- Project Runeberg -  Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 / Aanden udgave i eet Bind /
440

(1844) [MARC] Author: Jacob Aall With: Hans Jørgen Kristian Aall, Christian C.A. Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

440 . Tredie Tidsrum. Fsrste Capitel.
Endeligen gjorde han opmerksom paa, hvor betenkeligt det maatte vcrre at tåge Be
siutmnger, som forviklede Pengevesenet i en farlig Grad, og saaledes foroge de
Ulykker, som Pengevesenets Forvirring allerede havde forvoldt Nationen. Han for
udsaa, at Folgerne af denne store Seddel-Gmission vilde, uagtet Garantien, blive,
at alle Varer, saavel Overdaadigheds- som Fornodcnhedsvarer, vilde stige til det
Dobbelte. Han endte med det Varstlsraad: I samme Gieblik, som vi indvilge 14
Millioner ufunderede Rigsbanksedler, og Net til at gjore flere ester Fornodenhed, i
samme Gieblik dekretere vi Dyrtid, Hungersnod og mange Medborgeres Undergang
og Dod." Talen blev holdt med megen Varme’) og blev visseligen modtagen med
stort Bifald af Thingets Tvivlere; men Modet til at understelle ham var disse lige
som berovet ved den Beruselse for Eelvstcendighedens Sag, som den store Pluralitet
havde lagt for Dagen ved de stormende Bifaldsraab til Reins Tale, som nyligen
stingrede igjennem Salen. Omsens Ord, endstjont talte i rette Tid, og endstjont
deres Gyldighet» og Vcerd altfor meget bekreftedes ved senere Begivenheder, blev
fremsat uden Virkning. Selvstendighedspartiet lod Ordene hendoe i Salen i dyb
Taushed, og, vis paa sin Seier, ansaa det Gjendrivelse ufornoden, ligesom den vis
seligen vilde have veret vanskelig. Omsen havde henpeget paa simple Ersaringsset
ninger, som ikke lode sig gjendrive ved Argumenter af den lose Beskaffenhet», som den
Dag vare Horte i Forsamlingen. Modpartiet vilde imidlertid ikke spilde sin Kraft
vaa en unyttig Kamp, og det var ligesom lemlestet ved Forsamlingens nyligen ud
talte Mening angaaende Landets politiske Stilling. Wedel selv havde indstrcrnket sig
til at oplyse Ufuldstendigheden af de fremlagte Oplysninger, og lod det blive ved
dette indirekte Angreb mod Hovedsagen, overbeviist om at ethvert Ord, som videre
blev udtalt, vilde vere spildt og nedbryde den Rest af Popularitet, som han selv
med Nogle af Partiets Medlemmer kunde have. Endog Lovenskiold, der ellers hverken
manglede Mod eller Evne til at tale i Forsamlingen og understelle sin Mening ved
et grundigt Foredrag, taug med sine ovrige Meningsfrender, endstjont han ogsaa var
meent blandt dem, der udviistes af Rein fra Fedrelandet, fordi han ei deelte Mod
partiets Mening om Fedrelandets Stilling, og skjulte den ikke, hvorsomhelst den kom
paa Bane. Det var som en stiltiende Aftale mellem de 30 Mend, som deelte samme
Mening om Selvstendighedsverkets Mislighet», ikke at modsette sig den rivende Strom.
Men dersom end Omsens Tale den Dag henklang som en tom Lyd i Forsamlingen,
saa blev den paa et senere Storthing betragtet som en Protest mod Nigsforsamlingens
Bestemmelser, og et Stottepunkt for Beslutninger, der havde en afgjsrende Indstydelse
paa Fedrelandets Pengevesen.
Omsen bar saaledes den Dag Prisen for at have frimodigen og sandt talt mod
farlige Beslutninger, og hans Uheldspropheticr, som altfor bogstaveligen opfyldtes i
Tidens Lob, maae staae i den Tids Historie som et Vidnesbyrd om Mandens Indsigt
og Mod, og som en Forsvarstale for det lille Forbund af Meningsvenner, der deelte
Anskuelser med ham om Landets Politik. Ved Rigsdagens Aabning var Wergeland
det soagcre Parties varme Forsvarer; mod Rigsdagcns Slutning fremstod Omsen og
talte djerve Ord for at forhindre overilede Beslutninger. Historien vil saaledes ind
skriue disse tyende Mend paa sin Tavle som de frimodigste og virksomste Medlemmer
af Oppositioncn. Derhos har et selgende Blad i Historien at oplyse, hvorlnnde de
dristige Beslutninger med Hensyn til Fedrelandets politiske Stilling under Begiven
hedernes Lob fremledede det heldigste Resultat.
Nogle af de 29 Medlemmer, som voterede mod Garantien, indleverede skriftlige
Voteringssedler til Veviis for, at de ikke havde givet deres Bifald til dette Comiteens
’) Grev Wedel, som sad lige foran Omsen, klagede smilende over, at den sprudlende
Taler voedede hans Håar. Men der var Ingen i Forsamlingen, der mere bifaldt
denne Tale end Wedel.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:31:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge-1815/1859/0452.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free