Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Trcdie Tidsrum. Forste Capitcl.
446
og da dette var steet, fremstod Petersen og erklerede, hvorlunde han Me sig for
nærmet ved adskillige Udtryk, som Wergeland i en Tale den 12te Avril havde brugt.
Petersen havde stor Agtelse i Forsamlingen som rctffassen og dygtig Officicr, en
fleerfidig dannet Mand og varm Fedrelandsven. Men han var derhos af et pirreligt
Sind, var paa Eidsvold sygelig og havde hidtil taget saarc lidcn Dccl i Forhand
lingerne^). Wergeland havde nemlig paa hiin Dag, for 5 Uger siden, talt om
den dsende Selvstendighet» og Nationcns siuffede Tillid til Forsamlingen;" og
Petersen paastod, at Wergcland burde kalde disse Udtryk tilbage. Der reiste sig nu
Flere ved Eiden af Anklageren og crkleredc sig enig med ham deri, at Wergeland
burde kaldes til Regnskab for disse Udtryk, og paaleggcs at tåge dem tilbage.
Tilfeldigvns var Wcrgeland selv ikke tilstede, og der blev nu Sporgsmaal om at
hente ham, for at den barn tiltcrnkte Udmygelsesakt kunde blive udfort. Saavidt
erindres var det Bonden Elling Valbo, som af Prcesidenten aumodedes om at for
maae Wergeland til at indfinde sig i Rigsforsamlingen"). Kort ester kom virkelig
Wergeland, som opholdt sig i den lille Lund, der grendser til Eidsvolds Hoved
bygning, tilstede. Han var blcg og syntes forundret over denne uventede Indstev
ning. Petersens Motion blev atter opleft og understøttet af Cbristie. Med en
Fatning, som man under saadannc Omstcendigheder neppe kunde vente, og som bc
roligede hans Venner, der i hoi Grad harmedes over denne i deres Oine «parlamen
tariske Adferd, begyndte Wergeland sit Forsvar: Han vidste ikke, sagde han, hvor
vidt et Medlem enten i denne eller nogen anden Parlamentforsamling kunde, overeens
stemmende med Reglement og Vedtcegt, kaldes til Negnstab for Udtryk, som han
havde brugt for saa lang Tid tilbage, og hvorved han kun frimodigen havde udtalt
sin Mening om den Sag, der var forelagt til Undersogelse, uden ringeste Hensigt at
ville fornerme noget Individ." Men han vilde ikke benytte denne sin Ret som
Representant til at neddysse den gjortc Anklage, men forsvare sig mod det uforstyldte
Angreb. Dersom han havde udtrykt sig med Varme, saa var det en Folge af hans
Interesse for den omhandlede Gjenstand, og hans Folelse for Fedrelandets vigtige
Anliggender, og han troede, at de Krenkelser, som han derved kunde have tilfoiet
Nogen i Forsamlingen, ikke kunde sammenlignes med dem, som han selv i lignende
Diskussioner maatte taale. Dersom, han bavde fornermet Nogen, var han villig til
at staae den Fornermede til Ansvar, men kun for sine rette Dommere^)." Presi
denten forenede sig nu med Wergelands Angribere, krevede ham til Regnskab for
hvad han havde sagt om Eidsvoldforsamlingen, og paastod, at da Nigsforsam lingen
havde eenftemmigen erkleret Wergeland for at have forbrudt sig mod den, bnrde han
ogsaa kalde de paaankede Udtryk tilbage. Altsaa endte Presidenten, har Forsam
lingen bestemt, at Wcrgeland stal kalde de vaaankede Udtryk tilbagc." Da reiste
Forfatteren sig og crklerede: Ikke hele Forsamlingen, Hr. President! jeg erklerer
hoit, at jeg ikke foler mig fornermet ved Wergelands Udtryk." — Ikke heller jeg" —
mob en anfeet Representant. Striden tan visseligen ikte give Ophavsmanden nogen
behagelig Erindring. Forfatteren grammede sig dobbelt derover, forbi hans Forsog
paa at bringe -Jorncermcren til en passende Éfgjørelfe mislytkedcs, endskjont Stri-
den strax cfter Modets Oplssning bilagdes, og blev udcn Felger.
’) Det er ittc Forfatterens -senfigt at kaste en Skygge paa denne t»oerbige Officiers
Minde, hvis Fcerd ved bennc Set(igl)eb, cndstjsnt vistnok uparlamentarijk, maa ud«
ledes af hans til 3mfindtlighed grænbfenbe Fcedrclandssind. Tenne Varme havdc
han lagt for Tågen ved en anden Leilighed, idet han med stor Vanskelighcd afhold-
tes fra at krcrvc Prasident Kaas til Regnsiab for hans Adfcero mod Christian August
i det Fiederikshaldsic Gilde.
2) Tette f!al han have gjort paa den Maade, at han opfordrede Wergeland at indfinde
sig t Forsamlingen ’for at rette for sig."
3) Saavidt Forfatteren erindrer, og i F^lge bans Bemcrrtninger i fin Dagbog, var
©angen i Ncrgelands Forsvar den, foin ban angiver i fortrolige Brevc," S.
134—143.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
