Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Betragtninger over Norges Stilling. Sejersted. 487
tcenkte paa at understotte Sveriges Sag enten aabenbart eller hemmeligen. Meningerne
om den diplomatiske Klogskab, som Kongen fulgte, vare vistnok forskjellige, og i mangen
Barm nlmede det stille Onste, at Kongen paa en venligere Maade havde, iscrr strar
efter Skilsmissen, ncrrmet fig det svenske Kabinet, for at prove en skandinavisk For
ening tilveiebragt paa gjensidigen fordeelagtige Vilkaar, og saaledes forebygge en unyttig
Kamp mod en bestemt Overlegenhed. Men da Beslutningen var tågen, var Nationen
beredt paa, nden Knur at underkaste fig de dermed forbundne Vidervcerdigheder^).
’) En as Forfatterens nulevende Venner, som var en as Selvstcendighedens varmeste
Forsvarere, og hentede sin politiske Tro af den reneste Fcrdrelandskjcrrlighed, hai i
den Anledning yttret: leg tvivler om at nogen venskabelig Ncrrmelse fra Prinds
Christians Side til det svenske Kabinet kunde have fort til noget rimeligt Resultat.
Mcrrkeligt er det foroviigt, at der — endstjont der paa Eidsvold oste henvegedes
paa en mindelig Forening med Sverige — saavidt jeg vced aldrig forklaredes, ja
maajkee ikke kunde forklares, hvordan denne Forening skulde kunne blive. Jeg for
min Deel kunde aldrig forestille mig, at Sverige, ststtende sig paa Kielertraktaten,
vilde gaae ind paa andet end: enten at Norge skulde besiddes af den svenske Konge
som et ham tilhsrende Rige med Enevoldsmagt, eller at Norge skulde sammensmeltes
med Sverige, og Norges Indbyggere faae de samme constitutionelle Rettigheder som
de Svenske og fcelles med dem. Ingen af disse Alternativer kunde jeg ville gaac
ind paa. Skulde jeg nogensinde blive nodt til at valge et af disse sorgelige Alter-
nativer, da troer zeg, at jeg havde valgt det fsrste ; thi den Deel, Norge efter det
andet vilde faaet i den svenske Reprcrsentation, var saa liden og intetsigende, at
Norge vilde blevet underlagt ei alene Kongen, men ogsaa de svenskeStcender.
Ved denne Forening vilde da ogsaa Norges Nationalitet varet aldeles tabt." sVerg
antager, at her menes Statsraad Motzfeldt.^
Hvad Forfatterens politiske Mening var, er ovenfor omhandlet. Det havde dog
upaatvivleligen simplificeret og lettet Forandringen i Norges politiske Stilling paa
den Tid, dersom alle Sveriges Ncermelser til Norges Regjering for at tilveiebringe
en fredelig Forbindelse ikke vare blevne haanligen afviiste. Der sees Intet til Hinder
for, at Foreningen tunde vare steet om Foraaret under lignende Betingelser, som
den stede om Hosten, med samme Concessioner fra Sveriges Side, og med samme
Hensyn til begge Rigers forskjellige indvortes Forhold og indre Organisation. Eids-
voldforsamlingen kunde uforstyrret udarbeide Constitutionen, og udkaste en Grundlov
passende til disse Forhold, og ved Siden deiaf prove de Tilbud til en fredelig For-
ening, der paa saa mange Maader gjordes af den svenske Regjering. At forsvare
denne Grundlov til den sidste Blodsdraabe var et stsrre Haedersvcerk, end at vcerne
om et Kongevalg, hvis Indflydelse paa Norges Skjebne i alle Tilfcelde var tvetydig.
Det kan derhos ikke ncegtes, at Norge var blevet forskaanct for mange Lidelser i Tid
og Fremtid, naar en tlogere Diplomatik var bleven anvendt af Norges Regent.
Der stod i denne Sommer vist ikle meget Blod, men Forbtiedclserne til denne Krig
tostedc Nationen Anstrengelser, hvis Byrde i en trykkende Grad folies i mange Aar
efter Krigen, ligesom den fuldkomne Standsning i Norges vigtigste Nceringsveie i
Sommeren 1814 frembragte en Naeringsloshcd, der forbcredede mange Handelsmcends
borgerlige Undergang, og en til Hungcrsnsd grcendsende Mangel, der blot kunde
sammenlignes med den, der fandt Sted i Krigens vcerste Aar. Derhos er det aaben^
bart, at Christian Frederit med stsire Frihed og paa en hederligere Maade havdc
kunnet fore Underhandlingene om Vaabenstilstand og Fred, naar han ikke ved at
antage Kongevalget paa mange Maader havde vanskeliggjort sin Stilling. — At
disse Ideer ikke bleve i sin hele Omfang fremsatte af Oppositionen paa Eidsvold,
dertil have vi viist Grunden i den foregaaende Fremstilling. De bleve noksom an-
tydede i flere Opponenters Foredrag; men Alt hvad der henpegede til at omstyrte
Selvstandighedsvcritet, hortes med saamegen Uvillie og afviistes med saa megen Be»
stemthcd, at Opponenterne bragtes til Taushed, cndskjont der ingen Tvivl kunde
vcere i Forsamlingen om deres Mening. Antagelsen af Falsens Forslag den 19de
April afbrod desuden disse Diskussioner, der faldt sammen med den Bestemmelse,
at Konge skulde vce’ges. — I begge Partiers Fcerd ligger imidlertid et Forsvar for
deres Anstuelsers Reenhed og deres Forfcrgtcres patriotiske Sinr, idet begge oversaa
de med deres subjektive Dnsker forbundne Folger af dercZ politiske Tro. Blandt
Oppositionen fandtes Flere, hvis Sind i Stilhed enrnu boiede sig mod den gamle
Forening, og disse bortfjernede dog aabenbart al Tanke derom ved at tilraate en
fredelig Forening med Sverige. Forfatteren tilstaaci, at han kun af Overbeviisning
om, at Norges politiske Stilling til utenlandske Magter krcrvede denne Forening,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
