- Project Runeberg -  Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 / Aanden udgave i eet Bind /
422

(1844) [MARC] Author: Jacob Aall With: Hans Jørgen Kristian Aall, Christian C.A. Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

.Tredie Tidsrum. Fsrfte Capitel.
422
»
egentlige» kun var sammenkaldt for at forfatte og grundfestc en Statsforfatning,
kunde, uden Berammelsen af et nyt Mode, sec’ sig berettiget til at gjore en saa
vigtig Anvendelse af Grundlovens Bestemmelser. Nian indsaae dcrhas, at Intet
kunde forctages at. forsvare den nye Etat i sin valgte Selvstendighet», og til at
ordne dens indvortes’ Statsforhold, uden de nodvcndige Midler. Den hele Mastine
maatte under saadanne Omstendigheder snart gaae i Staa, ligesom Etatskrediten var
rttstet ved Etatens vaklende Stilling og en foreftaaende Krigs’ Ncrdsler. Eaaledes
valgtes den Ndvei, der i Forlcgcnhedens Etund «r den sedvanlige, at udscette den
’endelige Afgjorelse indtil videre, og det kan ikte negtcs-, at der opstod megen For
virring i Fremtiden deraf, at man senere hen forsomte at tåge Sagen under noierc»
Overveielse, og ’ at den Partiaand, som herstede mellem de forstjellige politiske Me
ningers Formend, -dcels .foranledigedc uhcnsigtsmessige Beslutninger, deels sammcn
blanbede og forvirrede de forstjcllige StMmagters indbyrdes Rettigheder til at be
stemme de vigtigste’ Statsforhold. Folgerne viste ug senere hen aabcnbarligen.
Moderne i Tonstiiutisnscomiteen fandt imidlertid dagligen -Sted til bestemte
Tider. De begyndte om Formiddagen Kl. 10 — tidligere kunde det ikke vel skee,
fordi mange Medlemmer bocde langt fra Forsamlingsstcdct — og varede til 2 Efter
middag, og fra Kl. 4 om Eftermiddagen til 7 om Aftenen. > Sessioncrnes Historie
var den sedvanlige. Der disputercdes ofte mcd Hefiighcd om mindre betydelige Ting
og om grammatikalske Rettelser i Stilen. Comiteens Formand, som vel kjend.te Ver
dien af den Myndighet», - der v.rr lagt i hans Haand og sogte at haandthcrve den,
paabod ofte Taushed og Orden, men eftcr et Oieblik var hele Forsamlingen stundom
igjen, i en larmende Strid i Anledning -af den omhandlede Gjenstands Afgjorelse.
Man var endnn ikke vant til den Orden og Takt. i Diskussionerne saaeel i den store
Forsamling som i de mindre Moder, der siden af en Mesterhaand tilveicbragtes. En
og samme ’Paragraph formedes forskjellige Gange, diktcredes. ligesaa’ ofte, og Med-,
lcmmernes -Manuskripter saae saa bemalede ud, at de’ neppe kunde finde Rede < dem.
Man indsaa saaledes, at en Rcdaktion af enkelte Medlemmer var fornoden for at
bringe Eenhed i Stilen og Orden i Materierne. Comitcen havdc imidlertid ogsaa
sine. rolige O«blik’ke, i hvilke Hovedsagen stred stadigen frem fil Endemaalet, og dette
lettedes meget derved, at Diskussionerne om den udvortes Politik 0H onl Valget af
Regningens Ovcrho))ed aldeles bortfjernedes fra dens Overveielser.
Den 29de April ankom fra. England og Danmark hertil de merkverdige Aviser,
som indeholdt Paris’s Erobring af"de Allieredc. Begivenhedernc vare saa detaillerede,
at Mn ikke kunde tvivle om Beretningens Authenticitet. Den 3ttte Marts blev d.en
franske Armee under Marmont og Mortier slaaet. under Paris^s Barriere; den 32te
rykkcdc heiser Akxander, Kongen af Preussen og Pnndsen af’ Schl^arzenberg <nd i
Paris. Den letsindige ftausk<’Pebel overlod sig lil den hoieste Jubel. Alexander
,forgUd’edes, Napsleon forbandedes, og. hoie Raab krevede Bonaparte afsat og. Ludvig
den 18de tilbage. Hele Egnen, om Paris og en stor Dccl af det ovrige Frankrige
erklerede sig for Ludvig. Senatet, Talleyrand .i Svidsen», crklerede Bonaparte affat
og Ludvig Konge. En Dccl af den franssc Armee, saavelsom de vigtigste stanste
Generaler, svore til det nye Dynasti. Den- engelske Avis tilfoier, at paalidelige
Efterretninger fra Diinkirken berette, at Napoleon har modtaget Keiseren af Ruslands
Tilbud om Ven Elba som et Tilflugtssted for ham og hans Familie. — Hvor be
stemte end disse Efterretninger vare,, havde man Moie med at feste Lid til dem.
De bleve imidlertid modtagne af Medlemmcrne med stor Deeltagclse og foranledigede
en urolig Gjering i hele Forsamlingen. Det eneste Trsstelige ved disse Nyheder fra
Vesten »ar Haabet om Fred, som nu maatte synes mere grundet end tilforn, da det
svage Norge vel maatte underkaste sig det megtige Europas Bestemmelser. Saaledes
raisonnerede den roligere Dccl af Forsamlingen. Men disse Efterretninger vare endnu
ikke i Stand til at nedtrykte de svermende Selvstendighedsmends sangvinste For
haabninger. Endnu denne Formiddag deeltog Forfatteren . i en politisk Ventilation,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:31:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge-1815/1859/0434.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free