Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brevvexling mellem Christian Fredenk og Carl Johan. 485
Denne Proklamation var ingenlunde stikket til at berolige Gemytterne eller stemme
dem for Foreningen. Hverken kunde Rigtigheden af Statslcrrens deri anforte Grund
scetninger, eller af den Slags Eiendomsret over Norge, som her omtales, erkjendes.
Om Danmark afstod sin Ret til Norge til et andet Rige, fulgte ikke deraf Norges
Forpligtelse til at underkaste sig en anden Forbindelse, uden at gives Anledning til
at overveie Foreningens Vilkaar. For disse vare bestemte kunde det ei ventes, at
Norge übetinget skulde kaste sig i Sveriges Arme. Den Haan, hvormed en almin
deligen elsket Fyrste behandledes, og iscrr Kulokastelsen af Rigsforsamlingens Arbeide,
der allerede da betragtedes med hellig Wrefrygt, saarede Gemytterne, og Proklama
tionen ansaaes almindeligen som et slet begrundet Aktstykke, hvis Gyldighet» blot kunde
understottes af Spydstagen. Samtidig hermed bckjendtgjordes en Kundgjorelse fra
Sveriges Kronprinds^), der vistnok vidnede om meer Agtelse for den norske Nation
med Hensyn til dens Fremtids Tarv ; men nogle af de deri anforte Setninger havde
ingen historisk Grund, andre klang paa den Tid ikke godt i et Folks Yren, hvoraf
en Dccl endnu hadedc Foreningen med Sverige, en Dccl ansaa den som et nodven
digt Onde, der maatte vcrlges for at frelse Nationen. Hverken den ene eller den
anden Bekjendtgjorelse stilede til Maalet, og den svenske Regjering nodtes til at an
vende andre Midler, og mere lempe sig ester den almindclige Mening om Nationens
Stilling, for omsider at bringe Foreningen i Stand.
Christian Frederik, som nu troedc at burde forsoge alle Midler til en fredelig
Afgjorelse, henvendte sig ved denne Tid til Sveriges Kronprinds med et Brev af
13de Juli saalydende:
Min Hr. Foetter! Det er til en Modstander, hvis Agtelse og Tillid jeg skulde
onste at erhverve, at jeg henvender mig ved at tilskrive Dem. Jeg vedlcrggcr her
Gjenparten af mit Brev til Hs. M. Kongen af Sverige. Dette bcrrer Prceg af
mine Folclser, og angiver de personlige Opoffrelser, som jeg vil vcere villig til for
at sikkre Freden i Norden. Den norske Nation skal bestemme, om den vil foretrekke
en Krig med Europas forenede Magter for den Skjebne, som man byder samme; jeg
stal gjore den en tro Skildring af bvad den kan have at vente.
De kan erobre Norge; men de vil regjere over Undersaatter, som ere Fiender
af sine Undertrykkere. Ved milde og menneskelige Midler, og ved at tåge Hensyn
til den offentlige Mening vil De kunne haabe at sikkre de standinaviste Folkefcerds
Rolighed og Lykke. Vcelg De, min Prinds, og tvivl ikke om, at De stal finde mig
paa Pligtens Bane i Epidsen for et Folk, som forsvarer sin Uafhcrngighed, eller som
oprigtig Mcegler fra det Dieblik af, at man viser skyldig Agtclse for dets Rettigheder
og Lykke. Jeg undertegner mig, min Hr. Fatter, Deres ganske velvillige
Christian FrederN."
Paa dette Brev svarede Sveriges Kronprinds 20de Juli fra Goteborg saaledes:
Min Hr. Fcetter! Jeg iler at besvare Deres Brev af dennes, som jeg
forst i Dag har modtaget, og hvilket var vedlagt Gjenpart af en Skrivelse til Hs.
M. Kongen, min Herre. — Den norske Nation, forledet af en danst Prinds, som
burde have sparet den for en odelcrggende Krigs Elendigheder, kan endnu i nogen Tid
forblindcs, men retsindig og frimodig vil den erkjende sine Pligter mod sin retmces
sige Overherre, og selv vide at straffe dem, der have vildledet den. Kongen min
Herre er beredt til at tilstaae denne dygtige Nation langt meer end det, den med
Foie kunde forlange; men det er ene Nordmoendene, som Hs. M. vil hore, og ikke
de ulovlige Autoriteter, som han hverken kan eller bor erkjende, og som have Hen
sigter, der ere aldeles stridende mod Norges Held og Herder. Som danst Prinds
burde De kjende Deres Pligter, som tro og retsindig Undersaat burde De have ad
lydt den Monark, som havde sat Dem i Epidscn for den norske Regjering, og ingen
lunde benyttet Dem af denne Myndighet» for at fremkalde Borgerkrigen i Norden.
’) Trykt i Bilag No. 79.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
