Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
520 Tiedie Tidsrum. Fjortende Capitel.
Alle disse urolige Bevegelser og tumultuariske Optrin, som viifte sig blandt den
mindre tenkende, mindre oplyste og mindre dannede, eller dog mindre fordomsfrie
Dccl af Nationen, denne strenge Fremgangsmaade fra deres Side, som stode paa
Selskabets hoiere Trin og styrede dets Anliggender, vare tildeels et Foster af den
Groemmelse, som et stusset Haab maatte opvekke hos Selvstcendighedens Forsvarere,
og af den Overbeviisning, at denne Kamp under en tro Opfyldelse af alle Vedkom
mendes Pligter vilde have faaet et heldigere Udfald; men den Befaling, som gik ud
fra Statsraadet om en streng Underfogelse af enkelte Krigeres Forhold, maa ansees
som en hcederlig Omsorg for at redde Nationaleren, og et klogt Hensyn til en fast
almindelig Fordring af Folkestemmen. I Hovedsagen var visseligen Nationaleren ikke
krenket i den sidste Krig, men over enkelte Krigsbegivenheder hvilede beskjemmende
Rygter, og Straf maatte gaae over dem, som havde foranlediget det mindre heder
lige Udfald.
Den svenske Regjering forholdt sig mestendeels rolig og neutral under denne
indvortes Gjcrring i Norge, og viiste et Maadehold, som endog kunde synes at styrke
disse Vevcegelsers uforstyrrede Fremgang, men havde sin Grund i Europas forandrede
politiske Forhold. Sveriges Kronprinds ’), hvis vise og heldige Politik under denne
sidste europeiske Krig vi have havt Leilighet» til at fremheve, indsaa dette, og valgte
derefter Forholdsregler, som ’iovrigt saa meget stemmede ovcreens med hans liberale
og crdle Sind. Overalt viiste han sig ved sin Indtrcedclse i Norge mere som Ven
end som Fiende. Gjorde endog de Banstraaler, som han havde udslynget mod Norges
valgte Konge og Selvstcrndighedens Tilhengere, ikke sin Virkning, og opirrcde endog
tildeels Folkets Gemytter, saa havde de Skridt, som han umiddelbart foretog sig ved
at betrede norsk Grund, en mildere og klogere Retning. Han forlovede alle Fanger,
som han havdc gjort i Frederikstad og paa Valpladsen, under den venligfte Behand
ling, og forlangte kun, at de ikke skulde bere Vaaben mod ham. Han behandlede
de Egne, som berortes af hans Krigerstarer, med den storste Skaansomhed, og lod
dem det mindste muligt fole Krigens Byrder. Han paalagde ingen Krigsstyr, men
betalte med rede Penge, hvad der af Landets Indbyggere leveredes hans Armeer.
havde hans übetingede Tillid. Staffeldt havde liden eller ingen Adgang til Kongens
Raad under Krigen, og modtog, efterat denne var udbrudt, flere Beviser paa Kongens
Tilsidesettelse og Mistillit». Han var saaledes kun at betragte som Divisionschef,
der havde at udfore de Ordres, der udglk fra Hovedqvarteret og disse vare mesten-
deels af den Art. at de lammede Krigerens Virksomhet». De ovrige Divisionschefer
vare aldeles uafhoengige af Staffeldt, meddeelte ham ikke deres Stilling og opererede
ikke ester Aftale med ham. Han fslte sia kramket ved denne sin Konges Tilsidesaet-
telse og Mistillid, og hans Hcender vare bundne ved Kommandoens Ssndcrsplittelse.
Ingen Under altsaa, at Staffeldt ikke fremtraadte i denne Krig med samme Lyst
og Krigerfynd, som i den fsrste Krig, hvilken han seierbekrandset forte under en
Overgeneral, til hvilken han stod i et gjensidigt Tillidsfoihold. Derhos forudsaa
hans skarve Krigersie let Krigens Udfald, og han udlod sig stundom derom maaskee
altfor frimodig. — Den fsrste Domstol, Overkrigskommissionen, frikjendte Staffeldt;
det heieste Tribunal demte ham fra Liv og Wre. Hans Konges Bmaadning red-
dede ikke hans Liv; thi han sank i Graven af Grcemmelse og Sorg, idet Oldingens
Livsstof fortcrredes under Sjcelens Kvaler. Men om han end faldedes af den dsm-
mende Retfcerdighed i sidste Instants, langt ophsiet over Uindviedcs og Ulcrrdes
Dom, maa det vcere tilladt at befri hans Minde fra Foricedenets Stempel. Den
Overbeviisning kunde aldrig bersves Staffeldts Venner og upartiske lagttagere af
hans hele Fcerd, at han var moralst uskyldig, om han end juridisk maatte fceldes.
’) l^l de sidste Dage af August afteiste Kronvrinds Carl Johan fra Frederikshald
til Stockholm, for der at overlcegge med det svenske Statsraad om de Forandringer
i Eidsvold-Grundloven, som Foreningen med Sverige gjorde nodvendige (Schinkel-
Bergman VIII. 219 efter Carl lohans Brev til Essen af ste Septbr.) Rimeligviis
har han modtaget til Bedsmmelse det i norsk Statsraad (ovenfor S< 471) behandlede
Udkast, som antoges hovedsagelig forfattet af Diriks. Carl Johan vendte ud i Sep-
tember over Gsteborg atter tilbage til Frederikshald.^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
