Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tredie Tidsrum. Syvende Capitel.
486
Jeg har aldrig havt ismde at forene Norge med Sverige med Vaabenmagt; jeg trag
tede efter en mildere Erobring. De Folkeslag, som Krigshcrndelserne have underlagt
min Bestyrelse, erkjende tilfulde de Grundscrtningcr, som have ledet mine Handlinger,
og den offentlige Mening, som De taler om, og som stedse stal verre Verdens Dron
ning, har allerede crklcrret sig imod Dem.
De skandinaviske Folkeslags Ro og Lyksalighed er mit eneste Maal, og jeg
vilde, min Prinds, med Opoffrelse af min sidste Blodsdraabe sikkre deres Held, dereS
Uafhcrngighed og deres Frihed. — Man gjor ingen Opoffrelser, naar man nedlcrgger
en usurperet Magt, og man er ikke paa Pligtcns Vei, naar man ikke erkjender Hel
ligheden af Traktater og af Folkeretten, som disse ere byggede paa.
Prinds, jeg vil nu udfore min Konges Befalinger, og jeg stal ikke ophore at
gjentage for de Svenske, at de bor rakke Haanden til de gode Nordmcrnd, og aldrig
blande disse med Oprorsstiftere og de Udlcendinger, som de gaae i Strid med.
leg er, min Hr. Fcrtter, Deres velvillige Carl Johan."’)
Syvende Capitel.
Sejcrsteds Forsvarsplan. Krigen udbrydcr.
>Zsfter disse forgjceves Forsog paa at afgjore denne Strid i Mindelighed maatte
Norges Konge berede sig paa at gaae i Skranke med sin Modstander. Men saa slet
rustet Nationcn var i militair Henseende til at bcgynde Krigen mod saa overlegne
Krafter, saa nedtrykt var den med Hensyn til den borgerlige Vindstibeligheds Stilling.
Den vigtigste Dccl deraf, Udskibningen til England, var under dettes ncervcrrende
Politik aldeles standset, og som en Folge deraf laa Skibene oplagte i de forskjellige
Havne. Kornforraadene, om hvis Tilstrcekkelighed til at bortfjerne al Nod Forhaab
ningcrne nylig havde vceret saa store, vare paa de fleste Steder saa aldeles udtomte,
at der sporedes mangestcds Mangel og Hungersnod. Hist og her havde endog denne
Kornmangel foranlediget urolige Scener og Almuens Sammenstimlen til Vyernes
Magasiner for at tiltvinge sig Brodkorn"). Men dette var imidlertid kun partielle
Bevegelser, foranledigcde af den sietteste, ikke engang den meest lidende, Dccl af
Folket, og virkede Intet til at forstyrre den almindelige Rolighed i Landet selv. Den
storre, og med Hensyn til Indstydelse meest betydningsfulde Dccl af Nationen stod
paa Prindsens Side, og bifaldt hans stolte Plan, at forsvare Norges Selvstcrndighed
til det Iderste. Den Dccl af Nationen derimot», som tvivlede om et hcldigt Udfald
af Selvstcendighedskrigen, bestod mestendeels af rolige Borgere, der tcenkte paa Intet
mindre end oprorske Bevcrgelser for at modscrtte sig tagne Beslutninger, og paa de
Enkelte, som kunde have Mod og Lyst til at anvende voldsomme Midler, bandtcs
Hcenderne formedelst Selvstcrndighedsvartiets store Overvcrgt. Det hele Land saa
derfor vistnok den store Begivenhet», som sorcstod, imode med en Forventning blandet
med Frygt for Udfaldct, der maatte verre naturlig formedelst den militaire Styrke,
anfort af en provet General, hvormed Anfaldet stede fra Ficndernes Side; men Ingen
’) sDisse to Breve findes i svensk Oversettelse i Schinkel-Bergmans Mnnen VIN.
185—186 og 350—351.)
’-) Saaledes rottede en Flok — vistnok af Egnens fletteste Indbyagere — sig sammen
for at tiltvinge sig Underststtelse af de Privates Kornmagasinei i Arendal. Borgerne
sogte at forsvare sig, og en af Byens formuende Kjsbmomd mishandledes under
Oplsbet i den Grad, at han rimeligviis maatte bode med Livet derfor. Hoben ad-
splittedes imidlertid uden at naae sin Hensigt. I Bergen var der ogsaa urolige
Scener af den Art.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
