Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frederiksteen overgives ifelge Vgabenstilstanden. 509
enhver fredelig Tilncermelse, og han havde cedelmodigen besluttet at bringe dette Offer
af sin personlige Interesse, for at befordre et lykkeligt Udfald af den begyndte Mod
stand. Det maatte saaledes ansees uaturligt, at Cbristian Fredmk i denne fidste
Regjeringsakt ikke sogte Raad hos de Mcrnd, hos hvilke han kunde vente en bestemt
Opposition mod en Plan, til hvis Udftrelse han af indvortes og udvortes Grunde
havde bestemt sig, og hvis militaire Bestaffenhed maatte ansees underordnet hoiere
Formaal. Men denne Sejersteds Bebreidelse er desuden ikke paa fit rette Sted, uden
at vi ved denne Paastand ville kaste en Skygge over en dygtig og retstaffen Offi
ciers hcrderlige Eftermcrle. Vi have ovenfor seet, at Sejersted tilligemcd flere Divi
fionschefer i det Statsraad, som afholdtes den Bde August, havde skildret Armeens
Stilling som boist betcrnkelig, og ikke istand til at hindre Fiendens Fremtrcrngen til
Landets Hovedstad. I militair Henseende var altsaa Udfaldet klart for Enhver, og
det kom nu an paa at underhandle om de bedste Betingelser for en mindelig Over
eenskomst. Til denne Underhandling valgte Kongen to af fine Statsraader, som
stedse havde viist sig som de ivrigste Modstandere af Foreningen med Sverige, som
vare ham personligen hengivne, og som formedelst deres Stilling i Etaten og For
hold til Kongen maatie have det reneste Oversyn over Underhandlingens Gjenstand.
Han maatte i Sandhed ansee Norges Tarv og sit eget vel forvaret i saadanne Hcrnder,
og Udfaldet retfcrrdiggjorde hans Tillit».
Mindre betydende ere vistnok de Indvendinger, som ere gjorte mod de Bestem
melser i Konventionen, der angaae Demarkationslinien’). I denne Henseende vare
Kommissairernes Hcendcr bundne. Vaabenstilstandens Afslutning under hvilkesomhelst
Betingelser, der kunde opnaacs, var det forste og ufravigelige Punkt i deres Instrur,
og vi have ovenfor seet, hvor ncrr de norske Kommissairer gik den Grcrndse, som de
Svenske omsider beqvemmedc sig til at tilstaae. Demarkationsliniens Indskrcenkning
til Norges Fordeel var et oieblikkeligt Gode, hvis Folger tabtc sig i den strar paa
folgende Fred. De ovrige ved Konvcntionen for Norge betingede Fordele floge deres
Rod i den fjerneste Fremtid og sikkrede Norge en politisk lykkelig Stilling, som det
under disse Omstcendigheder neppe havde kunnet vente.
Strar. ester Vaabenstilstandens Afslutning skulde Fcestningen Frederiksteen overgives.
Denne Fcrstning havde under den kjcekkc Ohmes Kommandantskab forsvaret sig med
Held, og hverken Trudsler^) eller Lofter kunde bevcege ham til at overgive sig. De
Beleirendes Tab af Dode og Saarede var storre end de Beleiredcs, endskjont Fcrst
ningens Huse og Bygninger bavde lidt betydelig af Fiendens Kugler. Endskjent
Kommandanten selv forudsaa Fcestningens Fald under en fortsat Beleiring og frem
deles Udeblivelse af al Undscrtning, brcendte Bescrtningen , i det Oieblik da Ordre
kom til at overgive Fcrstningen, af Lyst til at fortscrtte Forsvarets. Ester Overeens
komst med Christian Frederiks Adjutant aabnedes Fcrstningen om Natten, og de svenjke
Tropper marscherede md, uden at Bescrtningen var bekjendt med Overgivelsen. Deraf
’) Felttoget i Norge 1314 af cu norsl Officeei 1,1. G. Mejdellj S. «il. 62.
’) I^Disse Trudfler gil temmelig vidt. I Brev af ste August tilkjendcgiver Oberst
August Anckaisward eftei sin Konges Befaling Commandanten, at hvis han ilte
strax overgiver Fcrstningcn, vil han efter dens Fald blive bebandlct som Rebel og
som saadan hcrngt!"^
2) Gfter svenste Beretninger paastaaes vel, at Beleiiingslorvset, der lededes af den
svenste General Suremain, var saavidt frcmryltet, daOidie til Overgivelse ankom,
at Fcestningen om meget lort Tid maatte falde, men da der dog var Proviant i
Fcrstningen for flere Uger, Amnmnition endnu ilke fattedes, og Alt inden Fcrstningen
var i god Orden, endskjont flere af dens Bygninger vare ramvoncrede, er der Grund
til at tvivle om, at Erobringen var bleven saa let. Svenste Beretninger paastaac
ogsaa, at der berikede Misnoie i den norske Garnison, og Ulyst til at fortscrtte For»
svaret, men denne strakte sig i det mindste ikke til Garnisonen selv, hvis Mod een»
stemmigen rostes af de i Fcestningen vcerende Offieierer, hvilket og kan sees af de
urolige Scener, som Overgivelsen foranledigede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
