Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tredie Tidsrum. Syvende Capitel.
488
Krigens Udbrud rar saaledes uundgaaelig, og den begyndte i de sidste Dage
af Juli Maaned. Allerede i det afvigte Aar havde Generalmajor Sejersted udkastet
en Disposition for de forskjellige Korpsers og Afdelingers Bevcegelser, naar Fienden
stulde bryde md", hvilken ogsaa blev lagt til Grund for den Forsvarskrig, - som nu
beredtes. Sejcrsted var bleven Prinds Christian Frederik varmt anbefalet af Prinds
Frcderik af Hesjen’), og han fortjente stor Tillid formedelst sit Lokal-Kjcndskab og
sin Dygtighed som Officier; men kyndige Officierer paastaae, at han ikke kunde er
statte Savnet af Prinds Christian Augusts Adjutant, Major Darre. Sejersted gik
ud fra den historiske Erfaring, at enhver offensiv Krig fra enhver af de to Nationers
Side ikke har vcrret klonet med Held, og stolede derfor paa, at det heller ikke vilde
lykkes de Svenske at gjsre varige Fremstridt til Landets Undertvingelse, om end An
grebet var forbundet med partielt Held. Hans Plan var saaledes ikke alene en For
svarsplan, som den efter Fiendens Stilling og Styrke og denne Krigs Natur nod
vcndigen maattc verre, men en idelig fortsat Retirade og Opgiven af de vigtige Passe,
som i forrige Krig med Held vare forsvarede. Major Darre havde under Prinds
Christian Augusts Sine med stor Kunst kombineret en Forsvarskrig, hvorved de due
ligste Officierer kunde blive satte til Anforcre, og de til Norge fsrende vigtige Passe
bleve ifolge denne Plan godt forsvarede, men denne Deling af Hceren og Sonder-
splittelse af de militaire Krcrster passede sig mindre nu, da Angrebet var saa for
fijelligt fra det, som fandt Sted 1808, og nu ssede paa enkelte Punkter med saa
store Troppemasser. Sejersted forudsatte et Indfald fra tre forskjellige Punkter, og
viiste hvorledes Armeen burde opstilles, for med Held at drive Fienden tilbage; men
hvormeget han end vaagede over Planens Hemmeligholdelse, yttrede han dog den For
modning, at den var bleven Fienden bekjendt, da dennes Indfald stede mestendeels
Mede sig i Opposition mod Selvstoendighedspartiet, og at han i Foreningen selv
anede mange Farer baade for Norge og sin egen borgerlige Stilling. Det var i
Sandhed itke Lysten, som dengang bestemte hans politiske Tro, hvor meget han end
siden er bleven overbeviist om, at hvad der siede var for Norge det Bcdste. Paa
den anden Side oversaa Selvstcendighedspartiet aldeles, at Christian Frederiks Valg
til Norges Konge nsdvendigen, under de politiske Konjunkturers ordentlige og let
forudseede Gang, maatte lede til en Sammensetning med Danmark, mod hvilken de
forstandigste og retsindigste Hovedmand i stceikc Toner udtalte sig. Begge Partier
henrevcs saa aldeles af deres Overbeviisning om deres politiske Troes Rigtighed, at
de tilsidesatte subjektive Fslelser og oveisaa politiske Forviklinger. Imidlertid maa
Forfatteren gjeniage, hvad han fsr har havt Anledning til at yttre, at han ikke kan
onske noget Led borttaget i den Rcekke af forberedende Begivenhcder, som i Som-
merens Lsb fremledede Foreningen med Sverige, da han holder sig overbeviist om,
at Folkets Pisvelse under Selvstamdighedens Forsvar itke forgjceves gik over dets
Hoved, og at Foreningens rette Tidspunkt rammedes, efterat Europas Politik ved
Wienerkongressens Aabnina. havde faaet et andet Udfeende. Ovenstaaende Betragt-
ninger tjene tun til at azsre Landsmcend opmcrrksomme paa begge Hovedpartiers
rene Hensigter og deres Trlhcengeres patriotiske Sind.
Den samme Hcedersmand har gjort opmcerksom paa, at der ezisterede et Parti
paa Eidsvold, som ansaa Forbindelsen med England onskelig. Forfatteren synes
ogsaa at erindre, at noget Saadant virkelig fandt Sted, ligesom det va lader sig
let forklare af Nordmcendenes Forkjcerlighed for England formedelst den vigtige Han»
delsforbindelse dermed. Men alvorlig fremtraadte den vist aldrig, ligesom denne
Forbindelse maatte vare en af de uheldigste politiske Kombinationer, som Fedrelan-
det kunde indgaae.
’) Sejersted havde gjort Krigstjeneste i Holsteen, og der traf Forfatteren ham i Kiel
Sommeren -1797, hvor han under sit Ophold ved Universitetet der glcrdede sig meget
vrd Omgang med denne agtvcerdige og venlige Landsmand. sI en Samtale med
Carl Johan stal den ssterriaste Gesandt Baron Steigentesch efter Tilbagekomsten fra
Norge have yttret: «Efter hvad man siger, skal Sejersted have Kundstaber, men han
er itkun stcrrl i Theorien og forer Krigen efter Boger. Som Stabschef betragtet er
han ei stikket til at indgive kraftige Beslutninger, ligesaalidt som til at staalscrtte
Prindsen, naar Energi ei nsdvendig." Schinkel-Vergman VIII. 193.^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
