Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
430 Tredie Tidsrum. Forste Capitel.
at Evnen til at tale offentlige» endnu ei ftndtes i nogen udviklct Grad bos Repre
sentanterne paa Eidsvold. Man tcenke sig de vigtige Gjenftande, som der overveiedes,
saaledes behandlede som paa senere Storthing. Ferdigbed til at kunne fremsatte fine
Tanker, og Mod til at lade sig hore i offentlige Forsamlinger, har ofte ved senere
Etorthing utilborligen forhalet Forhandlingenes Gang. De samme Argumenter, med
en ringe Afvigelse i deres Orden og udvortes Form, ere gangne igjennem mangfoldige
Munde, den omtvistede Gjenstands Behandling er bleven udtvcrret til det Uderfte,
og de grammatikalske Rettelser have oste veret trettende. Paa Gdsvold havde kun
enkelte Medlemmer det i sin Magt at fore Parlamentstriden med Ferdighed og Held,
og disse Faa horte til Forsamlingens talentfuldc Mant», der vare deres Syssel vozne,
og mestendeels kun betenkte paa at befordre Hovedsagens Fremme til sit rette Maal.
Mishagede Enkelte ved deres Vidtloftighed, da var det ligesaa ofte Fordom og politisk
Meningsforskjel, som Talerens Misbrug af Forsamlingens Tid eller uhensigtsmcrssig
Behandling af hans Materie, der foranledigede Mishaget. De Fleste medbragte hvad
de havde at sige skriftlig, og naar dette var fremsagt manglede der Mange enten Mod
eller Vaaben til at gaae Modstanderne imode. — Men iser bidrog den almindclige
Lengsel ester at ende dette «igtige Arbeide til dets Forkortelse — en Lengsel, der
hos de Fleste fulgte af en velmeent Iver for snarest muligt at bygge Fedrelandets
Held i Fremtiden ved en passende Grundlov, og Attraa efter at kunne vende- tilbage
til BorgersySler, som under Fedrelandets mislige Stilling paa mange Maadcr sor
vikledes; hos enkelte Andre af en vis Ligegyldighed for et Arbeide, der med Hensyn
til Landets udvortes Forhold ingen Bestandighet» ansaaes for at kunne have. Vi
have ovenfor sogt at forklare Aarsagen til den Hurtighet», hvormed Norges Grundlov,
uden at ssade dens omhyggelige. Bearbeidelse, fremmedes. i Comiteen, og ovenstaaende
Bemerkninger kunne maaffee tjene til at forklare den Raffhed, hvormed de vigtigste
Vtaterier i Rigsforsamlingssalen afajordes.
Ssndag Eftermiddag deu Bde 3)iai modte Forsamlingen, og Ingen udforte sin
Trudsel at udeblive fra denne Helligdagsforretning, da kun to. Medlemmer udebleve,
hvilket var det mindste Antal af Udeblivende i de. daglige Moder. Der fandt imid
lertid varme Debatter Sted, og Sessionen Horte i denne Henseende blandt de urolige.
Den Z i Grundloven, som omhandler Indfodsretten, debatteredes, og Fl^re af For
samlingen viiste sig ivrige for at udelukke alle Fremmede og. iscrr Danske fra Norge.
Provft Stabel fremsatte forst det Forslag, som han tildeels havde laant af det af
Weidemann indliverede lsonstitutionsudkast, at kun Norstfodte ssulde gives Adgang
til norske Embeder. Bryn og Weidemann, som Begge gik endnu videre end Stabel,
understottcde dette Forslag i heftige Taler, og iscer lagde Weidemann Vcrgt paa,
hvormegct norske Borgere under den danske Regjering vare blevne fortrengte af Danske.
Han anforte Exempler paa, at fortjente Mcend, som vare Medlemmer af denne Rigs
forsamling, vare blevne ligesom forbiiste til Embedcr ide fjerneste Polaregne ’), medens
Udlendinger og unge uerfarne Adelsmcrnd vare befordrede til Landets vigtigste Em
beder. I samme Etiil taledc Bryn. Derimod -sogte Flere af Forsamlingen .at vise
det Uhensigtsmcessige i, nu for Tiden at udelukke de Danske, der ved saa mange
Baand vare bundne til Norge, og meente at dette ikke kunde eiidim undvere disse
Mcends Talenter og Kundskaber til at reise og understotte deu nye Statsbygning,
aldenftund der ikke endnu fandtes i Landets Skiod tilstrekkelig Mengde, af norske
’) Herved meentes Picestcn Rciu, som, endstjont hau var den Forste, der undcrkastedc
sig Store-Philologicmn, ei lunde bringe det videre end at opnaae Kautokeino Kalt.
Aarsagen stal havc vceret, at Rein ved en Lcilighed stal have ladet Canccllidcputcret
Brandt fole sin bittre Satire. Rein kom imidlertid ikke til Kautokeino, da Gene-
ralauditeur Weosel kaldte bain til residerende Kapellan i Steberg, hvortil Am bavdc
Kaldsret. I vore Dage taldes en Befordring til ct Kald i Pokncgneue ille en
Forviisning,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
