Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
416 Tredie Tibsrum. Foiste Capitel.
Forreder i fit Skjod, hvis Onssc det var at spille os i vore NaboerS Hender, hvad
vilde da vcrre ham lettere end at foranstalte tordnende Proklamationer, og udgive dem
for authentiske, for at gjore Nationen modlos?" Han forudsatte det derhos muligt,
at Prindsen harde erholdt beroligende Efterretninger fra de Hoffer, til hvis Ekaan
somhed vi trenge, hvilke ei burde übetinget forelegges Forsamlingen. — ,<leg til
staaer derfor, — saalcdes endte Rein — at jeg, som uindriet i Politiken, ikke begriber,
med hvilken Ret man gjor denne Fordring paa Regenten, eller hvorfor dcslige Ind
beretninger nodvendig maa gaae foran Constitutionen."
Denne Tale gjorde, ligesom en paafolgcnde i et senere Mode i samme Anled
ning, stor Virkning i Forsamlingen. Der var ingen Taler i Thinget, hvis Vel
talenhed var mere henrivende end Reins; — denne Priis havde ogsaa hans geistlige
Taler — hans Sprog var simpelt, men kraftfuldt og overbevisende, og det var intet
Under, at hans Tale vandt overveiende Bifald blandt dem, der heldede til samme
Mening som han. Men denne Tales Indhold taalte visseligen ikke den skarpe Kritik.
Den deri brugtc Beviisforelse faldt i Orene, men den manglede Grundighed, og
Taleren spillede med urigtige Kjendsgjerningcr. I det Oieblik han talede, omspendtes
vore Kyster af fiendtlige Krydsere og Kapere, og Opbringelse fandt dagligen Sted.
Den korte Ro, som Norge nod i Vintermaancderne, forvandledes i Foraaret til en
krigersk Stilling, da de udenlandste Magter lcrrte at kjende Norges Beslutning at
modsette sig Foreningen. Talen formaaede heller ikke meer end ved Stemmegivningen
at vedligeholde Ligevegten imellem de dcclte Meninger, og Seieren var neppe blevcn
paa Eelvstendighedspartiets Side, naar ikke Wedel tilsidst havde erklceret Falsens
Forslag for ligegyldigt. — Det vil, sagde han, ikke sige andet, end naar vi ere
fcrrdige, ere vi ferdige." Aabenbart forledede Forslagets uffyldige Ndseende Wedcl
og Mange af hans Tilhengere til roligen at sec dets Antagelse; men det bar i
sig en Forberedelse til Sagens Afgjorelse, som dengang ikke bemerkedes. Ester For
slaget skulde nemlig Forsamlingen hceves, naar Constitutionen var antagen og Kongen
valgt." Der laa altsaa indirekte deri den Bestemmelse, at Kongevalg indeu For
samlingens Ovlosning stuldc foregaae, og derved blev en Sag afgjort, som ikke
direkte var fremsat til Debat. Bestemmelsen benyttedes siden til at tilveiebringe et
eenstemmigt Valg paa Christian Frederik, der visselige» ei vilde vcere foregaaet, der
som ikke Forsamlingens Hender ved denne forelobige Beslutning havde vcerct bundne.
Da Stemmegivningen optaltes, viiste det sig, at Etemmerne vare lige. Reglementet
indeboldt endnu Intet om dette Tilfceldc; men da Presidenten havde votcret for
Falsens Forslag, blev dette antaget som bifaldt, fordi Wedcl crklerede, at dette var
scedvanlig ved Voteringer af den Art^).
Debatterne endte med en komisk Scene, idet en Representant fra en af de
vestlandske Byer anforte noglc Slutniiigsord til Forsvar for Falsens Mening. Hans
Ord og Geberder vare ligc skikkede til at sette Forsamlingen i et muntert Lune, og
tjente denne Gang som en Aflcdning for den morke Stemning. Han fad nederst i
Forsamlingen paa en Stol midt for Presidenten, da der ingen Plads var paa
’) sßryn forteller, at Wedel sammenligncde Forslaget med Fortellingen om Tjeneren,
som vcrlledc sin Herre Kl. 6, for at sige ham, at han skulde staa op Kl. 10. Vogts
Rigsretssag. 170.^
2) Forfatteren havde ogsaa Aftenen for dmne Session udarbeidet en kort Tale, og
efter at have forelast den for sine Venner besluttet sig til at holde den. Men han
havde i dette Mode en stor Frygt for at lade sin Stemme hore i Forsamlingen.
De Ideer, kcin havde at frcmfore, vare saa stridende mod den i Forsamlingen her-
skende Mening om Fedrelandets Stilling, at han maatte ansce det forgjceves at
fremsatte dem. Hertil lom, at Sagen var af flere Talere fuldstamdigcre og bedre
behandlet, ?nt han selv trocde at have gjort. Han har imidlertid senere fortrudt,
at han itle ogsaa fremsatte sine Tanter i denne vigtige Strid. Hvad han agtede
at sige, findcs i Bilag No. 75,, som er ovdlvdcnde Afssrift af hans Dagbog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
