Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tretic Tidsrum. Fsrste Capitel.
438
»
senere, da Tank som Medlem as det forste ordentlige Storthing var en af de ivrigste
Opponenter mod Gdsvoldgaranticns Opretholdclse’). Da Tank og Haxthausen, bvilken
Sidste ingen Dccl bavde tagct i disse Forhandlinger, havde forladt Forsamlingen,
losncdes Talernes Tnnger, og Striden fortes over paa den egentlige Hovedgjenstand
for disse Undcrsogelscr. Det indsaaes, at hvordan end Beskaffcnheden af de meddeelte
Oplysninger monne vere, var en Bcslntning angaaendc de fornodnc Vengemidler
nodvendig, naar ikke hele Selvstendighedsverkct ssulde falde i Gruus, og at dettes
Skjebne saaledes afgjordes af denne Times Forhandlinger. Falsen, Hegermann,
Stoltenberg, Motzfcldt, Collett, Schmidt, Moller, Rolfsen, Nein og Flere holdt
Taler i den Anledning^). De sogte vaa den cne Side at vise Nationens Styrke
til at bcere de med denne Bestemmelse forbundne Byrder, paa den anden Side Nod
vcndighcden af at paalcegge Nationen dem, naar den ikke vi lde underkaste sig de
Ulykker, som vare forbundne med en Forening med Sverige. Iser tagdes af alle
Talere Vegt paa den übetydelige Byrde, som ved denne Garanti paalagdes Nationen,
som, om den endog sorogedes til 14 Millioner Rigsbankdaler, ikke vilde udgjorc
een Million ester Noglcs, 2/2 Million efter Andres Beregning Der vankede
i disse Taler, som rimeligt var, mange Sidehug til de Medlemmer i Forsamlingen,
som tvivlede om Selvstendighedcns Mulighet», og til Landets formuende Mcend,
som rugede over store Midler, uden at ville frembere dem paa Fedrelandets Alter.
Men ingen Tale gjorde dog den Dag sterre Virkning end Neins. Han beklagede,
at da nu endeligen det foronstede Tidspunkt var kommet, i hvilket Norge kunde blive
en selvstendig Stat, Hindringer, som kaldes uovervindelige, legges i Veien derfor
af Mangel paa Fodcmidler. Men han ansaa disse Vanskeligheder nu for hevrde.
Korn tilstrommede Norge i Overflod; men nu talede man om de Hindringer, som
Finantsernes slette Tilstand lagde i Veien for Norges Selvstendigbcd, og om Krigens
Ulykker. Han spottede over disse Tvivleres omme Kjerlighcd, og over den misundel
sesvcrrdige Skjebne, som blev Norge til Dccl, naar det forenedes med Sverige, et
Land, som flyder af Melk og Honning, et sandt Slaraffenland, hvis Pengevcesen er
i en ypperlig Tilstand, hvis Forraadskilder ere uudtommelige, et Land, hvor Under
trykkelse og vilkaarlig Behandling, hvor misbrugt Stormandsvcelde ere übekjendte
Navne, et Folk, som stedse har elsket os broderligen, som vil paatage sig at bcere alle
vore Byrder." — Han ansaa stige Fortellinger som Beviis paa, at Patriotismen
kan gaae til Afsindighed. Han spottede med den Übetydelighed, som behovedes for
at kjobe vor Selvstendighet» — nogle gamle Dalere, noglc Tonder Korn, som Skat
paa hver Mand, vilde gjore Sagen ferdig. Han talede om Gmbedsmendenes slette
Kaar i Krigens Tid ; men den usle Nest, som han havde tilbage efter disse Trengsler,
offrede han med Glede for Norges Selvstendighet». Han havde ikke arvelige Privi
legier og Forrettigheder for verdigere Ment», ikke engang saameget som Aner at cfter
lade fine Born; men dette onfkedc han een Oang at kunne sige: Norge er frit og
uafhengigt, og ogsaa jeg har efter min Evne bidraget dertil." Han henvendte sig
derpaa i sin Tale til Norges Odelsmend, og spurgte om de Intet vilde opoffre for
at bevare Norges Selvstendighet»? Velg — sagde han — svensk Herredsmme, og
’) Tank har yttret for Flere, at hans Uenighed med Regjeringens evrige Medlemmer i
denne Henseende var Hovedaarsagen til at han tog sin Afsied, ligesom han og paa
Eidsvold erklaerede, at dette var hans Hensigt. Men da han forst ssgte sin Afsied
langt hen paa Sommeren, da Statsraadens Giendomme vare omspaendte af Fienden,
og han tilligemed Provst Hount — vistnok i den redeligstc Hensigt — biugtes af
Sveriges Kronprinds som Fredsmegler, har man ssgt en anden Grund til hans
Udtrcrdelse.
-) Se Rigsforsllmlingens Forhandlinger 11. ste Hefte S. 26 ff.
’) Det viiste sig imidlertid, at de i Selvstomdighedstiden udstedte Millioner, endstjsnt
Fabiikationen af disse Sedler standsede i November, vilde have udgjort I ’/? Million
Pd. Sterl., dersom Garantien var bleven overholdt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
