- Project Runeberg -  Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 / Aanden udgave i eet Bind /
518

(1844) [MARC] Author: Jacob Aall With: Hans Jørgen Kristian Aall, Christian C.A. Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

518 Tredie Tidsrum. Fjortende Capitel.
som visseligen ingen upartisk Mand anklagede ham for at have gjort sig skyldig i
forrcrderske Planer eller et underfundigt Samkvem med Fienden. Om han ikke altid
rygtede Provideringens Sag med tilborlig Aarvaagenhed, maatte dette tilskrives de
mange tildeels heterogene Embedsforretninger, der vare lcessede paa hans Skuldre. —
Kort ester Vaabenstilstanden stimlede saaledes en talrig Pobelhob sammen udenfor hans
Huus paa en Dag, da han havde en Vennesamling paa sit Landscrde udenfor Byen,
og truede at mishandle ham’). Harthausen blev nodt til at forstikke sig, men Ge
neralauditeur Bergh, som var en af hans Gjcrster og havde Folkets Tillid, beroligede
den forsamlede Hob, hvoriblandt nogle velklcrdte Personer, med den Forsikkring, at
Statsraad Harthausen Dagen ester frivilligen vilde nedlcegge sit Embede, hvorefter
hans Forhold lovligen kunde blive undersogt. Derefter adspredte Folkehoben sig.
Den ftlgende Dag tilmeldte Hazthausen Statsraadet, »at han ester det stedfundne
Oplob i Christiania og den ham under dette viiste Opftrsel har sundet det rigtigst
at forlade Byen"), samt at den constituerede Amtmand over Agershuus Amt, Kam
merraad Holst, havde erklcrret sig villig til at tiltrcede ftrste Departement som Com
mitteret." Dennes Constitution blev derefter gjennem Statssekretariatet udfcrrdiget,
og kort efter renoncerede Harthausm paa sin Gage som Statsraad.
En anden Pobelskare, i hvis Spidse fandtes Enkelte, der visseligen ei kunde
finde sig tjent med denne Klassifikation, stimlede sammen udenfor den svenske Kom
missair, General Bjornstjernas Logis hos Trakteur Earstens, og slog endog Vinduer
ind i det Vcerelse til Gaden, hvor han boede, men ogsaa denne Folkehob adspredtes
uden at videre Voldsomhet» udovedes. Det norske Folk er lidet tilboielig til at be
lcrgge sine Trudsler og hoie Talemaader med blodige Handlinger, og der gives i den
sidste Krigshistorie intet Gxempel paa, at noget Individ personligen er bleven mis
handlet, hvor megen Anledning der endog under enkelte tumultuariste Scener synes
at have vcrret til at besrygte saadant^). Da imidlertid General Bjornstjerna i An
ledning af denne ham tilfoiede Ulempe var afreist, afsendtes Admiral Baron Cederl
ftrom paa et Krigsskib til Christiania, for at undersoge Forholdene^). Ved Ceder
ftrsms Landstigmng fandt vel en urolig Gjcrring Sted i den forsamlede Folkehob;
men det lykkedes ham dog uden videre Ulempe at frembringe sit Mrende for Stats
’) Det er endog rimeligt, at Hazthausen havde foranstaltet denne Vennesamling, hvori<
blandt ftere af Byens agtede og yndede Mcend, for at vare desto sikkrere i denne
Omgivelse under et Angreb, hvorom han havde Nys. sFolkehoben opsogte forst
Hazthausen i hans Gaard i Christiania (den forrige Bibliothek-Bygning i Raad-
huusgaden), men da han ei var der, slog den Ruderne ind, og drog ud til hans
Landsted Lille-Frogner. Her havde hanSelstab hos sig, hvoriblandt Bergh og Sver-
drup, som begge talte Hoben til Rette. Insulten mod Bjsrnstjerna, hvorom straz
nedenfor, var derimod tilfaldig, og efter hvad Udg. har hort af Deeltagere i Op-
lsbet, mod Ledernes Hensigt og Tnjkc. Da nemlig Bjsrnstierna havde sit Kvartecr
ncer ved Hazthausens Gaard (hos Carstens paa Hjsrnet af Kongens Gade), og Fdl»
kestimlett fyldte Gaderne der omkring, antog Mange, at det gjaldt den svenske Kom-
missair, og man slog derfor ogsaa Ruderne ind der.^
’) Han sogte sin Tilflugt hos sin Ven, Provst Vilhelm Lasscn paa Gran. Men han
behovede ikke lcenge at skjule sig, da Gemytterne snart beroligedes. steppe var han
kommen ind i Prcrstegaarden, forend han og der blev opsircemt ved en Steen, som
kastedes ind i Vaeielset. Den forfulgte, ulykkelige Mand sprang forfcridet op med
Udraabet: Skal og Steenkast forfslge mig her?" Men han beroligedes snart ved
Oplysning om, at det var Provstens lille Soneson, som under sin Leg i Gaarden
havde gjort det^
’) Den tilfceldige Molest, som tilfoiedes en Kjsbmand i Arendal under et Folkeoplsb,
(ovenf. S. 486), kan ikke regnes hertil, da det ikke var denne sammenlobne Folke-
hobs Hensigt at myrde, men at rove.
<) Der gik endog det Rygte, at det svenste Regiment ^o7^ SueHois" siulde rykke
ind i Christiania for at hindre stige Oplsb, men den fornuftige Deel frygtede ikke
for dette Brud paa Vaabenstilstanden. lCarl lohans Ordres og Tilbud’, Anled-
ning af Oplsbet i Christiania findes hos Schinkel VIII. 355—356.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:31:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge-1815/1859/0530.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free