstendigheten, og
for tibligt fjafrbe kationen aflagt @eb vaa, at ville vove Liv og Blod, Velferd og
Rolighed for Noget, der blot var en Drom og aldrig kunde komme til Virkelighet».
Alle vore Forhaabningcr vare da et Borneverk." Imidlertid aitfaa han det for
onsieligt og nodvendigt, at en Oversigt over Landets Fordele og Mangler, Hjelpe
kildcr m. m. lagdcs for Nationalforsamlingens Dine. Men derved burde man blive
staaendc. Han anfaa det for en overdreven 2sngjhlfc, ei passende i de fraftfufbe
2Kænbg SKttnb, ber forte denne Tale, at ville bestemme Dort Forhold til übcnlanbfTe
Magter, eller som det synes fordre ministerielle Beviser paa, at fra Übfanbet ingen
Hindring skulde mode vort Foretagende. Ingen fiendtlig Flaade omgav r>ore Kyster;
der hores Intet om Opbringelscr; Kornladninger fomme übchindrede i vore Havne,
norske fonbemnerebe Skibe frigives og fomme meb Korn til vore Havne. Dette er
Kjendsgjerninger. Skulle vi oversee bent, og berimob lade os bortffrcemme fra fraft;
fulbe Handlinger Peb Spogelser, Trudsler om en forenet f»enf?, brittiff, ruofif? og
jeg troer tyrkisk Armee, ber vilde oversvomme vort Land? Og dersom vort Land —
jeg forudsetter hvad jeg ei kan overtale mig til at troe — berfom Norge ncerebe en
’) sTalen findes heel i hans Politisi Tale til det norste Folk" og i Sunnens Const.»
Historie, Saml. Slrift. IX. 179-183.^l
2) Dette Ildtryt fik Wedel siden igjen af Thingets flittige Digter IHrovst Fr. Schmidt^,
som foifattede en Bordsang, hvori det heder:
Paa Retfcerds evig faste Grund
Og ei paa Sand vi bygge o. s. v.
hvilken Sang endog nod den Wre at assynges ved Prindsens Bord. l,Ogsaa Loven-
skiold havde brugt dette Udtryk. Breve fra Eidsvold, S. 48.^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
