Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
... - Rigsfoisamlmgen. Gnmdlovens Behandling. 7de og Bde Mai. 429
Han udviklede nemlig i en lille Tale, at dens Forslag i 41 og 42 § efter hans
Formening stred mod det engang antagne Princiv, at den exekutive Magt bor vcere
i Kongens Hcender. Man burde ikke uden Hensigt indskrcenke Kongens Myndighet».
Ingen kunde bedre end Kongen bedomme, paa hvad Maade Forretningerne bedst for
deeltes. Han lagde megen Vcegt’ vaa de, übehagelige og bensigtslose Indssrceickninger,
som derved paalagdes Regjeringen. Staten havde Garanti nok, naar der sorgedes
for at Udgifterne ikke unodvendigen foroges, og enhver Statsraad staaer til Ansvar
for de Exveditioner, der udgaae fm hans Departement^). Han foreslog derfor, at
Paragraphen ssulde faae folgende Form:
Kongen vcelger selv et Raad as norske Borgere, som ikke ere yngre, end 30
Aar. Dette Raad stal i det mindste bestaae as 5 Medlemmer, men foruden dem kan
Kongen’ ved overordentlige Leiligheder tilkalde andre norske Borgere, kun ingen Med
lemmer af Storthinget, til at tåge Seede i Statsraadct. Forretningerne fordeler han
iblandt dem saaledes, som han det for tjenligst eragter." Efter Wulfsbergs Forslag
tilfoiedes Paragravhen den . Slutning : Fader og Son eller tyende Brodre maa ei
paa samme Tid have -Scede i Etatsraadet. "
, - Medel, hvis Mening det i Almindelighed ingenlunde var utilborligen at ind
skraenke den ez,ekutive Magts Myndigbed, indvendte Intet mod denne Forandring, og
Falsens, Forslag gik igjennem med 99 mod 3 Stemmer, 0,3 Wulfsbergs eenstemmigen.
Derimod bavde Wulfsbcrgs Forslag, at Etatsraadet ffulde vcelges af Etorthinget,
kun ren Stemme fo.r sig.
Prcesidenten Diriks foreslog ved Enden af denne Dags Debat, at Forsamlingen,
for at- fremme Forretninger, hvis Ende Nationen og hvert enkelt Medlem af Forsam
lingen >saae med Lcrngsel imede, ffulde fortscettes Morgendagen, som var en Sondag.
Derom opstod stor S.trid, iscer fordi nogle af Prcesterne- ansaae det for en Hellig
dagsbrode, hvorimod Loven iirdeholdt Forbud.’ Omsider afgjordes det, at man Mor
gendagen skulde tagc Middag Kl. 2, og derefter mode.K!. 4, da Helligdagen maatte
ansees endt. Forfatteren erindrer meget godt, at den Scene, som Provst Wergeland
forjceller i sine Fortrolige Breve"), forefaltt mellcm Sverdrup og T. Lnndegaard.
Lund eg a ard fremtraadtc allerede paa Eidsvoll» med et vist djcrrvt Vcesen, som dog
udvikledes meer paa de folgende Storthing ti! en vis Grad af Raahed, der stundom
forledte ham til upassende Wtringer, og voldte barn Übebageligheder. Men han lod
sig mindre bore i Forsamlingen paa Eidsvold end senere i Storthingssalen , deels
fordi den afhandlede Materie i Aknindelighed var ham mere fremmed, deels fordi der
e»dnu fattedes ham Mod og Evne. til at tale for Mcrngden. Han lagde iovrigt
noksom for Dagen, at han var en Mand af sund’ Forstand, der domte rigtig om
flere af Landets Forbolo, ligesom hans Bemerkninger vare ikke sjeldent trceffende,
skjent stundom bidende. Hau indskromkede sig saaledes mestcndeels paa Eidsvold til
nogle Kraftudtryf udenfor Forsamlingen, og var da stundo.m meget boirostet, og et
saadant, omtrent som Wcra/laud fortcrller, undfaldt ham ogsaa i den anforte Eam
tale m,cllem Sverdrup og ham. —. For Sagen i det Hele maatte det ansees gavnligt.
l) Sammesteds 2. s^. [flf 3)ebatren om § 48 oi?er Htatsraadernes Ansvailighed har
’ Bryn et tort Uddrag. Rigsrettzsagen mod Vogt S. 180.]
4) S. 83, hvor den fprtæHe§ faalebe§: Det vecd [cg, sagde Teis, at hverken Guds
eller Kongens Lov’tzllader at arbeide paa en Ssndag." — Men veed Du ikke og,
svarede Sverdrup, hbad der staaer i Bibelen,’ hvad Christus figer . . . ." Grcest
og Latin, re^licerebe % . — det maa I forftaae, men lcrr I m:g itke min Chtisten»
dom; hvad Guds ,S>rb; figer, veed jeg not. I Bibelen .ftaaer- ber: falder en Oxe
etler et Asen i en Grav paa en Helligdag, faa lan Du træffe den op igjcn. Er
ber en $?se etler et Jlfen at betffe op paa sWtgBfalen , ffal D. g. im. jeg ogsaa
f*mme og H)jcctpe ben l’p." Et dygtigt «lag i Bordet var Punktum og Amen til
denne drsie Praten, som var og blev sans ,^,»li^,l<’." i Bryn har samme Anekdote.
Mgsretssllgen mod Vogt S. 181.J • • I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
