Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
426 Tredie Tidsrum. Forfte Capitel.
Mlmke ikke maatte taales. Midelfart, som havde stridt for at loderne ikke skulde
ncrgtes Adgang til Riget, scgte ogsaa i et veltalende Foredrag i samme Aand at
forhindre Indforelsen af dette Tlllceg, hvilket han ansaa som et Beviis paa en uchristelig
Intolcrance at indfore i Grundloven; men Christies Forslag gik igjenncm med 94
Stemmer. Denne K var iovrigt anderledcs redigeret paa Gidsvold end den i Grund
loven findcs indfort. Der hedte d’en saaledcs: Den evangelist- luthcrste Religion
forbliver Statens offentlige Religion. Alle christeligc Religionssekter tilstedes fri Reli
gionsovelse, dog ere lodcr og lesuitcr fremdeles udelukkcde fra Adgang til Riget.
Munkeordener maa ikke taales. Landets Indbyggere som beljende sig til Statens
Religion, ere forpligtcde til at opdrage deres Born i samme." Det er ikke Forfat
teren muligt at forklare Grunden til denne Forandring i Redaktionen, men han er
fuldkommen vis paa, at den blev antagen som her anfort, og som den ogsaa findes
i Nigsforsamlingens Forhandlinger’). Det er formodentligcn en Nedaktionsfeil, hvor
ved Comiteens Udkast er bleven trykt i- Stedet for den af Christie redigerede og af
Forsamlingen antagne Paragraph; thi en Redaktionsrcttelse kan det ikke verre.
Den 4de Z lot» saaledes: Kougen stal ftedse have bekjcndt og beljende sig til
den evangelist-lutherste Religion, haandthaeve og beskytte den." — Rein understottede
denne ’Bestemmelse ved en kort Tale, hvori han sogte at vise, hvor stuligt det var at
vcelge en Konge, der havde stiftet Religion. Ethvert Folk, sagde han, fordrer,’ at
dets Konge stal have en Religion. — — Naar en Konge ikke tåger i Bctcrnkning
at afsvcrrge den Religion, han eilgang har bekjcndt sig til, og hvori han er opdragen,
og at antagc en anden for at vinde en Krone, saa lcrgger han klarligen for Folkets
Oine, at han virkelig slet ingen har, og dette kan, dette maa ikke vcere noget Folk
ligegyldigt, at see en Konge paa sin Trone, der spotter saqvel med sine Fcrdres, som
med den sidst antagne Religion’).^ Debatterne spillcde paa Grcrndsen af Betragt
ningcr om Carl lohans Person, men Striden neddyssedes, da Ingen gjenmcrledc
mod Weidemann, som egcntligen havde begyndt den. Den Dccl af Forsamlingen,
som tcrnkte sig Muligheden og endog Rimeligheden af, at Carl Johan engang vilde
komme til at boere Norges Krone, forudsaa, at dette vilde blive en af de Paragrapher,
som i Tilfcelde af den skandinaviske .Halvoes Forening let kunde blive forandret, og
de fandt det upassende derom for Tiden at fremkalde nogen Strid. De lode det
saaledes blive ved stiltiende at votere derimod, og Comiteens Forslag blev med 77
Stemmer uforandret antagen.- . ’ - -
Den ste Mai fortsattes Forhandlingerne om Udkastet til Grundloven.- Z§ 21—28
bleve antagne med übetydelige Forandringer, saaledes som de af Comitecn vare fore
slaaede. Men .om den 28de § bleve nogle varme Debatter. Den lod i Comiteens
Forslag saalunde: Kongen maa ikke modtage nogen anden Krone eller Regjering
uden Storthingcts Samtykke, hvortil i dette Tilfcrlde 2/3 Stemmer udfordres." Omsen
reiste -sig i denne Anledning, og sogte med lidenstabelig Heftighed at vise, hvorlunde
Antagelsen af denne Z i sin naervcerende Form vilde bringe Norge tilbage til en For
bindelse, som havde varet saa ufordeelagtig for Fedrelandet. Han paastod, at Norges
Konge under ingen Betingelse burde kunne antage en anden Krone, og at Ordene
uden Storthingcts Samtykke" burde udgaae. Wergeland istemte samme Tone, og
understottede Omsens Forslag ved et langt Foredrag, hvori han sogte at bevise Gavn
ligheden af en übetinget Bestemmelse i Grundloven, der hindrede Kongen fra at an
tage en fremmed Krone. Hans Mening blev imidlertid bestridt af Sverdrup og Flere,
og Forfatteren fremsatte ogsaa sine Tanker kortcligen herover. Det kunde, meentc
han, blive et Indgreb i Landets tilkommende National-Lykke at forbyde i ncrrvcrrende
’) slfr. herom Rigsietssagen mod Vogt 171—172, Cl. Wintcr Hjelm i Munchs Norstt
Maanedtzflrift IV. 379—380 0g M. Sverdrups Erklaringi Aftenbladet 1858 No. 142. !
’) Reins Tale ftndes i Rigsforsamlmgens Forhandlinger 1., S. 100 ff. VogtS
Rigsretssag S. 172. Blom S. 71—72^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
