Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rigsfsisllnllingm. Comitee-Forhandlingn. Napoleons Fald. 421
i
Støgtninger i Kjebenhavu, men bar- (tg. meb\bs(e faa uforsigtig ab 1)/ at Brevene
bleve funbne hos ham og. tilligewed Kammerjunkeren fei»’ sendte til Stockholm, hvorfra
Brevene siden tilhcrndigedes Danmarks Konge. En af -Danmarks hoieste EmbeVs
mænb, Statémtntfier’ F.,,Moltke, som havde virret Stiftamtmanb .t orge-, , havde
ogsaa med Oyldenpalm sendt Vennebreve, hvori han udtrykte -sig med Deeltagelse for
Norges Sag. Folg^n af denne Uforsigtighed f blev, at han saldt i Unaad’e og om
byttede fin . hoie Post med Stiftamtmandstabet i Aalborg. éylbettipaimé egen Em- .
bedsrolle var nu saagod) som udspillet, og omendssjont han siden ansattes paa .’en
underordnet Post ved ben.-norf!e Statsraadsafdeling i ’Stockholm , ’ lecebe ,han det’
«forglemt og i’smaae Kaar. - , . *’
Den 27be April var Constit-utionscomiteen in.dbud’en til MsVe -med Finants
comiteen. I dette • forelagt ben ftbfte ben" førj^e de Cpll^mnger , som den af fø
nantsdepartementet havde erfjolbt om Landets Sn^tægter og Übgifter for nogle forbi
gangne Star, og freMagde’ Planen til at ord’ne Landets Pe.ngevcesm. Oplysningerne
vare tilbeelé ufMlbftcenbige, tUt>eds mindre rigttge, glanerne’ vare umodne og util
jiræffelige til at naae Wiaakt, og bet Hele var stare liden Opmcrrksomhed vcerd.
Sagen var> -a’t der i Spidftn for Finantsdepartementet .stode Mcrnd , som deels’ ikke
v»re deres Gmbede voxne, betle vare overlcrssede med andre Forret.ninger i Statens
Anliggender, som formebelft’. Hennes frtttffe Stilling vare i hoi Grad forvillede.
Derhos. var ben borgerlige Virksomhed saa lemlcestet formedelst Ncrringsveienes totale
Standsning, at der ikke lod sig tcenke Muligheden .af at • g*unbfcefte Landets Penge
vesen paa en fast Grundvold. I den Henseende havde ’Stillingen meget forandret
fig siden det jtore Mode i’ (£^rijiwnia""mot)>tSlutningen a.f, 1813, • en&ffjønt bet alle
rede da fandtes vunsteligt at berede Fremtiden et sikkert og paa’ en solid Grnndvold
bygget Pengevcrsen:’ Der- manglede vistnok ikke den paa Eidsvold nedsatte Finants
, comitee paa^dygtige V^rns,’Udrustede med, de fornodne Kundskaber,. l^ilfe de i disse
og senere vsofl)an_biingerv$ofl)an_biinger noksom lagde for Dagen, men ber fattedes pan- Materialar,
til at bringe Orden i et forvirret Pengevesen, og’ ifcrr paa Evne; ja tildeels Plllie,
til at sammenbcere de Midler, ’der ene kunde fore til Maalet., %’kn ’.stor Dccl af
Forsamlingen -— og b*enne Mening ’deelte ben sterre D«l af Landets n»eest formuenbe *
Mcend ud^Nfor /amme. — fora . »are iftanb tit. i. Gjerningen at ’ undkrstotte Sagen)
anfaa desuden disse .Anstrengelser for >unyttige ’og for sig farlege, saalcenge Fcrdre’->
landets poMske’ Stilling var udeftemt/. eg de vceWde sig ved ai brings store jOff^re
for en Sag, ttt ’hvis’’ heldige Udsorelse’ Udiiigterm aldeles ikke vare Mgrende.’ Der
Medes .vistnok tffe paa kraftige Oyfordringer til JormuenbC’^ri»atnKenb til at. gjere ,
.•be fornodne» Tilfkud trl e^n saadan Indretnmg, -cg de ledsagedes Med ,b^tre Klager
o»er Ma«gel pa-a et patristifi Tind ’hos dmj,m fpra holdt ftg ti>lbage; men ma<f .’
£begt?nbte at inbfée, at den Patriotisme, som- lemfceftér^raften til volHerlig.Viikfomhed,
’grcendser -til- Uforftantf o^ lonnes ,albrig med Medborgernes’ XzrkjenMlighed.. , F’Qr»den
sterre Dccl af Landets meest formuende Mcend var ;.bcrt}o^ Selvstcendighedens Sag,
ber isolerede Norge fra alle nndre Mater/> tvetydig.’ i ,sine Fotger> og den>’betragtedes’
i. fine lyseste Farver m’estendeels’kun af bern,, som havde Lidet at ovoffre.’ Imidlertid
’bleve begge Comitter emge ’om at tåge hver for, fig igjennem sine kyndige Medlemmer
under Overveielse, hvorlunde Nationens Ret til at beskatte sig selv kunde ’forenes med
Regentens store Trang til Pengeresourcer, og f)»orlunbe denne Uiigéforfamling , som
’) Allerede i Kjsbenhavn pralede han af, at han skulde gjemme Brevene, saa at de
skulde undgaae svenske Visiteuiers Dine. Dette tom den svenske Gesandt for Dim,
som hemmeligen derom underrettede Feltmarflalk Essen. Essen har selv fortalt En
af vore nulevende Statsraader, at han havde gjort Gyldenpalm opmcerksom paa at
han vidste, at han medbragte Vreve, men at han onskede at undgaae Nogens Ulei-
lighed. Essen var dcrpaa gaaet hen til Vinduet for at give Oyldenpalm Anledning
til at kaste Brevene i Kaminen, men paa dennes gjentagne Forsikkring om at han
ingen Breve medbragte, lunde Underssgelsen ei undgaaes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
