Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rigsforsamlingen. Regenten inodtagcr Kronen. Hans Tale. 447
gjenlod nu et fleerstemmigt Naab i Forsamlingen, og Forfatteren iroede at finde, at
Flere forenede sig i denne Protest, end den Minoritet, som deelte politiske Anskuelser
med hverandre. Grogaard reiste sig og sagde, at naar man vilde pille Udtryk ud
as Fleres Taler, kunde man finde storre Vitterhed mod enkelte Medlemmer as For
samlingen end den, som Wergcland barde betjent sig af. Det Samme erklcerede
Forfatteren og tilfoiede, at han havde taalt disse Krenkelser med Taalmodighed som
en Folge af den Stilling, hvori Reprcescntanterne bcfandt sig. Der blev nu megen
Larm i Forsamlingen, megen Snakken i Munden paa bverandre, indtil Striden af
gjordcs ved den humane Motzfeldts Mellcmkomst. Han yttrede, at da Wergeland
havde erklcerct, at det ikke var hans Hensigt at forncerme Nogcn, saa burde dette
antages for Fyldest. Prcesidenten fandt det nu raadeligst at tåge sit Forslag tilbage
og ncddysse Sagen med den Uttring, at Forhandlingerne burde endes venskabeligen.
Den Udmygelse, som var Wergcland tiltenkt, bortfaldt saaledes, men Oppositionens
Uvillie over dette Forslag tiltog alt meer og meer, og aldrig veed Forfatteren at have
under sin hele Storthingsferd solt sig i en sterkere Sinnsbevegelse end ved denne
Leilighed. I denne Krenkelse, som var tiltenkt en Meningsfrende, laa Erindringen
om en Rekke af haanlige Talcmaader og krcenkendc Anklage for et «patriotisk Sinde
lag, som den lille tetsluttede Skare, der vovede at tvivle om Hensigtsmessigheden
af den af Prindsen og Pluraliteten af Forsamlingen valgte Politik, havdc maattet
taale. Wedel og Lovenssiold vare den Dag ikke tilstede i Forsamlingen formedelst
Uvasselighed, men da den Adferd, som var viist mod Wergeland i Thinget, blev
dem fortalt, deelte de deres Venners Harme derover.
Da Larmen i Forsamlingen havde sat sig, og der ingen Tale mere blev om de
mod Wergeland fremforte Anker og Trudsler, gik han op til Presidenten for at
indlevere et Dokument til Protokollen. Paa denne korte Vandring gik Flere af
Wergelands Venner, hvoriblandt Forfatteren, ham imode og bevidnede ham deres
Deeltagelse. Men den bittre Folelse, som hiin krcrnkende Adferd forvoldte ham,
ftgte hau i Eensomhcd at blive Herre over. Han forlod derfor Forsamlingen, og
indsluttede sig i et Sideværelse. Modet hcrvedes under ftoiende Bevegelser, der fort
sattes nede i Vestibulen, men med Eandhed kan det siges, at der sporedes i Almin
delighed mere Misnoie cnd Tilfredshed med det mod Wergeland gjorte Angreb.
Minoriteten havde ogsaa omsider vundet en lille Seir, som dog ingen Indflydelse
kunde have paa Hovedsagen.
Den 19de Mai skulde Kronen settes paa Selvstendighedsverket. Prindscns
s>rtlering om Kongevalget modtages, og den hoitideligc Akt feires ved foranstaltede
Ceremonier, Kirkegang og alle Festers muntre Ende, et festligt Maaltid. Da Med
lemmernc modtes om Formiddagen i Vestibulen, sporedes tydeligen Virkningen af
Forsvaret for Wergeland. Flere af Selvstaendighedens varme Forfcrgtere, som i deres
Taler ikke havde sparet Oppositionspartiet, vare i Dag beskjeftigede med at nenne
sig Flere af dettes Medlemmer, og tildeels soge at formilde Indtrykket af disse Sig
telser. Nogle af disse, som fortrolige» omgikkes hverandre Paa Gidsvold, havde ftere
Scener af den Art at meddele hverandre. Eaalcdcs kaldte Foged, senere Amtmand,
Collctt Sorenskriver Blom, med hvem han stedse havde staact i den venstabeligste For
bindelse, tilsidc, og bad, at de maatte stilles ad som Venner. Til Grev Wedel
nermede sig Flere og bcvidnede ham deres Agtelse. Professor Sverdrup yttrcde for
Forfatteren sit Haab om, at de fremdeles maatte vcere Venner som tilforn, og For
fatteren iledc at give en Mand denne Forsikkring, for hvem han solte dyb Agtelse
og Venssab. Kun den foregaaende Dags Scene havde Begge at glemme; for Resten
vexlede de intet uvenligt Ord med hinanden paa Eidsvold. Rein kaldte Forfatteren
tilfide og erklcrrcde ham, at han ingenlunde havde sigtet til ham i sin Tale, og til
foiede venligen, at han var overbeviist om hans Retskassenhed og Fcedrelandssind, som
han ved andre Leiligheder havde loert at kjende. Det kostede i Sandhed Forfatteren
Intet at givc denne Hoedersmand et forsonende Haandtryk. Rein talede iovrigt om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
