Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rigsforsamlingen. Bde og 9dc Mai. Betragtninger. Storthing. 431
kandidater til at bescette Landets Gmbeder, og Universitetet endnu ei var i fuld
Virksomhet» til at danne dem. Midelfart, som Horte til Forsamlingens humaneste og
liberaleste Medlemmer, tog ogsaa her Ordet, og havde i den Anledning nedskrevet en
vel sammensat Tale, og han understottedes as Sverdrup, lorgen Aall, Forfatteren
og Flere Sagen blev ved disse forskjellige Anskuelser saa tvivlsom, at Forsam
lingen besluttede Remisse til Comiteen, for ved en ny Behandling at soge Mcegling
mellem de forskjellige Meninger.
I Constitutionscomiteen, som til den Ende samledcs ncrste Formiddag, og blev
fcerdig med sit Arbeide til Kl. 12 Middag, blev denne Sag behandlet med liberalt
Hensyn til Landets Tarv, og dens Medlemmer bleve enige om at danne denne Dccl
af Ndkaftet saaledes, at ogsaa danske Mcrnd lunde befordres til Landets (imbeder,
naar de enten havd< opholdt sig lcrnge nok i Landet for at kunne ansees naturaliserede,
eller ved en hoitidelig Akt havde erklceret, at de deelte dets Skjebne med Hensyn til
de tagne Beslutninger, sionstitutionscomitecn maatte overhovedet bctragtes som en
Mellem-Instants, der med Sindighed, Indsigt og en reen Ovrrsigt forberedede de
Gjenstande, der i Rigsforsamlingen skulde afgjores. Derhos lettedes dens Arbeide
meget ved den Tillit» og Agtelsc, som den nod i Forsamlingen. Naar den omhand
lede Sag blev tvivlsom formedelst Mringen af modsatte Meninger, afgjordes den ikke
endeligen i Thinget, forend ssomiteens Mening paany var bleven hort. Det er tillige
let at forklare, at der paa dette ftrste Folkemode var en stor Ideernes Gjcrring.
Den pludselige Overgang fra en fuldkommen Udelukkelse fra Statsstyrelsen , og fra
en Forfatning, der vaa mange Maader krcenkede Borgernes naturlige Rettigheder -—
hvordan endog den crekutive Magt monne have ndovct denne Myndighed — til en
fast uindssrcrnket Statsstyrelse og Folkets afgjsrende Deeltagelse i Lovgivningen gjen
nem sine Neprcesentanter, maatte give Anledning til udskeiende Meninger om Folkets
Nettigheder, som itke til Etatssamfundets Gavn kunde finde praktist Anvendelse i den
nye Statsforfatning. Beviser. paa disse Ndskeielser ligge tydeligen for Dagen i de
Forslag, som indleveredes til Rigsforsamlingen paa Eidsvoll», saavel af dem, hos
hvilke den fornodne Kundffab og Statsklogffab ei kunde forudscettes, som af indsigts
fulde Mcrnd, der befandt sig i en Slags exalteret Stemning, som ei tillader rolige
Overveielser. Dette viifte fig iscer i Debatterne paa Gidsvold om Ncrringsfriheden
og den iige Fordeling af Statens Byrder og Rettigheder mellem de forskjellige Virk
somhcdsartcr i Landet. I dette forste Thingmode dannede sig allende et, senere hen
meer udviklet, Schisma mellem Gmbedsstanden og næringsdrivende Borgere, i Folge
hvilket de i en Art af Opposition vexelviis strede mod den gjensidige Interesse.
Embedsmcrndene ssgte at. bryde Staven over alle de Forrettigheder, som hindrede
Næringsdriftens friefte Udvikling dg Udovelse, og fandt alene i denne Frihed Sikkerhed
for den borgerlige Velvcrre. Nl denne pludselige Overgang fra mangehaande Tvang
og Indstrcenkninger til en fuldkommen Lighed iledes, iscrr i Begyndelsen, med ftcerke
Skridt, og en stor Forvirring kunde have sundet Sted i de bestaaende Forhold, naar
ikke Constitutionscomiteens sindige og forstandige Medlemmer havde forberedt en pas
sende Middelvei mellcm en gammel aristokratisk og en ny demokratisk Ideegang. —
Paa den anden Side vaagnede - hos Monigmand Mistillit» til Embedsstanden, og en
Sammenligning mellem Stcrndernes forskjellige Kaar med Hensyn til Livets Nydelser
’) Disse Taler findes i Rigsforsaml. Forhandl. 1.3. Hefte S. 65 ff. ogiWergelands
Const.-Historie 3die Hefte S. 67 ff., hvor disse Debatter fuldstcrndigen findes an»
forte. En chronistisi og fuldstamdig Fremstilling af Nigsforsamlingens Forhandlinger
ligger ikke i Forfatterens Plan, og vilde kun blive en Gjentagelse af hvad der forhen
er Landsmcrnd forelagt. Han fremstiller kun det Billede, som hans Dagbog og hans
Erindringer, underjtottede af Venners Bemerkninger, der vare Medlemmer af
Forsamlingen, give ham i H.cmde. Te Ord, Forfatteren talcbe i Anledning af
Indfsdsretten, sindes i Rigsforsamlingens Forhandlinger 11. Bind, 6te Hefte S.
117 ff. s^lfr. Mgsrctssagen mod Vogt S. 182.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
