Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongens Kundgjorelse af 19de Mai. 457
og i hvilken Himlens Velsignelse nedbedes over det norske Folk og over Os og Vor
kongelige Slegt. Vi forlade Os trygt paa Gud den Almegtige, at han vil bistaae
en retferdig Sag, og udfore al Vor Gjerning til Vort elskede Folks Held og Horder.
Befalende Dig i Guds hoie Varetegt. Givet paa Eidsvold den 19de Mai 1814.
Christian Frederik."
Den paaberaabte Kundgjorelse lsd saaledes: „Elskede norske Folk! Modtager
Eders Konges forste og huldeste Hilsen! — Vi have med Glede ved Rigsforsam
lingen seet et frit og uafhengigt Folks forste Rettighed, at bestemme sin Regjerings
forfatning, udevet, saavidt Mennester formaae at stjonne, med det Overleg og Fe
drelandssind, som nu formedelst Constitutionen fikkrer Borgerfrihed og Statens Tarv
og Hceder. — Det gamle norske Kongerige fordrer en Konge, og Eders Kjcerlighed
og Tillid have kaldet Os til Norges Trone , intet Adkomstbrev skulde kunne vere gyldigere,
intet dyrebarere for Os. — Forfcrdres Minde, meer end egen Fortjeneste i den
korte Tid, Vi have kunnet virke iblandt Eder, har foranlediget Eders Valg. — Hine
store Kongers Minde stal uastadeligen vare Vort Kongespeil, og tidligen stal Vor
elskede Son dannes til engang at blive Folkets forfte Ven, dets Haab og Glcrde.
Riget treenger til Fred, og Eders Forventning stal ikke stusses, naar I haabe
af Os, at Vi ville bestrcebe Os for at vedligeholde denne med alle Magter. —
Dette er Kongens fsrste Pligt; — men lige lydeligen fordrer den fedrelandstfindede
Borger, at Rigets Hcrder og Selvstendighet» stal haandhceves; han er villig til
enhver Opoffrelse for dette store Formaal, og ncervcrrende saavelsom tilkommende Slcegters
Held kan ei beftaae uden at det opnaaes. Ogsaa heri vente lat ste Eders Konge som
den forste, der villigen foregaaer Eder med et folgevcerdigt Monster paa Selvopoffrelse,
paa Fedrelandssind og Manddomsdaad. Eders Forventning stal ikke stusses, Jeg
har lovet det for Guds Aasyn; — ja, samdrcegtige stulle Kongen og Folket bistaae
hinanden, og ingen Magt skal adstille dem, saavist som Herren er med Os.
Vor Sag er retfcerdig, det stulle, det haabe Vi, til deres egen Wre, Jordens
Mcrgtige erkjende, og for at give dem Anledning dertil, overbringes Vort aabne Brev
og efterfolgende hsitidelige Erklcering, udstedt af Rigsforsamlingen, til de Magter,
hvis Venstab og gode Forstaaelse er vcesentlig for Norge. Denne, indeholdt i Rigsfor
samlingens Adresse til Os af 19de Mai, er saaledes lydende:
,,Det norske Folk, som, losgivet fra sin celdgamle Forbindelse med Danmark,
ved sine fritvalgte Representanter har constitueret sig som en selvstendig Stat,
seer med saameget mere Tillid en glad og lykkelig Fremtid imode, som det i Deres
Majestet har veret heldig nok til at finde en Regent og Beskytter, der ikke tåger
i Betragtning med fuldkommen Selvopoffrelse at forene Deres Skjebne med vor.
,,Men idet vi i Folkets Navn erklere dets faste og urokkelige Bestemmelse
at forsvare sin Frihed og Selvstendighet» — var det endog med Opoffrelse af det
Kjereste det eier — idet vi hoitideligen gjentage den Eed, vi engang have svoret
Fedrelandet, det gamle Norge, hvis Fald eller Skjendsel vi ikke onste at overleve,
vove vi at anmode Deres Majestet om, at De, paa samme Tid som De i Kraft
af den Dem ved Constitutionen overdragne Myndighet» meddeler de udenlandste
Magter Udfaldet af Rigsforsamlingens Forhandlinger, tillige vil kundgjore dem
denne den norske Nations bestemte og urokkelige Villie. Norge onster og haaber
at leve i Fred og god Forftaaelse med andre Magter ; overbeviist om, at en blodig
Krig med Naboriget tilsidst vil ende med at blive odeleggende for begge Riger,
onster det Venstab og Forbund med samme, hvorved felles Fordeel kunde opnaaes
og betrygges. — Det norske Folk foler sig forvisset om, at de megtige Stater,
der i de sidste Aar med saamegen Anstrengelse og Held have kjempet for at gjengive
Europa Frihed og Ro , ikke ville kunne samtykke Undertrykkelsen af et Folk , der
ikke forlanger Andet end at leve frit imellem sine Klipper, og som, hvis dette Haab
skulde slaae Feil, er bestemt til at foretrekke Dod for Slavelenker.""
Med sand Tilftedshed gjenkjender Eders Konge heri Preget af gammel norsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
