Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tredie Tidsrum. Fsrste Capitel.
450
Sindsstemning, som harde vceret ham fremmed under hans hele Ophold paa Eids
vold. Vistnok kastede han et frygtsomt L>ie til den uvisse Fremtid; men Nationen
bavde selv valgt sin Skjebne, og hver retsindig Nordmand maatte fole sig forpligtet
til at bidrage fin Skjcrrv til den heldigste Udforelse af den tagne Beslutning. Det
var, som ovenfor bcmcerket, som om begge Partier havde stiftet Rolle; Wngstelsen
var nu paa Selvstcendighedsmcendenes Side. Mange blandt dem forferdedes over deres
egen Gjerning; Roligheden var paa Tvivlernes Side; de havde ingen Deel i den
dristige Beslutning, men de glede med den seirende Menings rivende Strom. Men
denne Stemning var som et Ncermelsesmiddel til at forsone Gemytterne. I Fred og
Enighed blandede sig de forskjellige politiske Partier mellem hinanoen.
Ester denne Cour forfoiede Kongen, hans Raad og Suite, saavelsom hele Rigs
forsamlingen sig til Kirke, hvor en hoitidelig Gudstjeneste, svarende til Dagens Fest,
den christelige i Anledning af Christi Himmelfart, og den borgerlige i Anledning af
Norges nysreiste Trone, var forberedt. Aldrig har vel en Procession i en simplere
Skikkelse uden Bram og Ceremoni sundet Sted ved et hoitioeligt Kongevalg. De
Fleste jumpede affted vaa simple Bondekjcerrer, eller rede paa magre Rosinanter, der,
udpiinte af en langvarig Eftervinters Fodermangel, neppe kunde slcebe sig afsted, Andre,
hvoriblandt Forfatteren, gik paa deres Fod, og der fandt ingen ceremoniel Orden
Sted i den lange Rcekke. Den nyvalgte Konge selv tjorte i en simpel aaben Phae
ton, forspcrndt med ulige farvede Heste, og ingen udvortes Pragt bebudede den konge
lige Ferd uden den lille Skare af ridende Icegere, som omringede Vognen. Cere
moniens Simpelhed var et Billede paa den Trone, som Norges Konge havde besteget,
og den besynderlige Blanding af alle Klasser, uden udvortes Spor af Standsforstjel,
var en Afbildning af den Ringeagt for disse Fortrin, som er den norske Forfatnings
Scerkjende, og en Gave af Naturen og indvortes Statsforhold. En mild Sol smilede
paa denne vakkre Vaardag til Forsamlingen, men Vinteren bar endnu sine Spor i de
af Tellegrope gyngende Veie.
Da Kongen var kommen til Kirke, blev han modtagen af Regjeringsraadet og
andre Embcdsmcrnd, som ledsagede han md i Kirken. Forsamlingen bestod ikke alene
af de Personer, der ester deres Stilling og Kald deeltoge i Dagens Hoitid, men og
af en stor Skare af Omegnens Beboere, der vare stimlede til Kirke. Kongen hilsede
venligen den hele Mcengde med de Ord: Himlen smiler til os i Dag." Professor
Leganger var atter Dagens Taler, og det maatte ventes, at den Prceken, han holdt,
strommede over af Priis og Smiger til den nyvalgte Konges Wre, og kunde saa
ledes ikke tcekkes alle Tilhorere. Der vare visseligen faa Hoitidstalere ide Dage,
som ikke istemte disse Toner, og de maatte naturligviis stige hoiest der, hvor Kro
ningen ligesom foregå). Ester Prekenen var hele Selskabet indbuden til en De
jeuner i Prestegaarden. Det var formodentligen en Erkjendlighed for det Offer, som
var lagt vaa Prestens Alter af Forsamlingen ved dens forste Kirkebesog. Anretningen
var foranstaltet i Haven, hvor lange Vorde vare opstillede. Men ved Gilder af den
Art, endstjont foianstaltede af en venlig og gjestfri Opmcerksomhed, er der ofte kun
lidt Tale om Nydelse; denne faldt kun i deres Lod, som kunde puffe sig frem til de
dcekkede Borde, og Mange gik derfra med tsrre Munde. — I en blandet uordentlig
Vrimmel vendte den hele Skare uden Ceremoni tilbage til Eidsvold, og Hoitidelig,
heden var endt. Storthinget gik til sit sedvanlige Spisebord, som den Dag ud
mcrrkede sig ved fire Anretninger og en bedre tillavet Spise, der imidlertid vcrdedes
med slet Madera. Kongens Skaal blev drukken med stor Enthnsiasme og under hoie
Hurraraab, og efter dette kom Hans Majestet selv md fra det Verelse, hvor han
spiiste, takkede Forsamlingen for dens Hengivenhet» og forsikkrede den om sin Agtelse.
’) Forfatteren var Grev Medels Sidemand i Kirken, og da Predikanten salvede den
nye Konge med overflsdig Salve", hviskede Greven : Vuk Dem, ellers falder Smo<
relsen ned i Hovedet paa os."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
