Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rigsforsamlingen. Grundlovens Behandling. ste og 7de Mai. 427
Constitution paa en absolut Maadc Norges Konge at modtage en fremmed Krone.
Det var umuligt for ncrrvcrrende Forsamling at forudsee alle de Tilfceldc, som kunde
gjore en saadan Indstrcrnkning farlig for Samfundet. Hverken denne eller andre
Bestemmelser, der ikke kunde betragtes som Grundlovsprinciper, hvis uforanderlige
Vcrrd igjennem alle Tidsaldere er bleven erkjcndt, bor gjores saa urokkelige, at de jo
kunde modtagc de Modifikationcr, som Tid og Omstcendigheder, Landets Tarv og for
andrede Culturtilstand maatte gjore fornodne^).". Comitecns Forslag gik imidlertid
igje.nnem mcd 98 Stemmer og Tillcrgget blev staacnde.
I Anledning af den 31te § foreslog Teis Lundegaard tilligemed flere Bonder,
»at det beneficerede Gods maattc anvendes som et Bidrag eller Hypothek for at op
hjaelpe Statens Pengevcesen, opretle en Bank" o. s. v. ’ De grundede Forslaget paa,
at dette Gods var en Levning, fra den katholskc Tio, at dets Anvendelse ikke passede
ti! ncerva>rende Forhold, og blev ikke heller, som det nu benyttcdcs, bragt til den
Fuldkommenhed, som var onskelig. . De mecntc, at Prcefterne burde scettes paa fast
Gage, der skulde rettes ester de forskjellige Prcrstegaardes Beskaffenhet», der nu bringe
betydelige Indtcrgter. Skulde deres Forslag ikke gaae igjennem, men Indtcrgterne
’af det beneficerede Gods ester Comitecns Forslag henlcrgges til Oplysningsvcesenet og
Geistlighedens Bedste, foreslog de, at denne Bestemmelse kun midlertidigen skulde tages,
og. at det skulde overlades ncrste Storthing at afgjore Sagen. Dette Forslag reiste
store Debatter, da iscrr Forsamlingens geistlig? Medlemmer sogte at oplyse, at dette
Gods i Folge sin Bestemmelse var legeret til gudcligt Brug, og iscrr til Geistlighedens
Nytte, og at man ikke udcn at krcruke Testators Villic kunde anvende det til. anden
Hensigts Opnaaelsc. Comitecns Forslag gik . imidlertid igjennem med omtrent 2/3
Stemmer. Christic,s Forslag, at det bcneficercde og de offentlige Stiftelsers Gods
ei maattc bortscrlg-cs, blev ikke heller antaget^).
I Anledning af Forslagets 33te Z saalydende: Kongen har Ret til’ at sam
menkalde Tropper, begynde Krig og swttc.Fred, indgaae og ophcrve Forbund, sende
og .modtage Gesandter", fremlagde Sibbern sin Betenkning, der gik ud paa at ind
skrcrnke en Rettighet», som han ei troede übetinget burde nedlcrgges i Regentens Haand,
og sogte at understotte sit Forslag- ved at henvise til Historien, som indeholdt mange
Beviser paa, at denne Ret af Regenten harvcrret misbrugt." § blev’ imidlertid
antagen i Comitecns Form med W mod 14 Stemmer^).
Den 37 Z gav 7de Mai Anledning til megen Debat.’ Der var folgende Forslag
fra Comiteen: Kongen kan meddele Rang, Titler og Ordener til hvem han forgodt
besinder til Lon for udmcr«kede Fortjenester, dog saaledes at ingen maa vcere arvelig,
>give Ret til Fritagelse fra Statsborgernes fcellcs Pligter og Byrder, eller medftre
«^) Foredraget sindcs i Nigsforsaml. Foihandl. I.’ Zoie Hefte S. 9. iHfl. Vogts Rigs-
’ retssag 5.’175.^ I ’Anledning, af denne § taldte Pnndsm Sverdrup og Motzfeldt
’til sig og’forestillede dem Nrigtigheden af den allerede for nogle Dage siden fattede
Beslutning om Kongens Udelutlelse’ fra Adgang til fremmed Throne. Han anfsrte
at det engang i Tiden lunde blive til stort Held for Norge, om Kongen fik et Rige
til at regjere over. Te ncegtcde ikke Mulighcden. deraf, men ansaae det for afgjort,
at i et saadant sjeldent Tilfcelde vilde Storthinget ei naegte sit Samtykke. — Saa>
ledes kaldte Prindsen flere Gange Prcesident og Viceprcesident til sig og diskuterede
mcd dem om en og anden af Forsamlingens Beslutninger, men stedse med Blidhed,
Delikatesse og Maadehold, og ncesten altid uden Virkning.
’) Dersom det ikke kan naegtes, at den smere hen tagne Beslutning at realisere det
benesicerede Gods har voeret Staten til stort Gavn, var det vistnok et Held, at dette
Forslag ei gjordes til en Grundlovsbestemmelse, isar da Erfaring har loert, hvor
vansteligt det har varet at bevirke forandret en Toddel i Grundloven. llfr. Rigs-
retssagen mcd Vogt 176—177^
’) sHvad der anaaaende§36 (Grundlovens § 17), hvis rette Foistaaelsc var Gjenstand
for Rigsretssagen mod Stattzraad Vdgt i 1845, mundtlig forhandledes paa Eids<
vold, håves Grllcrringcr og Bryns Beretning i ncevnte Riasretssaq S. 160—165
og 178.^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
