Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Riksforsamlingen. 13d1,’ Mai. Debatter om den Eidsvoldste Garanti. 439
naar da engang i Tiden Dine Esterkommere, medens dc arbeide som Troeldyr under
det uvcrrdige Adelsaag, medens de udsucs og sukkende lcrse i Kroniken, hvad Norge,
hvad 3iordmcend engang havdc vceret, — naar de paa dette sidstc Blad i Krsniken
lcese: da man skrev Aar ester Christi Byrd 1814, da solgte Norges Mcrnd deres
Nations gamle Horder, deres Frihed og Uafhcengighed, deres Boms Odel for en
Sum, hvorved hver Mand kunde kjobe en Tende Korn, —da ville de forbande vort
Minde, og bittert spotte med vor Usselhed." — Overalt jublede man Friheden imode;
Tydfkland og Spåmen havde for at vinde dm trodset de storste Lidelser. Og Eder,
Nordmcend, tor man ovfordre til saa skammelig Feighed, til saa skjcrndigen at for
raade det gjengivne Fcrdreland — at bortgive det til Fremmede, til en Arvefiende,
forai spare en Haandfuld forslidte Bankosedler! — Europas Oine ere heftede paa
os, — O! lader os dog ikke bedcrkkc vort Navn med Skjcrndsel! — Her gives
Mcrnd blandt os, der true med at forlade Fcrdrelandet, saafremt det bliver ftit.
Bort med dem! Lad dem lcrngc nok fly det Land, hvis ucrgte Sonnei de ere! Kun
at de ville gjere os den Tjeneste at fortie, fra hvilket Land de uddrage’). — Jeg
for min Dccl antager altsaa Finantscomiteens Forslag. Om jcg eier eller kan til
veiebringe den Sum Rigsbanksedlcr, som af mig maatte fordres, det veed jeg ikke,
men at jeg opoffrer indtil den sidstc Rest, det veed jeg."
Da Nein satte sig, reiste Forsamlingen sig, den Ene ligesom frcmffudt af den
Anden — Selvstcrndighcdens Modstandcre undtagne — og applauderede med Klap
og Bravoraab denne Tale, dcr vistnok har sit rhetoristc Vcrrd, men vrimler af falske
Scrtninger, overdrevne Begrcber om Landets Kraft, og utilborlig Nedscrttelse af de
Offere, som trcrvedes af Nationen, og iscrr af bittre og upassende Sidehug til de
Mcrnd i Forsamlingen, som vare af en anden Mening. Det var Rosenkilde, som
aabnede denne Scene, og det var ogsaa denne, i sit private Liv iovrigt agtede og
humane Mands eneste Virksomhet» under Rigsforsamlingen, ligesom dette var en af
de faa Gange, at slige larmende Vifaldsyttringer nmgede igjenncm Storthingssalen.
Men neppe havdc Forsamlingen sat sig igjen, fsrend Omsen reiste sig, og nedkaldte
Forsamlingens Opmcerksomhed paa foldere Betragtningcr. Pocsi er et — begyndtc
l’an — Prosa et andet," og derpaa fremsatte han sinc Tanker om Sagen selv i et
Foredrag, som han havde nedskrevet. Han undersogtc, om Forsamlingen var beret
tiget til at tåge dette Finantssporgsmaal under Provelsc, og paalcrgge Nationen disse
Byrder, og derncrst, om det nu var hensigtsmcessigt at fatte cn saadan Beslutning.
Han gjorde opmcerksom paa, at Rigsforsamlingen var sammenkaldt for at forfatte en
Grundlov, og var ci berettiget til at udskrive Skat. Den var Lovgiver og ei ud<
ovende Magt. Vilde Forsamlingen ikke misbruge sin Myndighet», saa blev den staaendc
ved Grcrndsen af den Forretning, som var den overdragen, og dekreterede, at et
Storthing strar skulde sammenkaldes, for at bestemme, hvorledes de fornodne Summer
skulde reises, Pengevcrscnct funderes og Skatterne udredes. Men lader os for Guds
Skyld itkc begyndc med at undergrave vor egen Bygning, Constitutionen." Han
sogte dereftcr at op lyse, at om end Forsamlingen ansaa sig bemyndiget til at udvidc
saaledes de den paahvilende Undersogelser, saa sandt han det dog hoist betcrnkeligt nu
at tåge cn Beslutning som den foreslaaede. Dertil manglede Forsamlingen al for
noden Veiledning og Oplysning. Man kjendte ikke Statens Indtcegter i det svundne
Aar, man havde ingen Oversigt over Ndgifterne i det kommende Aar, og han ansaa
det baadc for nodvendigt at indhente disse Oplysninger, og muligt for Finantsernes
Bestyrere at givc dem. At forudscrtte dct Modsatte, vilde vcrre at ncerc en übillig
Tvivl til de Mcrnds Indngter og Dnelighed, som stode i Spidscn for FinantSvcesenet.
’) Rein hentydedc isar til cn cnkett frittalende Mand ILovcnslioldj, som ved Spise»
bordet siulde have talt om at forlade Landet, dersom man vedblev at gaae frem paa
den farlige Selvstamdighedsbane, og paa den af Wedel fsromtalte Mring under
Vcernepligtens Behandling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
