Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl Johan tilbyder en Gave af Korn. Oplob i Christiania. 517
benstilstanden, hvori Prindsen lover at aftende de fiendtlige Messures mod Norges
Handel. Imidlertid vilde Statsraadet gribe det Tilbud, som Prindsen har gjort,
forsaavidt det uden Henstand og under nerverende Konjunkturer er muligt, og paa
Grund deraf soge at formaae tvende Handelskyndige at mode paa Moss, for i For
ening med Oberst Hegermann at afhandle denne Gjenstand."
Derimod troede Statsraadet sig ikke befoiet til at lade uddele et Parti af om
trent 2000 Tender Kornvarer, som Kronprindsen havde indsendt som en Gave til
de meest trcengende Norges Indbyggere. I sit Svar til Bjsrnstjerna yttrede det:
at det ingenlunde miskjendte Kronprindsens cedle Hensigt med denne Gave, men at
det holdt sig overbeviist om, at Uddelingen deraf under ncervcerende Omstcrndigheder
ikke alene vilde vcekke den slumrende Partiaand og scette Folkets Tillit» til Statsraadet
i Fare, men og give den Nationaluvillie, som Tidens Begivenlieder havde fremvirket,
ny Nering." Det indstillede saaledes at udscette denne Uddeling, indtil Storthinget
var bleven samlet, hvorimod det tilbod sig at modtage og paa de offentlige Maga
siner bevare dette Korn til nermerc Raadighed derover. Bjornstjerna anmodede der
efter Statsraadet om at berettige Fattigvesenets Bestyrelse, eller andre vedkommende
Autoriteter til at gjere de fornodne Foranstaltninger i den Henseende, enten efter egen
Skjonsomhed eller efter Aftale med ham. I sit Svar undslog Statsraadet sig frem
deles fra al Deeltagelse i Uddelingen af dette Korn, og haabede i Kronprindsens
milde Bedommelse at finde Undssyldning for denne sin Beslutning. Bjornftjerna hen
vendte sig tilsidst til Stiftsdirektionen, men med samme Resultat. Den ftottede sin
Vcrgring til Statsraadets Forhold i denne Henseende !).
Ved samme Leilighet» gjorde Kronprindsen opmerksom paa Hensigtsmcessigheden
af at regulere Forholdet mellem Verdien af norske og svenske Penge, da de sidste
under den svenske Armees Ophold i Landet saa meget udbredte fig, og han foreslog
derfor, at der til at aftale Midlerne til at afhjelpe Norges Korntrang maatte udvel
ges Ment», som ogsaa vare bekjendte med Norges Finanrsforfatning, paa det der
med dem kunde provisorisk afhandles om Forholdet af disse Pengevcerdier, og begge
Folk skee Billighet» og Ret. I denne Anledning bemerkede Statsraadet i sin Svar
skrivelse, at Alt, hvad der vedkommer Statens Finantscr, kun ved Storthinget kan
afgjores, og at der ved Rigsforsamlingen paa Eidsvold er foreskrevet denne Green
af Statsbestyrelsen visse Normer, som ikke kunne fraviges, uden at Statsraadet paa
drager sig Ansvar for Nationens Representanter. Skulde derimod Meningen af denne
Overeenskomst vcere at enes om et Coursforhold imellem svenske og norske Represen
tativer i Anledning af Leverance til de paa norsk Grund forblivende svenske Tropper,
da vilde Statsraadet tillige meddele ovennevnte Kommissairer fornoden Instruction."
Gemytterne vare imidlertid ikke aldeles beroligede, men der viiste sig endnu et
Efterspil af de urolige Bevegelser, som havde sundet Sted ved Underhandlingerne
om Norges Forening. Der vare Rygter udbredte om Lunkenhet» og Skjodesloshed,
som skulde vere viist as hoie Gmbedsment» og militaire Chefer i Udforelsen af deres
Embedspligter, ja endog om Forrederier, som skulde vere begangne under den sidste
Krig, og om en forredersk Brevvexling, som skulde vere bleven fort mellem enkelte
norske Mend i ophsiet Stilling og svenske Autoriteter. Ikke alene krevede den
offentlige Stemme, at en Undersegelse i denne Anledning maatte blive anstillet, men
Statsraad Sommerhjelm foreslog i et Statsraadsmode af 20de August, at en Un
dersogelseskommission desangaaende maatte vorde nedsat. I Christiania vare disse
Anklager iser stilede mod Etatsraad Haxthausen, som ansaaes for ved Forsømmelse i
Kommissariatets Anliggender at have foranlediget Armeens slette Forsyning og Krigens
derpaa fulgte uheldige Udfald. I det sidste maatte dog Haxthausen ansees uskyldig
formedelst Etatens svage Kraft til at give ham de fornodne Midler i Hende, lige
’) Korrespondencen om denne Kornuddeling findes i Bilag No. 63.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
