- Project Runeberg -  Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 / Aanden udgave i eet Bind /
508

(1844) [MARC] Author: Jacob Aall With: Hans Jørgen Kristian Aall, Christian C.A. Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

508 Tredie Tidsrnm. Tolvte Capitel.
l,am. Brock svarede, at han havde et til Kongen af Sverige, som han fremtog,
men bemerkedc, at han bavde Ordre til forst at afleverc det, naar Konventionen var
ratificcret. Kronprindsen tog ham Brevet af Haanden med den Erklcrring, at han
havde fin Faders Fuldmagt til enhver Afgjorelse, og efterat have lcrst Brevet Mede
han stor Tilftedshed dermed, og Ratifikationen gik rask fra Haanden ’). Ved Afsteden
tilbod Kronprindsen Brock en fordeelagtig Anscettelse i den norske Armee, som dog
Brock, der havde bestemt sig til at folge Christian Frederik til Danmark, afslog.
Dereftcr havde Brock det sorgclige Wrende at bringe Kommandanten paa Frederiksteen
Generalmajor Ohme Ordre til Overgivelse af Festningen til de Svenske; men han
fandt Festningens Tilstand saaledcs, at Ohme ikke syntes utilfreds med at ste denne
Ende paa Sagen. Ved Tilbagekomften til Moss fandt han Cbristian Frederik i en
hoift nedtrykt Sindsstemning^).
Der var Militaire i hoiere og lavere Stilling, som beklagedc sig over, at ikte
militaire Personer var tilkaldte ved disse Forhandlinger imellem Kongen, hans Stats
raad og de svenske Kommisjairer, og som paastode, at store Feil af den Aarsag havde
indsneget sig i Konvcntionen. Iscer er dette steet af Generalmajor Sejersted i hans
Tilsvar paa den Overkrigskommissions Sporgsmaal, som var nedsat for at undersoge de
militaire Forhold i denne Krig. I sit Svar paa det 11te Sporgsmaal, som i den
Anledning blev ham forelagt, yttrer han 3): Hs. Majestet har i denne Henseende
ikke verdiget at hore min Mening derover, hvilket jeg dog formedelst min Stilling
kunde have formodet; men jeg erfarede ikke denne Afslutning, forend Hr. Major v.
Brock afreifte til det svenske Hovedqvarteer for at faae den ratificeret, og dens Ind
hold ikke forend ester Majorens Tilbagekomst med Ratifikationen, hvoreftcr jeg blev
befalet at udferdige de fornodne Ordres til Troppernes Tilbagemarsch. Hvorfor hver
ken jeg eller nogen militair Person blev brugt ved dette Anliggende, er mig aldeles
übekjendt, og jeg formoder at det hoie Statsraad vil derom kunne givc den bedste
Oplysning, da dette afsluttede Vaabenstilstanden." Men om end Sejersted, hvilket
ikke übetinget kan tilstaaes, havde Ret med Hensyn til det urigtige i hans og andre
Militaires Udelukkelse fra denne Naadsvleie, kunde dette skee uden at derved kafteS
mindste Skygge over Christian Frederiks Omhu for Landets Mre, eller over hans
Klogstab under Underhandlingene. Cfter de Begreber, som Kongen havde dannet
sig om Tingenes ncrrvcrrende Stilling, det Oversyn han havde over Begivenhedernes
Gang i det Hele, hans fuldkomnc Bekjendtskab med de Allieredes urokkelige Bestem
melse, og hans Ovcrbeviisning om at den svenske Armees seicrrige Skridt ikke mere
vare at standse, maatte han betragte en Vaabenstilstand som adsolut nodvendig for
at tilveiebringe et heldigt Udfald a^ Krigen. Han havde gjort sig fortrolig med dett
Tanke, at Norges Forening med Sverige ikke mere var at forhindre, og det stod kun
tilbage at soge denne bevirket paa en Maaoe, som beredte Norge Held i Fremtiden.
Derhos havde han faaet aabenbare Beviser i Hende paa, at hans personlige umid
delbare Deeltagelse i Rigets Bestyrelse betragtedes som en uovervindelig Hindring fot
’) sConventionen og Vaabentilstanden ere trytte i nceste Capitel.^ Ved Major Brocks
Naervaerelse i Kronprinosens Hovedqvarteer erfoer han, hvor nsie Carl Johan var
underrettet om hvad der foregil i Norge, da han endog lunde fortcelle Brock de Ud>
tryt, hvoraf han havte benyttet sig ved Kongens Taffel i Anledning af en vigtig
Melding fra Staffeldt.
’) sDette er saare rimeligt og stadfestes af flere Vidner. Ta Sverdrup kom til
Moss 13de August og fik Audients, viste Kongen sig scerdeles bedrevet, og beklagedc
det meget Blod, fom var flydt for hans Slyld, hvortil Sverdrup tort bemcrrkede,
at Nationen ei beklagede, at der var flydt formeget, men forlidet Blod. Chiistie
fandt ham i lwieste Grad fortvivlet. Alt er forbi, sagde han, alt Haab ude!" -
Nei, Deres Majestcrt, svaiede Christie, alt er ilke forbi, faalcenge De er os bevaret."
Men hertil svaiede Kongen, at han ei lunde udrettc mcrc til Landets Gavn, og
lastede sig grcrdende i Sofaens
’) See Morgenstjernes Staffeldts Proces I 162.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:31:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge-1815/1859/0520.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free