- Project Runeberg -  Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 / Aanden udgave i eet Bind /
424

(1844) [MARC] Author: Jacob Aall With: Hans Jørgen Kristian Aall, Christian C.A. Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

424 - Tredie Tidsrum. Fsiste Cavitel.
!
For Resten gik Tingene sin rolige Gang paa Eidsvold. De forskjellige Par
tier vexlede vel stundom Hofligheder og Bitterheder med hverandre ester deres forskjel
lige, politiste Tro; men Alt, me.d enkelt Undtagelsc, inden "den Anftands Grcrndser,
som maatte ventes as saadanneMcend. .— Man begyndte nu at klage meer over
Bevertningen, som eftcrhaanden blev slettere og. meer eensformig — stedse Kalvekjod
verdet meb snur Vim. Grogaard og Forfatteren modte ofte disse Spcrdkalve — eller
som Grogaard kaldte dem ufodte Kalve — der i blodige Lagener «båres til Rigs
forsamlingens Kjokken. Med denne Bevcrrtning kontrasterede Spiisningen ved Prind
sens Bord, hvor der herftede Overflod og lcekkre Spiser, til hvilket Festmaaltid et
lille Antal’ af Forsamlingens Medlemmer ester Distrikternes Rad dagligen indbodes.
Klagerne gave imidlertid meer Anledning til Spog end til alvorlig Anke — Alles
Tanker vare henvendte paa ganske andre Gjenstande.
Der, ankom i disse Dage et vidtlostigt Brev til ’Grev We^el, der indeholdt en
Betcenkning over, Norges Stilling, som i Forfatterens Tanker var nogct af det Bedste,
der var strevet i den Materie.’ Nogle meente,’ at Forfatteren var Biskop Krohg i
Nordlandene; men Andre vilde finde en politisk Tro i Brevet modsat den, hvortil
Krohg bekjendte .sig. Brevet lob kun om mellem den lllle Kreds af Grevens for
trolige Meningsfraender, ’og tjente til at understotte deres’ politiske , Meninger. Ved
Siden deraf var sat i Omlob A. W. Schlegels^) bekjeudie Sendebrev til Hr. v.
Holten, der var denne Forfatter’ uvcrrtugt^ og modtoges af begge Partier med al
mindelig Uvillie/formedelst de deri indehotdte uanftcendige Udtryk om Prinds Christian,
og hans falske Naisonnements i det Hele ’om Norges Stilling. Der var megen Tale
om at udarbeide et Modskrift mod denne Pamphlet, som kun Forfatterens Navn men
ikke dens Itttchold kunde give nogen Betydning; men de blandt Forsamlingens Med
lemmer> som dertil havve Evne, havde altfor vigtigt Arbeide under Hamder til at
stjcrnke denne Sag nogen Opmcerksomhed. Den 2den Mai valgtes Dir i ks tit Prcesident
og Bendeft iil ’Viceprcrsident. - -’ -
Onsdagen den 4de Mai indleveredes’ det» af Constitu.tionscomiteen forfattede U d k a st
til Gru nd lo v en, og ved dette Mode var N-igsfarsamlingen uscrdvanlig talrig, da kun
to af Medlemmerne vare fravcerende, medens ellers scedvanligen storre Huller i deres
Roelke’ ved de almindelige Moder fandtes. Udkastet havde folgcnde af Falsen for
fattede Indled.mng: . - . . - . ’ .
,^Det Vigtige. Kald blev betroet Comiteen, at udarbeide forslaget til en Consti
tution for Riget.. ’Den fremlcrggcr herved. Resultatet af sit Arbeidd. Akmnets Natur
forbyder at levere noget Fuldkomment, -og dette har hidtil .end ikke vceret muligt i de
Stater, hvor dyrebar Erfaring har understottet Theopen»’. Under sit Arbeide har
Komiteen havt- stadigt Hensyn- til den borgerlige Friheds Betryggelse, Eiendommenes
Slkkerhed og Rettighedernes mulia/fte Lia^hed. Rigsforsamlingens Viisdom vil vide
>at bestemM, hvorvidt dens Bestrcrbelser for’ at fremme dette almeenvigtige Fortuaal
med Heftighed: ’Io min Sjccl vil England os vel-, og Hvo som tvivlei herom ssger
kun at fremme daailige Planer." Forfatteren svaiede i samme Tone, at han horte
blandt disse Tvivlere, og troede sig derfor ikke stettere Patriot end Andre — og der-
med endte Striden. Denne Samtale anfsres kun som et Veviis paa den politiske
’ Mening, der ogsaa i Statsraadei havde befcestet sig. Sommerhjelm var bekjendt som
en human og retsindig Mand, heftig mod Alle, og Forfatteren har senere baade i
Norge og Stockholm havt Beviser paa, at denne lille Strid, hvori Vmftndtligheden
vaa begge Sider var lige stor, var aldeles glenrt. lovrigt besvcerede Regjerings-
raaderne visseligen ikke Forsamlingens Medlemmer med Misljendelse eller Forssg paa
at rokke Nogens Overbeviisning. Forfatteren havde ofte de venligste Samtaler med
Piindsens ivrigste Tilhamgere blandt dem.
’) Paa Eidsvold antoges han almindeligen som Forfatter. virkelige Forfatter
var Hans Icirta, Landshsvding i Falun. Udtrykkcne mod Christian Frederil vare
Gjengjeld for dennes uanstendige Omtale af Carl Johan i sine Protlamationer.
I. Chr. Berg.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:31:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge-1815/1859/0436.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free