Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rigsforsamlingen Fplsses. Hsitidelig Gudstjeneste. 449
ventning. Imidlertid er ingen Fiendtlighed udovet eller nogen Krigserklcrring af nogen
Magt udstedt imod Norge. Kongen af Sverige har under 12te April erklcrret Norges
Kyster i Blokadetilftand, og lader udstede Kaperbreve for at opbringe alle til og fta
Norge seilende Skibe; nogle Skibe ere opbragte til svenste Havne, hvorimod ogsaa
trende svenste Kapere ere indbragte af norske Krydsere. Under vore Briggers Beskyt
telse have betydelige Kornforraad, til Belob af omtrent 150,000 Tonder, naaet vore
Havne, og man tor saaledes med Taknemlighed mod Forsynet ansee de fleste af Rigets
Egne sikkrede mod Hungersnod. — Angaaende Forholdet med Danmark seer jeg mig
istand til at forelcrgge Rigsforsamlingen nogle oplysende Aktstykker, i hvilke jeg onsker,
at den fra min Side maatte finde det norske Folks Vcrrdighed iagttaget, tilligemed
hvad jeg til denne Dag skylder en hoit elsket Frende og et trofast Folk, hvilket Folk,
selv ester Frastillelsen fra Norge, viser, at det onsker at bistaae det norske Folk af
yderste Evne, og som derfor har Fordring paa enhver retsindig Nordmands Hoiagtelse
og Erkjendtlighed. — Saaledes sluttes Rigsforsamlingens Forhandlinger. Dog ville
Presidenterne og ovrige Embedsmcrnd fungere indtil Protokollerne med videre ere
underskrevne. Drager hjem, Medborgeres med den lonnende Overbeviisning, at En
hver har handlet med det Fedrelandssind, sym besjceler ham, og at Folket med Til
fredshet» vil erkjende, at Rigsforsamlingen har viist sig dcts Tillid vcerdig, idet den
har haevdet Nationens Wre og beredt dens Fremtids Vel. Hertil vilde Gud lcegge
fin bedste Velsignelse, om hvilken vi i Dag samlede i Herrens Tempel ville anraabe
den Almaegtige!"!).
Da Prindsen berorte sit Haab om at kunne svare til Nationens Forventninger,
stjcrlvede hans Stemme, hans Ansigt var blegt, og hans hele Vcesen viifte en dyb
Vevcegelse, ligesom der neppe var Nogen i Forsamlingen, der jo deelte denne med
ham. Tanken om hvad der kunde blive Folgen af disse store og djcrrve Beslut
ninger, og om de blodige Optrin, som kunde forestaae under den ulige Kamp for
Selvstcendigheden mod det europeiske Forbunds erklcerede Bestemmelse, stemte Forfat
terens og visseligen en stor Deel af Forsamlingens Sind til den dybeste Vemod.
Rigssorsamlingen og alle Tilstedevcrrende astagde nu Eden, og svore Constitutionen og
Kongen Lydighed, —en Scene, der baade var hoitidelig og rorende. Det norske
Flag vajede udenfor Salens Vinduer, og 3 Gange 27 Skud straldede i Fjeldene.
Kongen forlod derpaa Salen, ledsaget aset almindeligt: Kongen leve!" og i samme
Procession, hvormed han var indtraadt i den.
Forsamlingen blev indbuden til en stor Cour, som bestod deri, at saamange af
dens Medlemmer, der kunde rummes, proppede sig sammen i Prindsens snevre Verelse;
Resten blev staaende udenfor i Vestibulen. Den nyvalgte Konge kom ind og yttrede
med den venligste Tone, at han snssede at kunne tale med Enhver af Forsamlingens
Medlemmer, men Tiden tillod ham kun at bevidne den hele Forsamling sin Agtelse,
og at han blot da kunde ftle sig lykkelig, naar de, som Folkets Representanter, vare
det. Denne Tiltale blev modtagen med et almindeligt Hurraraab. Enkelte Klap
neddysftdes, da denne Hyldingsmaade, der saa ofte upassende anbringes under Udbrud
af hoitidelige Folelser, med Grund ved denne Leilighed isar ansaaes for at vcrre
paa det urette Sted. Under disse Gledesyttringer viiste sig ingen Dissonantser; der
var Ingen, som tcrnkte paa nogen Meningsforskjel. Loddet var kastet. Kongen var
valgt, al Meningsstrid var hevet, og ethvert Medlem forenede sig i det almindelige,
oprigtige og fromme Bnske, at den tagne Beslutning maatte bringe Held og Vel
signelse over et elsket Fedreland. De forskjellige Partier havde, om ikle ved Ord,
saa ved Stemmegivning, udtalt deres Mening om Landets politiske Forhold, og nu
boiede Alle fig under de fleste Stemmers Villie. Forfatteren solte en Rolighed i sin
’) De af Statssekretæren i dette Mode oplcrste Dokumenter findes i Rigsfoisaml. For»
handl. 11. 6te H. S. 72 ff.
Aalls Erindringer. 29
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
