Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
425
Rigsforsamlingen. Grundlovens Behandling. 4de og ste Mai.
%
have vceret ledsagede med Held. — Forskjellige Bidrag til Constitutionsverket ere
indleverede saavel fra Riksforsamlingens. Medlemmer som fra Andre. Comiteen har
modtaget disse- Bidrag med Erkjendtlighed og benyttet dem, saavidt Omstcendighederne
gjorde det muligt. Naar de ere opleste.vil Rigsforsamlingen selv bestemme, om end
mere as disse Bidrag bor indlemmes i Statens Grundlov. — Den private Lovgiv
nings Bud ere udenfor Constitutionens egentlige Grendser. Comiteen har derfor kun
fremsat nogle didhorende Principer, hvis Nodvendighed i den borgerlige Lovgivning
ved den norske Nations egen Erfaring er godtgjort. — Det vilde have vcrret lidet
gavnligt, om Comiteen havde forsogt at tilveiebringe fuldkommen Genhed i Stilen og
streng Orden i Paragraphernes Folge. Udeladelser, Forandringer eller Tilleg, som
Forsamlingen maatte finde hensigtsmessige, vilde tildeels nedbryde denne Orden og
Genhed. — Om Statens Pengevesen udfordres Bestemmelser, og disse ville ikke
kunne indfsres i Constitutionen, forend Finantscomiteens Forslag ere fremsatte og
provede. Comiteen tillader sig derfor det Forslag, at Stilen og Materiens Form
maa vorde undtagne- fra Debatterne. Naar Forsamlingen har tilendebragt sine For
handlinger om det hele Udkast og de Paragrapher om Pengevesenet, som deri’ bor
indlemmes, vil Stilens Eenhed og Paragraphernes rigtigste Orden beqvemmest fast
settes ved 2 .eller 3 dertil udnevnte Mend. — I flere Poster har Co°miteens Med
lemmers Meninger vcrret deelte, og den underkaster nu Rigsforsamlingens videre
Granskning, om og hvorvidt sikkrere Midler i’ Constitutionen kunne udfindes til ’Be
tryggelse for Fedrelandets Selvstendighet», dets Heder og Held.
Eidsvold i den til Constitutionens Udarbeidelse nedsatte Comitee den 30tc
April 1.314." (Underskrevet as samtlige Comitecns Medlemmer).
Forsamlingen vedtog- forelobigen eenstemmig, at Materiens Form og Paragra
phernes Orden under Debatterne ei skulde tages i Betragtning. Af Hegermann blev
nogle Forslag til Tillegs-Paragrapher til Grundloven fremlagte, som Forsamlingen
vedtog skulde tages under Overveielse, naar de didherende’ Paragrapher omhandledes.
Derefter oplestes de Constitutionsforslag, som vare indleverede af Forsamlingens
forskjellige Medlemmer ’), hvoraf Neidemanns var det vidtloftigfte og bedst motiverede,
ligesom det og i enkelte Punkter, var benyttet a°f Comiteen. Lysgaard, som ogsaa
havde vedtaget Weidemanns Forslag, havde desuden indleveret sit eget, hvori han
havde lagt Vegt paa at bevare Odelsretten i sin gamle Reenhed, paa Afskaffelsen
af Leilendingsvesenet, og pa« at Jordegods ei i sir stor Omfang skulde opdynges i
enkelte Hender; i sidste Henseende stemmede Weidemanns Forslag tildeels overeens med
Lysgaards. Sorenskriver Korens saakaldte Strotanker" vare af ham anmeldte som
et Hastverksprodukt, og dertil toges ogsaa i Comiteen lidet Hensyn, endstjont det
mdeholdt flere Beviser paa, at Forfatteren deraf ’havde tenkt over Sagen. Ondeligen
indleverede Falsen ogsaa nogle Bemerkninger, som vare ham tilstilledc i et anonymt
Skrift 2), der mdeholdt adskillige leseverdige Bemerkninger og Forslag. Wergeland
havde ogsaa, som forhen bemerket, forfattet et Udkast; men dette blev ei oplcest, fordi
det ei blev indleveret^). I Hovedsagen vnr det Comiteen bekjendt, da det der deel
viis var bleven . oplest og tildeels benyttet, idet nogl? Bestemmelser skyldtes denne
Forfatter. Forelesningen heraf vårede over 2 Timer, og umiddelbart derefter sattes
Forslagets Paragrapher under Debat og Votering. Det gik meget raskt med An
tagelsen af Paragrapherne, idet 20 expederedes allerede den forste Dag.
Den anden Paragraph fik ester Christies Forflag det Tilleg, at lesuiter og
’) Dog ikke Adlers og Falsens, som flittigen var benyttet i Comiteen.
") Forfatteren var den svenske Grev Ehrensvard, der under sin Moders Navn Gyl-
lembourg som svensk ’Flygtning opholdt sig i Kjobenhavn, og der var gift med P
.
A. Heibergs fraskilte Kone. l.Se Krafts Norsk Forf.-Lezikon S. 171—172.j
2) Meigeland har trykt det i Fortrolige Breve fra Eidsvold S. 54 ff.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
