Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl lohans Humanitet. Nanngslsshed i Norge. 521
Ved fit venlige Vesen, sin humane og fordringsfrie Modtagelse tiltrak han sig alle
dem, som ncrrmede fig ham. Aldrig har nogen Fyrste havt det meer i sin Magt
at forjage al Frygt og Tvang hos dem, som yavde Noget at foredrage for ham i
hans Kabinet. Det var ikke Fyrsten men Privatmanden, der underholdt sig med sine
Lige uden Spor af nogen besvcrrlig Etikette, og Enhver, som forlod ham, troede at
have opnaaet hvad han onstede. Saaledes vare deres Folelser, der under Vaaben
ftilstanden og efter Kongevalget i Storthinget indlodes i hans Audience-Gemak, og
denne venlige Tone er aldrig veget derfra under hans hyppige Ophold i Norges.
Dette Maadehold i den svenske Regjerings Fremgangsmaade, understøttet af
Kronprindsens personlige Humanitet, formedelst hvilken han styede Alt, hvad der kunde
vcere Nationen übehageligt, og bestittede sig paa hvad der kunde tekkes den, forbun
det med en fuldkommen Forglemmelse af alle forbigangne Udbrud af Had mod For
bindelsen med Sverige, styrkede deres Mod, der nu stode sorgende ved den absolute
Selvstendigheds Grav, og satte dem istand til, ligesom i et Efterspil at fortsette
deres Bestrebelser for at hevde Fedrelandets Wre, og give det sin tilborligt Vcegt
og uafhcrngige Stilling i det nye Forbund. Lcenge efterat dette var indgaaet, var
hiint Selvstendighedsparti endnu hsittalende, og dets vigtigste Medlemmer stode op
reiste mod sine Modstandere, uagtet Ideernes Seier egentligen var paa disses Side.
Enkelte af det saakaldte svenske Parties Tilhengere oploftede vel sin Stemme strax
efter Foreningen, og fremhevede i forskjellige Brochurer deels de Ulykker, som den
forrige Forming skulde have bragt over Norge, deels Fordelen af den ny, hvilken de
betragtede som Historiens Villie, og som grundet paa begge Landes naturlige Forhold
og politiske Stilling. Men ingen af Delene fandt Gjenklang hos den storre Dccl
af deres Landsmend. Kjcrrligheden til den gamle Statsforbindelse var ikke udryddet
’) En Audience hos Carl Johan i hans noisie Kabinet havde visseligen et i Fyrste»
Kabinetter usedvanlig: Preg. Hans seregne Boining med Hovedet, ledsaget med
et venligt Haandtiyl og det franske ^6ieu" ved Indtrcrdelsen, hans fuldkomne
Tilsidesettelse af sin ophsiede Stilling under Samtalen, den seregne Ferdighed,
hvormed han lettede dem, der vare mindre svede i det Sprog, som han alene forstod,
Evnen til at udtrykke sig, hans fromme Velsignelse gus voug deniZsk" ved
Afsteden, maa gjere Erindringen om disse Audiencer levende, dyrebar og uudstettclig.
Det kunde vistnok hcende, naar i Samtalens Leb Gjenstande kom paa Bane, der
frembragte hos ham übehagelige Erindringer, eller Noget fremfsrtes, som mindre
tekkedes ham, at hans Miner og Udtryk stk Preg af en lidenskabelig Heftighed, der
for et Dieblik engstede hans Tilherere; men aldrig var Overgangen fra den liden»
stabelige Heftighed til den venligste Tale og det blideste Vcrsen sterre end i disse
private Audiencer. Forfatteren har stundom veret i det Tilfelde, at han maatte
for sin Konge berore fcedrelandste Anliggmder, om hvilke Fyrsten havde dannet sig
Vegreber, der i Forfatterens Tanker itle svarede til de sande Forhold, og beskrive
Landets Stilling med andre Farver end den fra andre Sider var bleven ham af»
malet. — Saaledes troede Forfatteren i Slotssagen, som Formand for den i denne
Henseende nedsatte Comitee, at burde gjere Kongen opmcerksom paa, at den lagte
Plan til Slotsbygningen, stridende mod en foregaaende Stortingsbeslutning, var
for stor for Landets Krafter, og forudsagde at den ikke vilde gaae igjennem i Stor-
thinget, hvis Begreber herom Forfatteren kjendtc. Hans Bemerkninger, endstjent
fremsatte med undersaatlig Wrefrygt, frembragte Misnsie og heftige Udbrud hos
Fyrsten; men da han merkede, at dette gjorde Indtryk paa hans Tilhsrer, gik han
stiaz over i en venlig Tone. Vcer rolig, sagde han, Jeg har min Mening, De
har Deres, Enhver yttrer sin, og vi ere derfor lige gode Venner." Og Forfatteren
sporede i Sandhed aldrig en Forandring i hans venlige Ferd, eller Formindstelse
af hans kongelige Gunst, om han end frimodigen havde udtalt sin Mening om van»
skelige Anliggender. Det norske Folk har gjennem sine Representanter ofte havt
delikate Materier at afhandle med sin Konge; det har, under en med Constitutionens
Aand overensstemmende hellig AZrefrygt for Kongens Majestet, i Virkeligheden
modsat sig Forslag paa hvilke han lagde megen Vcegt, og fattet Beslutninger, der
mindre tekkedes ham; men denne Modstand har ikke forstyrret det kjerligste Forhold
mellem Konge og Folk, som i en vozende Grad vårede til den stdste Skilsmisse.
Han tog det norste Folks Kjcerlighed udeelt med sig i Graven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
