Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
458 Tredie Tidsrum. Tredie Capitel.
Retsindighed og Trofasthed, og Vi glede Os ved at kundgjore dette til et Minde om
den Aand, der besjeler det Folk, Himlen har bestemt Os til at regjere, og som Vi
saa inderligen onste at lykkeliggjore. Anbefalende Eder, Vort elstede norske Folk, i
Guds hoie Varetcrgt. Givet paa Eidsvold lernvcerk den 19de Mai 1814.
Christian Frederik."
Tredie Capitel.
Carl Johans Hjemkomst. Christian Frederik sender et nyt Gesandtskab tit England.
saaledes Constitutionsverket paa Eidsvold, forenet med Kongevalget, fuld
byrdedes udm at forstyrres af nogen udvortes Indflydclse, medens alt Samqvem med
fremmede Underhandlere af Christian Frederik forhindrcdes, og Constituenterne mcsten
deels vare i Uvidenhed om den udvortes Politik, var Carl Johan paa sin Side ikke
uvirksom for at komme i Besiddelse af den Belonning, som var lovet for hans Deelta
gelse i den sidste Krig med Napoleon. Den tilsyneladende Kulde, som var indtraadt
imellem de allierede Magter og Sveriges Kronprinds under Vinterens Lov, fordi han
med Lunkenhed havde understottet de store Hceres Indfald i Frankrige, var hcrvet, og
ved sin Nerverelse i Paris under de forbundne Fyrsters Mode der havde Carl Johan
sikkret sig Opfyldelfen af det Loste, som var ham gjort med Hensyn til den skandi
naviske Halvoes Forening. Napoleon var feldet, og et as de vigtigste Redstaber til
hans Fald maatte ikke blive übelonnet. Det maatte synes naturligt, at Carl Johan
styede at betrcede sit gamle Fedreland som Fiende, og rimeligt at han bevarede sin
militaire svenske Styrke for med Magt at tvinge Nordmcendene til at underkaste sig
en Beslutning, hvorefter de ikke godvilligen vilde foie sig. Den Krigsmagt, som var
tilbage i Sverige, efterat Kjcrrnen af dets Herre var fort over til Tydstland, var ei
tilstrekkelig til at bevirke Norges Undertvingelse ved Vaabenmagt. Paa Grcrndsen
var en norss Herr samlet, som, naar den kunde forenes paa eet Punkt, udgjorde
henved 30,000 Mand, og de svenske Hcrrforere havde i den forrige Krig lcert at
agte de norske Soldaters Tapperhet» og de norske Herforeres Duelighed, ligesom den
djerveste Modstand var at vente af den bestemte Modbydelighed, hvormed Norge
gjennem sin nuvcerende Regjering og sine Representanter paa Eidsvold erklerede sig
imod en Forening med Sverige. Feltmarskalk Essen, som forte Commandoen over
den i Sverige tilbageblevne Krigsmagt, maatte saaledes indskrenke sig til Underhand
linger og Trudsier, og kunde Intet foretage, for Kronprindsen vendte tilbage til Sverige
med Armeens Hovedstyrke.
Ved sin Ncerverelse i Paris i April Maaned banede nu Carl Johan sig Veien
til Norges Erobring ved Vaabenmagt. Keiser Alexander tilsikkrede ham til den Ende
et Hjelpekorps af 30,000 Russer. England vedblev ikke alene at betale de hidtil
betingede Subsidier, men forpligtede sig til med 6 Orlogsfkibe at blokere Norges
Kyster. De tyende andre store Magter, som ingen umiddelbar Dccl toge i denne
Krig, forbandt sig til at sende Befuldmcegtigede til Christian Frederik, for at under
rette barn om de politiske Forholds sande Beskaffenhet», og om de Farer, der truede
det norske Folk og ham selv, naar han fremdeles modsatte sig de allierede Magters
urokkelige Beslutning. —> Saa mange Krefter fandt Sverige fornodne for at frem
bringe den skandinaviske Halvocs Forening.
Det eneste Haab, som smilede til Forsvarerne af Norges übetingede Selvsten
dighet», ftemglimtcde i det enaelffe Parlament, hvor Norges Beslutning fandt talent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
