- Project Runeberg -  Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 / Aanden udgave i eet Bind /
441

(1844) [MARC] Author: Jacob Aall With: Hans Jørgen Kristian Aall, Christian C.A. Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Rigsforsamlmgen. Grundlovens Behandling fluttes 16de Mai. 441
Forslag, og blandt disse udmcerkede sig iscrr Oftedahls og Molbachs De bctragtede
Rigsforsamlingen som en af Folket selvvalgt Constitutionscomitee, men ikke som en
Rigsdagssamling, og troede ei at burde ftemtrcrde som Organer for Folkets Villie i
andre Henseender, udcn for saavidt denne var dem bckjendt. De bestyrkedes deri ved
de Indstrcrnkninger, som Forsamlingen ved andre Undersogelser havde paalagt sig selv,
ligesom og at Garantien kun maatte gives af dem, som den blev paalagt.
Rein nsd isvrigt ikke alene sin Triumph over sit Seiersord ved Forsamlingens
brusende Bifald i Rigssalen; men en Efterklang deraf trcengte ogsaa md i Spise
vcerelset ved Dagens Middagsbord. Ester Sverdrups Forslag blev Norges Staal
drukken, og lige i Hoelene af den: Norges kraftfulde Talers, Pastor Neins. Men
dette var og det sidste larmende Bifald, som blev Taleren til Deel. Hist og her
begyndte man at yttre Misnoie med Talens heftige Ndfald mod enkelte Medlemmer,
og Flere blandt dem, som deelte Reins politiske Meninger, lode sig i Samtale med
Forfatteren forstaae med, at flere Udtryk i Talen havde vceret paa det urette Sted.
Selv paa hoiere Steder vandt Talen ikke übetinget Bifald, da Prindsen erklcerede
det for urigtigt at benytte slige Vaaben mod sine Modstandere, og saalcdes miskjende
Medborgeres fcedrelandske Sind.
Med Hovedsagen var Prindsen og hans Raad dog aldeles ikke tilfreds. De
indsaa, at denne udvidede Emission af Sedler, som gaves dem i Hcende til at sort
scrtte Selvstcendighedskrigen, deels kunde bygge Farer for Nationen, deels var util
strcekkelig til at fuldbyrde det store Vcerk. Det var Rigmandens Solv, som man
vilde fremdrage af sine Gjemmer, det var en Bank, som man vilde have funderet
paa en solid Grundvold, for at komme i Besiddelse af en Valuta, hvis Gyldighet»
erkjendes af Alle, og som baner Staten den letteste Vei til at skaffe baade sig selv
og Private sine, iscer udenlandske, Fornodenheder. Men Solvet var paa den ene
Side vansteligt at skaffe tllveie under Fedrelandets nedtrykte og nceringslose Tilstand
paa den Tid, og paa den anden Side sidder det scedvanligen ingensteds fastere end
i de Kasser, hvor det findes i storste Overflod. I den Anledning havde Forfatterens
Broder, Regjeringsraad Aall, ham dygtig i Skole, fordi Rigsforsamlingen ikke vilde
give Regjeringen passende Midler i Hcender til at bestride Statens Udgifter; men
han meente sig brodcfri, fordi Bestemmelser af den Art laa udenfor Nigsforsamlingens
Omraade.
Ester dette stormfnlde Mode ncermedc imidlertid Rigsforsamlingens Medlemmer
sig hverandre mere fredelige» og venstabeligen. Det ene Parti syntes at erkjende,
at det var gaaet for vidt, det andet ventede roligen paa hvad der skulde komme, og
trostcde sig ved, Intet at have bidraget til de tagne, i deres Oine farlige Beslutninger.
Sverdrup gjorde endog Undskyldning for Grev Wedel for et Udtryk i sin Tale,
hvorved Greven muligens kunde ansee sig kraenket, endskjont der i Udtrykket egentligen
ikke laa nogen Forncrrmelse. Det store politiske Sporgsmaal ncrrmede fig sin Af
gjorelse, Udfaldet kunde ikke verre uvist, og Selvstcrndighedens humane Forsvarere
sogte at formilde den Bitlerhed, der saa ofte ledsager den politiske Divergents.
Den 15de Mai forlod Prindsen Eidsvold for at gjore en Inspectionsreise til
Blaker Skandse. Man hviskede til hverandre, at han, som vidste, at den store Ka
taftxophe var forhaanden i Rigsforsamlingen, vilde ved sin Fravcerelse give Reprce
sentanterne Anledning til en friere Behandling af det vigtige Eporgsmaal om Valget
af Rigets Overhoved. Han kom imidlertid tilbage samme Dags Aften. — De for
skjelligste Rygter vare atter i Dag i Omlob blandt Medlemmerne. En engelsk Avis
ombares i Forsamlingen, hvori det paastodes, at Norge vilde blive en vanskelig Er
obring for Sverige, i hvilken Henseende Avisskriveren henskjod fig under Spåmens
Exempel. Man talede om Hostighedsbeviser, som engelske og norske Krydsere skulde
’) Dette velsirevne Votum findes i Rigsforsaml. Foih. 11. ste H. S. 77 ff.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:31:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge-1815/1859/0453.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free