Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
432 Trebie Tidsrum. Fsrste Capitel.
og udvortes Fortrin, som udtalte fig i Forftg paa at deprimere Embedsmcendenes
Stilling. Det var imidlertid, i Folge Beskaffenheden af Medlemmernes Sammen
scetning, mere den forste end den sidste Meningsyttring, som under Beskyttelse af
enkelte varme og eensidige Forsvarere af Nceringsfriheden raadede paa Eidsvold, og
den vilde have viist sig langt mere virksom, naar ikke Comiteens Medlemmer havde
ved at foreslaae vassende Bestemmelser lagt Tomme paa Hines Udsteielser. Vi have
seet, hvorlunde en enkelt Mand i Comiteen tilveiebragte en vassende Ligevcrgt imellem
den Myndighed,, som tildeles Statsmagtens forskjellige Afdelinger, ved Forslag til
hensigtsmaessige Bestemmelser, og Fornuft og Sindighed var ftedse tilrede for at mcrgle
mellem de forskjellige Interesser. Vi finde saaledes l vor Grundlov udtalt visse
Grundscetninger, som hcevde Mennessets naturlige Rettigheder ; men ved Siden af dem
opstilledes andre modificerende Bestemmelser, der toge tilborlig Hensyn til de bestaaende
Forhold, og forebyggede en pludselig Forrykkelse i borgerlige Stillinger. Denne
sindige og upartiske Behandling af indbyrdes Forhold vilde maaskee have sundet Sted
i en hoiere Orad, naar ikke enkelte hoitformaaende, kuttdssabsrige og talentfulde Med
lemmer af Forsamlingen, med stadigt Sic fcestet paa’Selvstcendighedsideen, havde sogt
at gjore denne folkelig ved. at understotte og fremme visse Folkemeninger. Paa den
Maade indfortes i Grundloven Almeenscrtninger og urokkelige Bestemmelser, som have
besvcrret en senere Lovgivning, foranlediget vidtloftige Undersogelser og vaklende Be
stemmelser, og ligesom forstenet forceldede Institutioner, hvis Indstydelse paa Sam
funnet tau siges’ at have et dobbelt Ansigt.
Da Thingets Medlemmer samledes igjen den 9de Mai og Constitutionscomiteens
forandrede Nedaktion kom under Debat, gjorde vel Indfodsrettens Forsvarere et nyt
Forsog paa at forfcegte den, endsk^snt nu med vigtige Modifikationer, men Comiteens
Forslag gik igjennem med 84 mod 26. Dog tilfoiedes efter Weidemanns Forstag :
at de, som saaledes naturaliseredes , ikke maatte have vcegret sig ved at have gjort
Eelvstcrndigheds-Eden — et Tillcrg, som forovrigt bavde Lidet at betyde, da en
saadan Vcrgring efter den Maade, hrorpaa Selvstcendigheds-Eden var aflagt, ei vilde
vaere let at bevise i).
Samme Dag fik Forsamlingen sit Navn Storthing. Det vårede lcenge inden
man bestemte sig til denne Benevnelse, som var foreslaaet af Wergeland. Man havde
at vcelge mellem det i Falsens og Adlers Udkast foreslaaede Althing i dm , gamle
Still og Wergelands Etorthing; men ma,n blev staaende ved det sidste, fordi det
fandtes mere vassende og charakteriseiende, endssjont Mange i en from Erindring om
Fortiden havde Forkjærlighet» for det gamle Althing." Iligemaade bestemtes i Dag
Storthingets Inddeling i Lagthing og Odelsthing, som dog ikke. gik igjennem uden
stor Modstand af Enkelte blandt Thingets. dygtigstc» Medlemmer. Iscrr gjorde Motz
feldt derimod alvorlige Indvendinger. Hm ansaa Inddelingen deels unyttig, deels
ssadelig. Dersom der blandt Reprcescnt,mterne var en afgjort Overvcegt af en vis
Interesse eller af»et rist Parti, da vilde Valget af Lagthingsmcend efter Tingens
Natur blive Mdan, ai dette Parti vilde faae Overhaand paa begge Thing, og Af
delingen blive unyttig j dersom derimod d’e dygtigste Medlemmer valgtes til Lagthings
mcend, saa vilde Odelsthinget blive saaledes /vcrkke.t, at det ei kunde opfylde fit
vigtige Kald. Han meente, at den Hensigt, som man vilde ovnaae ved denne Ind
deling, nemlig at forhindre at ikke Partiaand eller Overilelse stulde fremvirke en Be
slutning, som siden vilde fortrydes, kunde bedre opnaaes ved at bestemme, at ethvert
Lovforslag, stulde debatteres i 3 forskjellige Dage — en Efterligning af Billens 3de
Gange gjentagne Lcrsning i det engelske Parlament. En fuldkommen Efterligning af
’) Da Forfatteren den selgende Dag Horte blandt dcm, som i den bestemte Omgang
vaie mtbudne til Pnndsens Taffel, henvendte Prindscn nogle venlige Ord til ham,
fordi han havde sogt at bidrage til et passenVe’ Udfald af Vestemmelserne om Ind<
fodsretten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
